Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ling, Per Henrik og Hjalmar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vækkende Taler paa Univ. og stiftede Bekendtskab
med Oehlenschlæger o. fl. Hans litterære
Interesser blev derved vendte imod den nordiske
Mytologi og Historie, hvad der blev afgørende
for hans Digtning, ja hans Livsanskuelse og
hans Gerning. Han gjorde allerede her Udkast
til fl. af sine fremtidige Værker med nordiske
Emner, saaledes: »Eylif den Göthiske«. Han
skrev et Lystspil paa Dansk: »Den Misundelige«
(trykt i Kbhvn 1804). — Der har været meget
dunkelt i L.’s Ungdomstid; han selv har kun
berettet lidt om den. Han har dog ikke flakket
saa meget omkring, som man tidligere har troet;
men han har døjet meget ondt og lidt Nød og
Savn. Intet ejede han, og han var en daarlig
Husholder. Men Modgangen hærdede ham
baade til Legem og Sjæl. Hans Helbred havde
tidlig lidt en Del; og det blev en Leversygdom,
der væsentligst medførte hans Død. I Kbhvn
led han saa meget af Gigt i sin ene Arm, at
det saa ud, som den skulde blive lam. Saavel
for at tilfredsstille sin Lyst som for at prøve
at faa sin Arm helbredt begyndte han at fægte
hos den fr. Emigrant, Montrichard, i Kbhvn.
Han gik paa hans Fægtesal i 3 Aar og fik ikke
blot sin Arm rask, men blev ogsaa ualmindelig
dygtig baade til at fægte og til at undervise
deri. 1798 havde Nachtegall begyndt sin
gymnastiske Virksomhed. Ogsaa hos ham søgte L.
Undervisning, og hans Lyst til Legemsøvelser
vaktes saa stærkt, at de begyndte at optage
hans Tanker. I øvrigt omtaler de to Mænd, saa
vidt bekendt, næsten slet ikke hinanden, skønt
de sikkert en Tid maa have staaet i nært
Forhold til hinanden, saa fælles som deres
Interesser var. Nachtegall kommer 1836 med en
nærmest nedsættende Ytring om L.’s Arbejde, hvad
der kan tyde paa, at der er kommet dem
noget imellem. 1805 blev L. ansat som
Fægtemester ved Lunds Univ., hvor han virkede i 8
Aar. Han var kun forpligtet til at undervise
Studenterne i Fægtning; men hermed lod han
sig ikke nøje. Ligesom han havde set Nachtegall
i Kbhvn faa Studenterne til at gøre Gymnastik
med Liv og Lyst, saaledes prøvede han ogsaa i
Lund; og det lykkedes ham over al
Forventning, hvad der bidrog til, at Univ. meget snart
gjorde ham fra ekstraordinær til ordinær
Lærer. I Ferierne arbejdede han paa at indføre
Gymnastik andre Steder, navnlig i Malmö og
Göteborg. Det er i Lund, at han gjorde
Udkastet til sit ejendommelige Gymnastiksystem.
Hvad ingen af de Mænd, som omtr. samtidig
med ham rejste Kravet om legemlig
Opdragelse rundt om i Europa — Gutsmuths og Jahn
i Tyskland, Nachtegall i Danmark o. fl. —
havde lagt videre Vægt paa, stod for L. som en
Nødvendighed og Selvfølge: at kende det
Legeme, han vilde opdrage og udvikle. Han
kastede sig derfor over Studiet af Anatomi, og
da han havde en usædvanlig god Forstand og
stor Skarpsindighed, saa han mange af Lovene
for det menneskelige Legemes Vækst og
Virksomhed saa klart, at han kunde anvende dem
paa Gymnastikken og indrette denne i
Overensstemmelse med dem. I Lund traf L. Tegnér.
De to saa poetiske Naturer sluttede hurtigt et
varigt Venskab. Den Beundring, som i Kbhvn
havde grebet L. for den nordiske Gudelære og
Historie, vakte han snart hos Tegner, saa at
dennes Digtning ogsaa kom til at bevæge sig
paa dette Omraade. Aarene i Lund er de
lykkeligste i L.’s Liv; de unge Studenter elskede
ham for hans varme Hjerte og glødende
Begejstring, og Univ. satte stor Pris paa ham. Men
han syntes ikke, at han der kunde virkeliggøre
sit Livs Idé; det, han navnlig savnede, var en
Anstalt, paa hvilken han kunde uddanne
Lærere i sin Gymnastik. Han rejste derfor 1813
til Sthlm. Tegnér gav ham et Brev med til
den egi. Ophavsmand til det saakaldte
»Götiska förbundet«, Jac. Adlerbeth. Gennem
Adlerbeth og dennes Fader indgav L. Jan. 1813
et Forslag til Regeringen om Oprettelsen af en
Anstalt for Uddannelse af Gymnastiklærere. Han
slutter sin Skrivelse saaledes: »Bifaldes mit
Forslag, har jeg den sikre Overbevisning, at
Sveriges Ynglinge skal dannes til en kraftfuld,
haardfør Slægt, deres urgamle Forfædre
værdige«. Forslaget vandt Kongens Bifald, og
allerede 3 Maaneder efter oprettedes ved kgl. Brev
af 5. Maj 1813 det saakaldte »Gymnastiske
Centralinstitut« i et Kanonstøberi paa samme Sted,
hvor det endnu findes. Hermed havde L. faaet
fast Grund at staa paa for sit Arbejde; men
han fik alligevel mange svære Kampe at
bestaa, inden hans Værk var grundfæstet. Dog
L. var af de Naturer, hvis Kraft øges ved
Modstand, og med Tiden blev hans Arbejdes
Bet. klarere for mange; baade Kong Karl XIV
Johan og Kong Oscar i var hans trofaste Venner.
Hans Løn forhøjedes, 1835 udnævntes han til
Prof., og hans litterære Arbejde skaffede ham
Plads bl. »de Aderton« i det sv. Akademi. De
sidste Aar, han levede, var hans Kraft brudt,
dels ved en Arbejdsomhed, der aldrig lod ham
skaane sig selv, og dels ved Sygdom. Foruden
sin Gymnastik for Sunde, Friskgymnastik ell.
pædagogisk Gymnastik, lagde L. ogsaa
Grunden til en Sygegymnastik, der er kendt og brugt
i alle Lande. Han førtes dertil, dels ved, at
hau selv genvandt sit Helbred ved
Legemsøvelser, og dels ved sine lægevidenskabelige
Studier. Navnlig gennem Sygegymnastikken har
han givet hele Gymnastikken et rationelt
Grundlag, hvorfra den senere har udviklet sig
videre og vil blive ved dermed. L.’s digteriske
Evner var meget store, navnlig i lyrisk Retning;
han begyndte med at blive overvurderet for til
sidst at blive undervurderet. Hans største Bet.
som Digter turde sikkert være den Indflydelse,
han har øvet paa Samtidens Kunstnere (f. Eks.
Svenskeren Fogelberg). Bl. hans vigtigste
Arbejder kan nævnes: »Gylfe«, »Asarne«,
»Tirfing«, fl. Dramaer, »Eddornas sinnebildslära«
og adskillige, desværre i Reglen fragmentariske
gymnastiske Arbejder; navnlig: »Gymnastikens
allmänna grunder«, som ofte bedømmes
fejlagtigt paa Grund af dens Naturfilosofi. —
Digteren og Historikeren Erik Gustaf Gejer giver
af sin Ven L. en Skildring, der giver et godt
Indblik i dennes Væsen, og hvoraf følgende
skal anføres: »Denne mærkelige Mand (L.) var
selv et Götisk Forbund i en Hovedsum. Hans
Indbildningskraft var en Vulkan, men den vilde
alene kaste sine Luer paa Nordens Is. Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
