- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
857

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lindenborg - Lindenborg Aa - Lindencrone - Linden-Dahlhausen - Lindenov - Lindenschmit, Ludwig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fløj med to Stokværk, runde Hjørnetaarne
udadtil og Trappetaarn inde i Gaarden. Porten
har opr. været paa Midten mellem to endnu
staaende Udbygninger ell. Karnapper. Fra hver
af disse udgaar en underjordisk Gang, der
endnu er farbar til hen imod Borggraven, hvor de
gaar brat ned. En Del ulæsket Kalk iblandet
med Knogler, som ved en Ombygning for mange
Aar siden fandtes i Bunden af den ene af de
omtalte Udbygninger, hvor den underjordiske
Gang tog sin Beg., kan muligvis betragtes som
Støtte for Sagnet om Fruen paa L.’s
»Oublietter«. Med Undtagelse af Kældrene i
Hjørnetaarnene, der endnu er bevarede i deres opr.
Skikkelse, er det Indre undergaaet en lidet heldig
Restauration. L. benyttes nu kun som Jagtslot
og har staaet ubeboet siden Sophie Amalie
Lindenov’s Død 1688.
B. L.

Lindenborg Aa [’lendənbår’g-], Vandløb i
Nørrejylland i den østlige Del af Himmerland,
c. 45 km lang og med et Tilløbsomraade af 399
km2, udspringer lidt Ø. f. Sognebyen Ravnkilde
og løber i nordlig Retning gennem Rold Skove
paa Grænsen mellem Hellum og Hornum
Herreder. Ud for Støvring drejer den mod ØNØ.
og danner nu Grænsen mellem Hellum og
Fleskum Herreder, løber N. om Herregaarden
Lindenborg, optager i højre Bred Skibsted Aa
og antager snart en mere og mere nordlig
Retning lidt V. f. Lille Vildmose indtil Udløbet i
Limfjorden, 2 km NØ. f. Storvorde og 12 km
ØSØ. f. Aalborg. Denne sidste nordlige Del af
Aaen, der ogsaa kaldes Sejlflod ell.
Storvorde Aa, er blevet reguleret ved det.
1777—1802 privat anlagte Gudumlund
Kanalsystem
, der har faaet stor Bet. for
Egnens Landbrug ved at fremme Afvandingen af
Kærstrækningerne.
M. S.

Lindencrone [’lendən-], dansk Adelsslægt,
hvis Stamfader, Christian Lintrup
(1705—72), som købte Gjorslev (s. d.), Søholm og
Erikstrup, ved Patent af 8. Marts 1756 blev adlet
med Navnet L. og senere udnævnt til Etatsraad.
Slægten uddøde allerede med Sønnen, Kmhr.
Johan Frederik L. (1746—1817), der
1798—1803 var Forstander for Det kgl.
genealogisk-heraldiske Selskab, og som oversatte Brødrene
Grimm’s Folkeeventyr. Dennes Datter,
Forfatterinden Mette Louise Christiane
Frederikke Hegermann-L.
(s. d.),
ægtede Generalløjtnant, Kammerherre Johan
Henrik Hegermann, der blev adlet 2. Maj 1818, idet
hans Hustrus Navn føjedes til hans eget. Det
for Stamhuset Gjorslev substituerede L.’ske
Fideikommis har været besiddet af deres
Efterslægt.
P. B. G.

Linden-Dahlhausen [’£indən-ha^uzən],
Flække i preuss. Prov. Westfalen,
Regeringsdistrikt Arnsberg, nær ved Ruhr.
Stenkulsgruber, Jernstøberi og Maskinafbrikation. Bestaar
af Linden (L. in Westfalen), (1919) 10611 Indb.
og den i 1920 indlemmede Kommune
Dahlhansen.
N. H. J.

Lindenov [’lendəna^u], uradelig, fra
Sønderjylland stammende, for længst uddød
Adelsslægt, der i 16. Aarh. tog Navnet L., og som
førte flg. Vaaben: Skjoldet delt, 1. Felt tre fra
Delingen udgaaende grønne Lindegrene, hver
med tre Blade i rødt, 2. Felt tre Gange
tværdelt af Sølv og rødt, paa Hjelmen to
Vesselhorn, et rødt og et delt af Sølv og rødt.
Stamfaderen, Hr. Johannes Thomesen, var
1390 Høvedsmand paa Koldinghus. Med hans
Sønnesøns Sønnesønner, Lensmand paa
Silkeborg Hans Johansen L. til Fovslet (d.
1568) og Lensmand paa Koldinghus
Christoffer Johansen L. til Drenderup (d.
1585), der begge afslog Ridderværdigheden,
delte Slægten sig i to Linier. Den førstnævntes
Søn, Hans Johansen L. (1542—96), solgte
L.’ernes gl. Stamsæde Fovslet og købte bl. a.
Gavnø og Borreby (i Skaane); hans Jordegods
ansloges til over 8000 Tdr Hartkorn. Han var
Fader til Rigsraaden, »den rige« Hr. Hans L.
til Gaunø (1573—1642) og til Lensmand paa
Sølvitsborg Otte L. til Borreby (1575—1618). Den
ældre Broders Søn, Rigsraaden Hr. Hans L.
til Gaunø og Iversnæs (1616—59), ægtede
Christian IV og Fru Kirstine Munk’s Datter, Frøken
Elisabeth Augusta, der fødte sin brutale og
forgældede Husbond fem Børn, bl. hvilke skal
nævnes den ugifte Søn, Kammerherre
Christian L. (d. 1680), Envoyé i Spanien, England
og Frankrig, og Datteren Sophie Amalie
(1649—88), som 31. Jan. 1681 blev ophøjet til
Friherreinde af Lindenborg mod at
testamentere Friherreskabet til Christian Gyldenløve.
Hovedsædet, det tidligere Daasborg, havde hun
arvet efter sin Mand, Claus Daa, som hun 1678
lod myrde. Som Enke var hun bekendt for sit
ryggesløse Levned. Ovenn. O. L. til Borreby var
Fader til Hr. Henrik L. til Øvidkloster og
Tersløsegaard (d. 1673), der sidst sad som
Stiftamtmand paa Fyn, og bl. hvis Børn skal
nævnes Resident i Sthlm, Etatsraad
Christoffer L. (1639—97) og Amtmand i Bergen,
Overhofretsassessor, Etatsraad Laurids L. (d.
1690), begge barnløse, og endvidere til Otte L.
til Borreby (1603—32). Dennes ældste Søn,
Ritmester Otte L. til Borreby (1629—97), blev
1664 introduceret paa det sv. Ridderhus, men
flyttede senere til Danmark, efter at begge hans
Sønner var døde ugifte. Hans yngre ugifte
Broder, Kammerherre Christian L. til
Østergaard, var Amtmand over Nedenæs Amt. —
Ovenn. C. J. L. (d. 1585) var Fader til
Landsdommer i Nørrejylland Hans L. til
Drenderup (d. 1610), hvis Søn og Navne p. Gr. a. gale
Streger nogle Aar sad som Fange paa
Dragsholm for senere at ende sine Dage i Ostindien,
og til Christoffer L. til Valbygaard og
Lindersvold (d. 1593). Sidstnævnte var Fader til
Holmens Chef Godske L. til Lindersvold (d.
1612), der var Admiral under Krigen med
Svenskerne 1611 og det flg. Aar sluttede et
Forlig med Lybækkerne paa Travemündes Red.
Hans Søn, Christoffer L. til Lindersvold
og Bækkeskov (1611—79), blev 1645 Holmens
Admiral, men faldt 1657 i Unaade og mistede
sit Embede. Under Kbhvn’s Belejring fik han
imidlertid Tilsynet med Christianshavns
Forsvar. Hans Sønnesøn, Oberstløjtnant Godske
L.
(1688—1738) var den sidste Mand af Slægten,
der tillagdes Navnet »de sagtmodige« L.’er.
P. B. G.

Lindenschmit [’lendən∫met], Ludwig, tysk
Oldgransker, Broder til nedenn. W. L., f. 4.
Septbr 1809 i Mainz, d. smst. 14. Febr 1893. L.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0872.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free