Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Linderberg, Peter Theodor Fernando - Linderhof - Linderum - Lindesberg - Lindeskov Flak - Lindesnes - Lindet, Jean Baptist Robert - Lindevangshjemmet - Lindgreen, Ferdinand Ludvig Vilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»socialisere« de Kristne. L.’s litterære
Virksomhed var hovedsagelig den social-historiske;
saaledes »Frikonkurrencen og Socialismen«
(1895), »Karl Marx og den hist. Socialisme«
(1899), »Kristendommen og den sociale
Udvikling« (1903—08), »Biskop Ketteler og
Socialismen i Tyskland« (1913). L.’s Værker, hvoraf de
første utvivlsomt røber Mangel paa
videnskabelig Uddannelse, er alle prægede af hans
Begejstring og Nidkærhed, ikke mindst hans
sidste Bog »Offentlig Minimumsløn og tvungen
Voldgift« (1914).
Sv. N.
Linderhof [’lendərho.f], Slot i det bayerske
Regeringsdistrikt Oberbayern, nær den østerr.
Grænse i Ammer- ell. Graswangs Dal i Alperne,
bygget med overdaadig Pragt i Rokokostil
1870—78 af G. von Dollmann paa Foranledning af
Kong Ludvig II, for hvem det tjente som
Yndlingsopholdssted. Det er omgivet af pragtfulde
Haveanlæg og indeholder en stor Mængde
Statuer, Søjler, Vaser samt Møbler af kostbare
Træsorter. I Nærheden en elektrisk oplyst
Kiosk, en Efterligning af den blaa Grotte paa
Capri, det lille Slot Marokko i marokkansk Stil
og Hundingshütte.
N. H. J.
Linderum, Lille Bælt, ud for Haderslev
Fjord, lille ubeboet Ø, der er omgiven af et
stort Flak.
G. F. H.
Lindesberg [lindəsbærj] ell. Linde, By i
Örebro Len, har en smuk Beliggenhed paa en
høj Aas ud mod Lindesjøn. (1910) 2773 Indb.
Næringsveje: Agerbrug og Handel med de
omkringliggende Bjergværksdistrikter.
N. H. J.
Lindeskov Flak skyder sig i Agersø Sund
272 km ud fra Sjællands Kyst. Flakket er urent
med smaa Puller og Sten.
G. F. H.
Lindesnes (oldnorsk Liðandisnes) kaldes
Norges sydligste Forbjerg (57° 58′ 43″ n. Br.).
Det ligger paa en Halvø, der er forbundet med
Fastlandet ved en smal og lav Landtunge,
Spangereid. Paa L. lyser Norges ældste Fyr,
tændt 1654. Allerede omkr. 1650 var der dog
et Slags Fyrindretning paa den nærliggende
Markø. Nu har L. et Fyrtaarn med Lanterne
i Højde af 50 m.; fast Lys med Blink af 12
Sek.’s Varighed hvert Min. Lysstyrke henh.
850 og 61990 Normallys, Lysvidde 13,5 og 19,0
Kvartmil. Lavt, hvidt Stentaarn.
(J. F. W. H.). M. H.
Lindet [læ’dæ], Jean Baptist Robert,
fr. Politiker (1749—1825), var før Revolutionen
Advokat, og valgtes 1790 til den lovgivende
Forsamling, hvorpaa han 1792 valgtes ind i
Konventet. Her fremlagde han som Ordfører
for det Udvalg, der behandlede Ludvig XVI’s
Sag, dettes Betænkning. Efter Kongens
Henrettelse hørte han til dem, som ivrigst
bekæmpede Girondinerne, men efter at disse var
styrtede, blev han selv mildere stemt, og han trak
sig nu efterhaanden noget tilbage fra
Robespierre. Ellers blev han imidlertid tro mod sine
Grundsætninger, og hans Stilling til Napoleon
blev kølig, da denne tog Magten. Fra nu af
deltog han ikke i det politiske Liv. 1816 hørte
han til de landsforviste, men han fik dog før
sin Død Lov at vende tilbage til Frankrig.
P. M.
Lindevangshjemmet, Frederiksberg,
indviet 30. Decbr 1877, er et Asyl for unge
straffede Piger og saadanne, der uden at være
straffede har gjort sig skyldige i Tyveri o. l.
Pigerne anbringes i L., for saa vidt de
selv ønsker det, dels af Fængselsselskaberne
efter udstaaet Straf, dels af Forældre
og Værger paa Betingelse af, at
Forældremyndigheden overdrages L.’s Bestyrelse.
Anbringelsesalderen er 14—18 Aar. I Hjemmet
uddannes Pigerne i al Slags huslig Gerning for
senere at anbringes i Tjeneste; tillige gives
Undervisning i Læsning, Skrivning og Regning.
L. paatager sig for at have stadig Beskæftigelse
for de anbragte Piger Syning, Vask og
Strygning, der tillige udgør en væsentlig
Indtægtskilde for Hjemmet, som i øvrigt bestaar ved
frivillige Gaver.
A. Gl.
Lindgreen, Ferdinand Ludvig
Vilhelm, dansk Skuespiller og Instruktør, f. i
Kbhvn 1770 (døbt 10. Apr.), d. smst. 18. Juni
1842. L., som var Halvbroder til Danmarks
betydeligste Skuespillerinde i 18. Aarh. Caroline
Walter, meldte sig 17 Aar gl til Debut paa det
kgl. Teater, men blev først Syngeskolar og
medvirkede i Operaen som Korist; samtidig
med at han nød Fr. Schwarz’ dramatiske
Undervisning, forberedte han sig til
Studentereksamen, og da han havde bestaaet denne,
debuterede han 19. Novbr 1790 som Frontin i
»Den forlibte Autor og Tjener«. L. vakte straks
Opmærksomhed ved sit livfulde Minespil og
sin stærke, meget bøjelige Stemme, men det
var dog først, da han kort efter spillede
Holberg’s pantsatte Bondedreng, at Publikum ret
fik Øjet op for hans Begavelse. De landlige
Erfaringer, han havde erhvervet, medens han gik
i Roskilde Skole, kom ham nu til Gode. Han
mestrede den sjællandske Dialekt til
Fuldkommenhed og kendte Bondens Væsen, og
Ugedagen efter fremstillede han som Henrik i
»Maskeraden« en Modsætning til den pantsatte
Bondedreng, en typisk Knægt fra Hovedstaden,
snarraadig og tungerap. Han fik snart et stort
Repertoire, og efter at Gjelstrup 1804 havde
taget sin Afsked, stod L. i en Menneskealder
som Teatrets ypperste komiske Skuespiller af
national Art. Han var først og fremmest
Holberg-Fremstiller og gengav med lige stor
Naturlighed Henrik’s adrætte Vittighed som Arv’s
sindige Lunhed; han udførte ogsaa andre
Roller i Holberg’s Komedier, f. Eks. »Mester Gert
Westphaler«, Jakob i »Erasmus Montanus«, et
Par Jeronimusser og sit Livs Hovedværk:
Genfødelsen af »Jeppe paa Bjerget« (25. Febr 1805).
I denne som i andre Holberg-Figurer var hans
Kunst baade bevarende og nyskabende. Med
Troskab gengav han de mange Smaatræk, han
havde set hos Forgængerne, og med sine
urdanske Væsensegenskaber nationaliserede han
disse klassiske Skikkelser. L. fik derfor stor
Bet. for vor Scenes Holberg-Tradition. Han var
baade korrekt og frodig, tro mod Replikkerne
og rig paa Lune. Ogsaa udenfor Holberg havde
L. et omfattende Repertoire, i hvilket hans
Gemyt syrnet af realistisk Sanddruhed skabte
mange nuancerede Figurer, snart
bredt-komiske, snart tørt-snurrige i Skuespil, som ikke
opføres mere; kun tragisk Alvor og fornem
Værdighed var fremmed for hans trinde
Skikkelse og joviale Væsen. 1817 udnævntes L. til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
