- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
860

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lindgreen, Ferdinand Ludvig Vilhelm - Lindgren, Albert Hellen Gustaf Benedikt - Lindgren, Karl Adolf - Lindh, Anders Theodor - Lindhagen, Daniel Georg - Lindhagen, Karl Albert - Lindhard, Erik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Instruktør og fik i denne Egenskab navnlig
Bet. for sin bedste Elev og Arvtager Ludvig
Phister. Han fordrede af ham især korrekt
Smagfuldhed og lærte ham at afsky
Overdrivelse; hvis Phister dristede sig til at forandre
Replikken, plejede L. at sige: »Naa, saa Du
vil være vittigere end Holberg!« — en Sætning,
som Phister senere anvendte overfor sin Elev
Olaf Poulsen. 1. Jan. 1838 fejrede L. under stor
Hyldest sit 50 Aars Jubilæum som Rapid i »Den
hjemkomne Nabob«, og 6. Decbr s. A. optraadte
han sidste Gang som Broder Sup i »Bødkeren«.
(Litt.: Overskou, »Den danske Skueplads«
III—V; Edgar Collin, »Holberg’ske
Skuespillere« i Jubeludg. af Komedierne III [Kbhvn
1884]; Robert Neiiendam, »Breve fra
danske Skuespillere og Skuespillerinder« I
[Kbhvn 1911]).
R. N.

Lindgren [’lindgre.n], Albert Hellen
Gustaf Benedikt
, sv. Litteraturhistoriker
og Kritiker, f. 13. Juni 1857 i Hedemora, d. 9.
Febr 1904 i Sthlm. Gennem en Rk. af Aar
virkede L. som en fin og forstaaende Kritiker i
nogle af de betydeligste Stockholmer-Blade,
ligesom hans Signatur oftere findes i
Tidsskriftet »Ord och Bild« under velskrevne Essays om
inden- og udenlandske Forfatterpersonligheder
(f. Eks. Strindberg, Zola m. fl.). I Bogform har
han under Titlerne »Vittra Stormän« (1894) og
»Skalder och tänkare« (1900) udgivet en lgn.
Rk. Essays. L. har endvidere offentliggjort
Begyndelsen af et større litterærhistorisk
Arbejde »Sveriges vittra Storhetstid«, (I. 1.
»Frihetstiden« [1895]; I, 2. »Gustaf III’s tid och
Eftergustavianerna« [1896]). Større
Monografier er Værkerne: »Henrik Ibsen i hans lifs
kamp och hans verk« (1903) og »Johan Ludvig
Runeberg« (1904).
J. Cl.

Lindgren [’lindgre.n], Karl Adolf, sv.
Musikforfatter, f. 14. Marts 1846 i Trosa i
Södermanland, d. 8. Febr 1905 i Sthlm. Han blev
Student i Upsala og tog den filosofiske
Kandidateksamen 1873, men kastede sig samtidig over
Studiet af Musik, særlig af historiske og
æstetiske Emner. Fra 1874 indtil sin Død var han
en højt skattet musikalsk Medarbejder af
»Aftonbladet« i Sthlm, redigerede 1881—84 »Svensk
Musiktidning« samt forfattede talrige
værdifulde Afhandlinger og Artikler om musikalske
Emner til sv. og udenlandske Tidsskrifter og
Leksika, bl. a. til den sv. Encyklopædi
»Nordisk Familiebok«. Desuden har han udgivet
»Om Wagnerism« (1881), »Svenska
hofkapellmästare 1782—1882« og »Musikaliska studier«
(1896).
A. H.

Lindh [lind], Anders Theodor,
finsk-svensk Digter, f. 13. Jan. 1833, d. 22. Juli 1904.
L.’s lyriske Sange var i sin Tid meget
populære. Foruden et Par Samlinger Digte, hvoraf
adskillige er oversatte paa andre Sprog, har
han skrevet nogle hist. Dramaer. Han har
tillige oversat adskilligt fra Dansk, Tysk, Engelsk,
Fransk og Italiensk.
Eva. M.

Lindhagen [’lindha.gən], Daniel Georg,
sv. Astronom, f. 27. Juli 1819, d. 5. Maj 1906 i
Sthlm, studerede Astronomi i Upsala, var
1847—56 ansat ved Observatoriet i Pulkova og
deltog i den russisk-svensk-norske
Gradmaaling. Senere var L. beskæftiget med geodætiske
og astronomiske Observationer for den
europæiske Gradmaaling. 1866—1901 var L.
Sekretær ved Vetenskaps-Akademien i Sthlm og har
i dets Publikationer offentliggjort enkelte
geodætiske Afhandlinger, saaledes i
Vetenskaps-Akademiens Handb., Bd 24 (1891):
»Längenbestimmungen zwischen den Sternwarten in
Stockholm, Kopenhagen und Christiania,
ausgeführt von C. F. Fearnley, F. C. Schjellerup
og D. G. L.« (udførte 1865).
J. Fr. S.

Lindhagen [’lindha.gən], Karl Albert,
sv. Jurist og Politiker, f. 17. Decbr 1860, fra
1903 Borgmester i Sthlm. 1897 indvalgtes L. i
Andet Kammer, som han siden den Tid har
tilhørt. Efter at have været Medlem først af
Folkepartiet, derefter af det liberale
Samlingsparti, gik han 1909 over til det
socialdemokratiske Parti og tog 1919 endnu et Trin til Venstre
og traadte ind i den socialdemokratiske
Venstregruppe. Han har saavel i Rigsdagen som i sin
kommunale Virksomhed været en utrættelig
Forkæmper for den mest udprægede Idépolitik
og har trods Modstand og Beskyldning for
upraktisk Stædighed og Fantasteri aldrig villet
slaa af paa de Krav, han har anset det for den
ideelle Ret at fordre: Humanitet,
Samfundssolidaritet og Afskaffelse af Aarsagerne til
Fattigdommen med alle dens sociale Følgesygdomme.
Særlig Interesse har han skænket
Jordspørgsmaalet og det dermed sammenhængende
Nordlandsspørgsmaal, og dels gennem Forslag i
Rigsdagen dels som Komitémedlem har han
med Fremgang arbejdet for Lovforholdsregler
til Opretholdelse af den af de store
Aktieselskaber truede Landbrugsnæring i det nordlige
Sverige. Af hans politiske Essay’er er de vigtigste
samlede i »Drömmar och stridslinjer«, I—IV
(1906—17). (Litt.: »Carl Lindhagen . . .
hyllning på sextioårsdagen 17. Decbr 1920«.
G. C.

Lindhard, Erik, dansk Landøkonom og
Arvelighedsforsker, f. 19. Juni 1873. Efter 1895
at være blevet Landbrugskandidat blev han s.
A. en kort Tid Assistent ved Askov
Forsøgsstation og derefter Assistent i Landøkonomi ved
Landbohøjskolen indtil 1899. 1900—04 var L.
Bestyrer af et Skovdistrikt i Siam under
Østasiatisk Kompagni, og ved sin Hjemkomst
knyttedes han til Statens Plantealvsudvalg først som
Assistent, senere (fra 1900) som Forsøgsleder
ved Tystofte Forsøgsstation. Her forblev L.,
indtil han fra 1. Febr 1923 udnævntes til Prof. i
Landbrugets Planteavl ved Landbohøjskolen. —
Under Statens Planteavlsudvalg blev det L.’s
Opgave dels at bearbejde det Forsøgsmateriale
vedrørende Græsmarksbesaaning, som henlaa
fra det af Statskonsulent P. Nielsen udførte
Arbejde, dels at opgøre de endnu løbende Forsøg
paa dette Omraade. Disse Arbejder har
fremkaldt en Rk. Publikationer fra 1906 til 1910, der
alle er offentliggjorte i »Tidsskrift for
Landbrugets Planteavl«, og hvoraf skal nævnes: »En
analytisk Undersøgelse af Plantedækket i en-
og fleraarige Græsmarker 1877—1888« (1908).
Ved selvstændige Undersøgelser og Forsøg har
L. derefter fortsat og uddybet Arbejdet med
disse for vort Landbrug betydningsfulde Emner
og derom 1911—19 publiceret en Rk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0875.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free