- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
858

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lindenschmit, Ludwig - Lindenschmit, Wilhelm (den Ældre) - Lindenschmit, Wilhelm (den Yngre) - Linderberg, Peter Theodor Fernando

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

uddannede sig først som Maler i München under
Cornelius, men opgav det 1846 for Studiet af
nationale Mindesmærker og Oldsager. 1848
beskrev han en Gravplads fra den merovingiske
Tid: »Das germanische Todtenlager von Selzen«.
Da det 1851 besluttedes at grunde et germanisk
Centralmuseum i Mainz, blev L. Direktør for
dette, som under hans dygtige Ledelse snart
blev en meget lærerig Samling. L. sørgede
særlig for at skaffe gode Afstøbninger og
Faksimiler af karakteristiske Oldsager i andre
Samlinger, L. vilde intet høre om Tredelingen af den
forhistoriske Tid i Sten-, Bronze- og
Jernalderen og optraadte oftere med Bitterhed mod de
danske Oldgranskere, men i sit i øvrigt nyttige
Værk »Die Altertümer uns. heidnischen Vorzeit«
(4 Bd, 1858—90), der indeholder Tegninger af
Oldsager, med kort beskrivende Tekst, alt
udført af ham selv, er Oldsagerne dog ordnede i
Afdelingerne: I, II og III, der helt svarer til de
nordiske Oldgranskeres 3 Aldere. L. har ogsaa
udgivet: »Die vaterländischen Altertümer der
Fürstlich Hohenzollernschen Samml.« (1860;
Afbildninger og Tekst). Af hans »Handbuch der
Deutschen Altertumskunde« er kun 1. Bd, »Die
Altertümer der Merowingischen Zeit«,
udkommet. L. har ogsaa udgivet: »Tracht und
Bewaffnung des römischen Heeres während der
Kaiserzeit« (1882).
V. S.

Lindenschmit [’lendən∫met], Wilhelm,
den Ældre, tysk Historiemaler, f. 9. Marts 1806
i Mainz, d. smst. 12. Marts 1848. L., uddannet
paa Münchens og Wiens Akademier, tilhører
det Cornelius’ske Historiemaleri; delvis under
og sammen med Cornelius udførte han i
München fl. Historiemalerier for Hofgartens
Arkader, andre Fresker i det gl. Pinakoteks Loggia
og Freskerne med Motiver fra Schiller’s
Værker for Münchens Königsbau (sammen med
Foltz); Slottet Landsberg udsmykkede han med
Fresker fra den sachsiske Historie; andre
Fresker i Hohenschwangau m. m.
A. Hk.

Lindenschmit [’lendən∫met], Wilhelm,
den Yngre, tysk Historiemaler, ovenn.’s Søn, f.
20. Juni 1829 i München, d. 8. Juni 1895 smst.
Da L. efter Læreaarene slog sig ned i München
1863, havde han gennemgaaet en meget grundig
Skole, først under Onkelen, Arkæologen og
Maleren Ludwig L. (1809—93), senere bl.
a. i Antwerpen og særlig i Paris, hvor han
kom ind i den Feuerbach’ske Kreds og
paavirkedes af Barbizon-Skolen. Her udførte han
sine første betydelige Malerier: »Alba hos
Grevinden af Rudolstadt« og »Høsten« (begge
i Hamburgs Kunsthalle), i Frankfurt a. M. 1853
Kartonen »Frants I tages til Fange«
(Germ.-Mus. i Nürnberg). I München, hvor han 1875
blev Akademiprofessor, dannede han,
uafhængig af Piloty, snart en Skole, hvor adskillige af
Münchens betydeligere moderne Malere
uddannedes (bl. hans Elever den danske Malerinde
Bertha Wegmann). Hans egen Kunst, mindre
teatralsk end Piloty’s og stærkere paavirket af
fr. Kolorit, syslede i længere Tid særlig med
Reformationshistorien: en Del Luther-Billeder,
»Ulrich v. Hutten i Kamp med franske
Adelsmænd« (1869, Bymus. i Leipzig), »Knox«, »W.
Raleigh« o. s. v.; fl. Arbejder fra den klassiske
Mytologi: »Venus ved Adonis’ Lig« (1874,
Münchens ny Pinakotek) og »Narcis«; det pompøse
»Alarik i Rom« fra 1886. I Wiens Hofmus. ses
det kolossale »Wilhelm af Oranien myrdes«.
Adskillige dekorative Arbejder, saaledes for
Raadhussalen i Kaufbeuren (1883—84). (Litt.:
»W. v. L., Studien u. Skizzen« [München 1918]).
A. Hk.

Linderberg [’lendərbær’g], Peter Theodor
Fernando
, dansk socialøkonomisk Forf., f.
29. Apr. 1854 i Kbhvn, d. 4. Decbr 1914 i Kbhvn.
Efter et Ophold paa Vallekilde Højskole var
L. 1877—80 Gartner paa Sagatun Højskole i
Norge, fra 1880—81 Lærer ved Højskolen paa
Bornholm. Stiftede her 1881 »Folkebladet«, som
han redigerede i de 4 Aar, det udkom; hans
Virksomhed ved dette skaffede ham en Dom paa
4 Mdrs. simpelt Fængsel for
Majestætsfornærmelse. 1885—89 levede L. som Medarbejder ved
flere Provinsblade og som Foredragsholder;
hidtil havde han kæmpet for en liberal,
demokratisk Politik, men hans Interesse
fangedes nu af det sociale Spørgsmaal.
Foreløbig mente han i Henry Georges Ideer at
finde, hvad han søgte. 1888 stiftede han »Dansk
Arbejderforbund«, der skulde samle de
Arbejdere, særlig Landarbejdere, som endnu ikke
havde sluttet sig til Socialdemokratiet, i et
uafhængigt demokratisk Arbejderforbund, der
skulde virke for ved Hjælp af de demokratiske
Partier at faa gennemført praktiske sociale
Reformer. Forbundet, hvis Navn 1892 ændredes til
»Dansk Landarbejderforbund«, havde med L.
som Redaktør som Organ »Programmet«, der
standsedes 1895 samtidig med, at man ophævede
Forbundet, idet det anbefaledes at lade det
slutte sig til de socialdemokratiske
Arbejderforeninger. Fra 1895 redigerede L. under
socialdemokratisk Ledelse »Landarbejderen«, men
tog allerede Aaret efter sin Afsked p. Gr. a.
principielle Uoverensstemmelser med Partiet, som
han dog vedblev at være Medlem af. Ved
socialpolitisk og religiøst interesserede Mænds Hjælp
sattes han i Stand til at uddybe sine Kundskaber
ved Studier i Udlandet 1896—98. Han lærte her
Udlandets kristelig-sociale Bevægelse at kende,
og paa hans Initiativ stiftedes 1898 »Udvalget
for social Oplysnings Fremme«, hvis Sekretær
han blev. Da Ledelsen vilde arbejde paa spc.
kristeligt Grundlag, medens L. lagde Vægten
paa det sociale Arbejde paa almen
menneskeligt Grundlag, udskiltes Sekretariatet 1899 som
selvstændig Institution under L.’s Ledelse. 1900
fik Sekretariatet Navnet »Det sociale
Sekretariat og Bibliotek« og paabegyndte Udgivelsen
af »Samfundets Krav« (1900 ff.) under L.’s
Redaktion.

L.’s Interesse for Arbejderklassens kulturelle
Højnelse gav sig 1893 Udslag i Stiftelsen af
»Udvalget til Oplysningens Fremme blandt
Arbejderne paa Frederiksberg« og 1904
»Frederiksberg Oplysningsselskab«, der siden har
udfoldet en livlig Virksomhed. Kristendommen og
Socialismen var de Faktorer, der prægede L.’s
Tankegang, og da »Kristeligt socialt Forbund«
stiftedes 1913, blev L. dets Sekretær. Maalet for
en saadan Institution var for L. ikke at
forkynde Kristendom for Arbejderne, men at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0873.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free