Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lindos - Lindpaintner, Peter Joseph von - Lindsay - Lindsay, David (skotsk Forfatter) - Lindsay, David (australsk Opdagelsesrejsende)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Athene-Skikkelses Karakter vindes Bidrag ogsaa til gr.
Religions Historie i ældre Tid. Det største Fund
af mindre Votivgaver, navnlig Statuetter af
Terrakotta, fremdroges i Nærheden af
Templet. Der opdagedes her en Klippekløft, som
gennem lange Tider havde tjent til Depot for
Templet, idet saadanne mindre Votivgaver her
henkastedes, naar de maatte vige Pladsen for
nyere; Hovedmassen var fra 6.—5. Aarh. f. Kr.
Et andet lgn. stort Fund var gennemgaaende
fra en et Par Aarh. senere Tid.
Paa Borgens Vestside afdækkedes dels en
mindre Helligdom, dels Tilskuerplads og
Orchestra af et Teater. Nær dette fandtes et
Terrain med en kristen Kirke. Udgravninger i
dennes Nærhed og omkr. den bragte frem
betydelige Dele af Fundamentet og nogle Dele af
de arkitektoniske Led af en større, offentlig
Bygning, mulig et Gymnasium, en firsidet
Gaard, omgivet af Søjlehaller. Paa dette Sted
fremdroges endvidere store
Indskrifttavler med Lister over Athenes Præster gennem
de to sidste Aarh. f. Kr. Sammenholdte med
Kunstnerindskrifterne paa Borgens
Statuefodstykker udgør de vigtige Dokumenter for den
kronologiske Tidsfæstning i Kunstens Historie.
En anden, meget stor Indskrift er »den
lindiske Tempelkrønike«, nu i Nationalmuseets
Antiksamling; det er en af de største og
vigtigste gr. Indskrifter, som i det hele kendes, fra
Aar 99 f. Kr. F. Indskriften indeholder
vidtløftige Optegnelser af Templets »hellige«
Historie, delvis legendariske, men paa andre
Punkter hist. og indeholdende vigtige Bidrag
ikke blot til L.’s, men, idet Templet stod i livlig
Vekselvirkning med store Kredse til alle Sider,
ogsaa til den omgivende Verdens Historie.
Overs. ved Chr. Blinkenberg; jfr
samme Forf.: La chronique du temple Lindien
(1912), tysk Udg. 1915.
Mindre Udgravninger i og ved L. bidrager til
paa en Række Punkter at oplyse Rhodos’
Topografi og Historie i ældre Tid. Særskilt skal
nævnes, at der ved Opgangen til Borgen blev
fremdraget et mærkeligt Relief af store
Dimensioner, udhugget i selve Klippen og
fremstillende Bagstavnen af et Krigsskib, c. 4,75 m
højt og bredt, med indtil 1,20 m Fremspring fra
Baggrunden. Det havde opr. tjent som
Fodstykke for en Æresstatue. En Afstøbning af
dette Relief er opsat i det kgl. Biblioteks
Trapperum.
Af de ved Undersøgelsen fremdragne
Oldsager er Hovedmængden efter de gældende
Bestemmelser optaget i Mus. i Konstantinopel;
Dele har dels faaet, dels kan ventes at ville
finde deres Plads i Antiksamlingen i
Nationalmuseet i Kbhvn.
En omfattende Publikation er under
Forberedelse. Vigtige Dele af Undersøgelsens
Resultater er meddelte i Videnskabernes Selskabs
Oversigter 1903, 1905, 1907, 1909 og 1912.
H. A. K.
Lindpaintner [’lentpa^intnər], Peter
Joseph von, tysk Musiker (1791—1856), var en
Aarrække Dirigent ved en mindre Scene i
München, indtil han 1819 kaldtes til Stuttgart
som Hofkapelmester. L. nævnedes af sin
Samtid som en af Tysklands dygtigste
Orkesterdirigenter, som Komponist var han frugtbar,
men lidet original. Hans Værker, der hører til
den saakaldte »Kapelmestermusik«, omfatter
omtr. alle Genrer saavel Teater- som Koncert-
og Kirkemusik. Enkelte af L.’s Sange vandt og
bevarede Folkeyndest.
W. B.
Lindsay [’£indzi], By i den kanadiske Prov.
Ontario ved Sengog Floden, 85 km NØ. f.
Toronto, Knudepunkt paa Grand Trunk
Jernbanen, har Savværk o. a. Fabrikker. (1911) 6964
Indb.
G. Ht.
Lindsay [’£indzi], David, Sir, skotsk Forf.
(1490—1555), studerede i St Andrews og levede
siden ved Hoffet, hvor han beklædte Stillingen
som Vaabenherold. Under James V’s Barndom
var L. knyttet til ham, men holdtes fjernet fra
Kongen, saa længe denne var behersket af
Jarlen af Angus. Senere genvandt han sin
Indflydelse og søgte gennem sine Digtninge at
indgyde Kongen sit demokratiske Sindelag og sit
Syn paa Skotlands Ulykker. De vigtigste af
disse Digte er: The Dream (1528), et allegorisk
Digt, der særlig udmærker sig ved sin Satire
over den katolske Gejstlighed. The Complaint
(1529), The Testament of the Papingo (1530),
A Satire of the Three Estates (1535), en stor
Moralitet i to Dele. hvis Opførelse varede i 9
Timer; det er et af L.’s betydeligste Værker,
indeholdende hans politiske Betragtning, der
samler sig til et hvast Angreb paa
Gejstligheden, og som, bortset fra dets litterære
Fortjenester, er et af de værdifuldeste hist.
Dokumenter fra 16. Aarh. p. Gr. a. dets direkte og
indirekte Skildringer af Tidens sociale Liv.
History of Squire William Meldrum, et komisk
Digt, der skildrer Samtidens typiske skotske
Herremand. Efter at L. havde trukket sig
tilbage fra Hoffet og levede paa sit Gods, skrev
han The Monarchy, a Dialogue betwixt
Experience and a Courtier, of the miserable Estate
of the World (1553). I dette skildrer han de 4
store Verdensriger og profeterer om den kat.
Kirkes Undergang som det 5. og værste
Monarki. Medens L. saaledes i sin allegoriske
Behandling af sin Tids og sit Lands politiske og
religiøse Spørgsmaal er ægte skotsk, er han
endnu for Formens Vedk. en Discipel af
Chaucer, hvis Stanze han meget hyppig anvender.
L.’s Værker er udg. af Chalmers 1806, The
English Text Society 1865—71 og af Laing 1879.
(T. L.). I. O.
Lindsay [’£indzi], David, australsk
Opdagelsesrejsende, f. 1857 i Goolwa ved Murray.
1885—86 undersøgte L. Egnene i det Indre af
Australien, Ø. f. den transkontinentale
Telegraflinie, 1887—88 berejste han
Minedistrikterne i Nordterritoriet. 1889 undersøgte han
Minedistriktet ved Alice Springs i Sydaustralien og
blev 1891 sat i Spidsen for den af Sir Thomas
Elder udrustede Ekspedition til Undersøgelse
af Victoria-Ørkenen i Vestaustralien.
Ekspeditionen naaede dog kun at gennemkrydse et lille
Hjørne af Ørkenen og naaede efter 5
Maaneders Fraværelse i en udmattat Tilstand til
Kysten, ved Esperence Bay, hvor et Forsøg paa
atter at trænge frem i det Indre mislykkedes.
1893 forestod L. atter en af Elder udrustet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
