Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lippestad, Johan Anton - Lippi - Lippi, Lorenzo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aandssvageanstalt. 1878 grundlagde L. Thorshaug
Institut for undervisningsdygtige aandssvage
Piger (overtaget 1899 af Staten med et Elevantal
af 180 og med L. som Bestyrer); 1882—92
omfattede dette Institut tillige en Afdeling for
Epileptikere, ligesom L. i Forening med sin
Hustru en Tid lang ogsaa udstrakte sin
Virksomhed til de Stammende. Inden for
Aandssvageskolen har L. særlig gjort sig bekendt som
Forkæmper for Undervisning i Have-,
Jordbrugs- og Landhusholdningsarbejder, ligesom
han i sin egen Anstalt har indført spc.
Undervisningskøkken. I øvrigt har han været
virksomt Medlem af forsk. filantropiske
Foreninger, bl. a. det norske Diakonhjem, Foreningen
til Understøttelse af trængende Vanføre og fl.
Husflidsselskaber, m. H. t. hvilke han en Tid
fungerede som Kultusministeriets
Tilsynshavende. Fra 1905 til sin Død var han Direktør for
Norges samlede Abnormvæsen. Til Fordel for
lavtstaaende Aandssvage har L. og hans
Hustru, J. K. E. L., f. Sissener-Larsen, 1899
stiftet et Legat paa 50000 Kr. (Litt.: »Nyt
Tidsskrift for Abnormvæsenet« [1901 og 1913]).
F. B.
Lippi, 1) Fra Filippo (di Tommaso),
florentinsk Maler, f. i Firenze omkr. 1406, d. i
Spoleto 9. Oktbr 1469. Han virkede især i
Firenze, nogen Tid (c. 1434) i Padua (hans
Værker dér nu forsvundne), i Prato c. 1452—65, i
Spoleto c. 1467—69. Forældreløs (Faderen
Slagter) fra 8 Aars Alderen og ret overladt til sig
selv blev han omsider anbragt i
Karmeliterklostret i S. Maria d. Carmine; her har han
sikkert set Masaccio male sit Freske-Storværk
og maaske hjulpet ham. Masaccio og Fiesole
blev de to væsensforskellige Kilder, hans Kunst
øste af. 1421 blev han munkeviet, 1456 Prior
for Nonneklostret Santa Margarita i Prato; den
meget kvindekære og levelystne Fra L., om
hvem der alt gik lystige Historier fra
Munketiden i Firenze, traadte her i Forhold til og
bortførte Nonnen Lucrezia Buti, der fødte ham
nedenn. Søn (efter nyere Forskning skulde han
maaske kun være L.’s Adoptivsøn). L. mistede
sine gejstlige Stillinger, men Lucrezia blev hans
kære Madonna-Model (som i Pitti-Billedet med
Barselsceneriet i Baggrunden). Der er Skønhed
og Finhed over L.’s Madonnaer og (ikke altid
særlig andagtsfulde) Englebørn, malerisk Glæde
(og delikat Gennemførelse) i hele L.’s Kunst,
der søger at forene Masaccio’s Sundhed og
Fiesole’s Sjælsskønhed og netop derved fik Bet.
for Kunstudviklingen. L.’s Hovedværker er:
Freskerne i Domkirkens Kor i Prato med
Fremstillinger af Johannes Døberens og den hellige
Stefan’s Liv (1452—64); Freskerne i Domkirken
i Spoleto med Scener af Jomfru Maria’s Liv;
L. døde, før Freskerne var fuldendte, de blev
fuldførte af L.’s Elev og Arbejdsfælle Fra
Diamante. Kendte Staffelibilleder: »Maria’s
Kroning« (Akademiet, Firenze; samme Emne
behandlet i et Billede i Lateranet, Rom),
»Madonna med 4 Helgener« (Akad. i Firenze);
Madonnabilleder i Uffizi og i Pitti, »Madonna
og Engle« (Louvre), »Johannes den Døber med
6 Helgener« (London), »Madonna tilbedende
Kristus-Barnet«, hvor L. indfører det smukke
Motiv: »Madonna, knælende for Barnet«
(Berlin, lgn. Emne i et Maleri i Akad., Firenze) og
»Bebudelsen« (München). (Litt.: Strutt,
Fra Filippo [London 1901]; Supino, Fra
Filippo [Firenze 1902]; Samme, Les deux L.
[1904]).
2) Filippino (Filippo di Fra
Filippo), florentinsk Maler, ovenn.’s Søn, f. i
Prato omkr. 1457, d. i Firenze 18. Apr. 1504.
F. (Filippinus Florentinus, som han selv gerne
skriver sig), Elev af Fra Diamante, uddannet
under Indflydelse af sin Faders og Botticelli’s
Værker, virkede især i Firenze, spredtvis i
Prato, Pavia og Rom. L. fuldførte Masaccio’s
Værk i Capella Brancacci i S. Maria del
Carmine i Firenze med Fresker fra Petrus’ og
Paulus’ Historie (»Petrus’ Befrielse«, »Paulus
besøgende Petrus«, »Petrus og Paulus for
Prokonsulen«, »Petrus’ Martyrium« og [delvis]
»Kongesønnens Opvækkelse«), Arbejder, der i
Peter-Typen er Masaccio’ske og har større Ro
og Enkelthed i Virkningen end L.’s Kunst
ellers, men ejer betydelig Selvstændighed. Efter
Freskerne i Cap. Caraffa i S. Maria sopra
Minerva i Rom, forherligende den hellige Thomas
af Aquino’s Sejr over Kætteriet, kom L.’s sidste
(1502) Fresker i Cap. Strozzi i S. Maria Novella
(Firenze): Evangelisten Johannes og den
hellige Philippus’ Liv m. m.; en urolig bevæget
Kunst, overdreven indtil Manierisme med et
Virvar af antikke Motiver og med en
Bevægelsesspænding (f. Eks. Filip’s Kors rejses), der
peger mod Barokken. L. malede mange skønne
Staffelibilleder, af kirkelig Art, lyriske i
Stemning, men profant menneskelige, stærkt
paavirkede af L.’s skiftende Forbilleder, i Beg.
Botticelli’ske, som »Madonna aabenbarende sig
for den hellige Bernhard« (1480, Alterbillede i
Badia-Kirken, Firenze), endvidere »Madonna
med Hellige« (1485) og »Kongernes Tilbedelse«
(1496) — begge i Uffizierne (her ogsaa et
udmærket Selvportræt), »Madonna med Engle«
(Pal. Corsini, Firenze), »Bebudelsen« (med
Maria’s brusende Bevægelser) i Mus.
Communale i S. Gimignano, »Musik« (Berlins Kaiser
Friedr. Mus.) etc. — Alterbilledet i S. Spirito:
»Madonna med Hellige og Familien Tansi di
Nerli«. I Kunstmuseet i Kbhvn findes »Joachim’s
og Anna’s Møde« (1497). (Litt.: se ovenfor).
A. Hk.
Lippi, Lorenzo, ital. Digter og Maler, f.
1606 i Firenze, d. 1664 smst. Han var Ven af
Salvator Rosa og levede og malede en Tid i
Innsbruck, hvor en bayersk Prinsesse havde
ladet ham kalde hen. L. er Forf. til det
komiske Heltedigt Il Malmantile racquistato, der
først udkom i Trykken efter hans Død, med
Forfatternavnet Perlon Zipoli, Anagram
af hans eget Navn (1676; en Kommentar udg.
ved P. Minucci, 1688; siden fl. gode Udgaver,
navnlig 1731 og 1788, endvidere 1861, med L.’s
Biografi af F. Baldinucci). Det er beslægtet med
Tassoni’s La secchia rapita, stærkt
lokaltoskansk i Stof og Tone, med mange
ordsproglige Vendinger og med indflettede Folkeeventyr,
hentede fra G. B. Basile’s bekendte Samling.
Som Maler hørte L. til sin Tids dygtigste: han
var Elev af Matteo Rosselli, men særlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
