Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lippi, Lorenzo - Lippia - Lippincott, Sarah Jane - Lippmann, Friedrich - Lippmann, Gabriel - Lippovaner - Lippspringe - Lippstadt - Lips, Johann Heinrich og Johann Jakob - Lipsia - Lipsius, Justus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paavirket af Santi di Tito samt af Barroccio. I
Uffiziernes Galeri i Firenze findes hans
»Christus paa Korset« og hans eget Portræt, andre
Billeder i florentinske Privatsamlinger, i
Kapucinerkirken i Innsbruck, i det kejserlige
Billedgaleri i Wien og i
San-Benedetto-Broderskabets Kapitelsal i Venezia.
(E. G.). E. M-r.
Lippia L., Slægt af Verbenefamilien,
Halvbuske ell. Buske med modsatte ell.
kransstillede Blade og aksformede Stande af smaa
Blomster med rørformet Krone. C. 100 Arter fra det
tropiske Amerika. L. citriodora (Lam.) Kunth
dyrkes som Prydbusk. Den udmærker sig ved
kransstillede Blade med 3—4 Blade i Kransen;
de er hele og paa Undersiden kirtelhaarede.
Aksene er samlede i en Top; Blomsterne har
en overordentlig fin Duft.
A. M.
Lippincott [’£ipinkåt], Sarah Jane, f.
Clarke, amerik. Forfatterinde (1823—1904),
kendt under Pseudonymet Grace
Greenwood. Hendes friske Kærlighed til Naturen
og Friluftslivet er ogsaa det, der præger
hendes Bøger, af hvilke kan nævnes: History of
my Pet (1850), Greenwood Leaves (1850—52),
Poems (1851), Recollections of my Childhood
(1852), samt en Rk. Rejseskildringer. Endnu kan
nævnes en Bog om Dronning Victoria (1883).
(T. L.). I. O.
Lippmann [’lepman], Friedrich, tysk
Kunstlærd, f. 1838 i Prag, d. 1903 i Berlin. L.,
1876 Direktør for Kobberstikkabinettet i Berlin,
en fremragende Lærd og Kender, udgav bl. a.
Dürer’s Tegninger (5 Bd, fra 1883 ff.),
Rembrandt’s Tegninger (1888), L. Cranach’s Stik og
Træsnit (1895), den udmærkede Haandbog »Der
Kupferstich« (3. Opl. 1905) m. v.
A. Hk.
Lippmann [£ip’man], Gabriel, fr. Fysiker,
f. i Prov. Luxembourg 16. Aug. 1843, d. 14.
Juli 1921. Efter at have studeret 1868—72 i
Normalskolen i Paris besøgte han tyske
Laboratorier for Fysik og Kemi. Derefter vendte
han 1875 tilbage til Paris og tog Doktorgraden
for en Afh. om Sammenhængen mellem
Haarrørsfænomener og Elektricitet. 1883 fulgte han
Briot som Lærer i Sandsynlighedsregning og
mat. Fysik ved Faculté des sciences, og 1886
ombyttede han denne Post med Stillingen som
Lærer i Eksperimentalfysik. S. A. blev han
Medlem af Videnskabernes Selskab i Paris,
hvis Præsident han blev 1912. 1908 fik han
Nobelprisen i Fysik. L. har udført en Rk.
Arbejder over elektrokapillære Fænomener, som
han opdagede 1873, over galvanisk
Polarisation, elektriske Maalinger o. s. v. Mest Opsigt
har dog hans Opfindelse til at fotografere i
naturlige Farver vakt (se
Farvefotografi).
K. S. K.
Lippovaner, se Filipponer.
Lippspringe [’lepspreŋə], meget besøgt
Badested i preuss. Prov. Westfalen i
Regeringsdistriktet Minden ved Rhinens Biflod Lippe,
nær dennes Udspring paa den sydvestlige
Skrænt, af Teutoburger Wald, 4100 Indb. Der
findes fl. kvælstofrige Kilder, af hvilke særlig
Arminius-Kilden (21°, opdaget 1832) benyttes
til Badning, Drikning og Inhalering mod
Lungelidelser. Kildens Hovedbestanddele er —
foruden Kvælstof — Gips, Glaubersalt, kulsur
Kalk og Jern. 3000 Kurgæster. Den gl. Borg,
hvis Ruiner ligger midt i Byen, ejedes indtil
1310 af Tempelherreordenen, men forfaldt
efter Trediveaarskrigen.
N. H. J.
Lippstadt [’lep∫tat], By i preuss. Provins
Westfalen i Regeringsdistriktet Arnsberg, 36
km NØ. f. Arnsberg ved Rhinens Biflod Lippe.
(1919) 17920 Indb. Der findes en Amtsret, en
Filial af Rigsbanken, et Realgymnasium og en
Kvindestiftelse med smuk Kirkeruin. L. har et
stort Jernværk, samt Maskinindustri og
betydelig Handel med Landbrugs- og Kolonialvarer.
L. er grundlagt c. 1150 af Herrerne til Lippe,
fik 1196 Stadsret, blev 1445 for Halvdelens
Vedk. solgt til Grevskabet Mark og kom med
dette 1614 under Brandenburg, medens
Preussen 1850 fik den anden Halvdel ved en
Overenskomst med Lippe.
N. H. J.
Lips [leps], 1) Johann Heinrich,
schweizisk Maler, Tegner og Kobberstikker, f.
1758 i Kloten ved Zürich, d. 1817 i Zürich. Han
studerede Tegning under Lavater, derefter i
Mannheim og Düsseldorf, hvor han udførte
udmærkede Stik, bl. a. efter v. Dyck (Hellige
Sebastian), og hvor han blev Akademimedlem.
Efter Ophold i Italien og hjemme blev han
paa Foranledning af Goethe (som han havde
lært at kende i Rom) 1789 Prof. ved
Tegneskolen i Weimar. Efter 5 Aars Forløb opgav han
Stillingen og trak sig af Helbredshensyn tilbage
til Zürich. Medens hans maleriske Virksomhed
ikke blev omfattende (bl. a. hist. Akvareller),
blev hans Produktion som Kobberstikker
mægtig og betydelig: henved 1500 Stik. Heriblandt
dygtige Portrætstik (Goethe, Lavater, Kant,
Wieland), Poussin’s »Bacchanal« (under
Opholdet i Rom), Stik efter An. Caracci, Cornelius og
egne Kompositioner, Illustr. til Værker af
Goethe; Wieland, Lavater o. s. fr.
Kobberstiksamlingen i Kbhvn har 3 Portrætstik af ham.
2) Johann Jakob, Tegner og
Kobberstikker, f. i Zürich 1790, d. 1833, foreg.’s Søn og
Elev, uddannet videre i München, fra 1818
knyttet til sin Hjemstavn, udførte Portrætstik af
Kronprins Ludvig af Bayern, Digteren Hebel
m. v., men tog sig af Dage i Fortvivlelse over
at se en Plade, han havde arbejdet paa i fl.
Aar, mislykkes.
A. Hk.
Lipsia, nylat. Navn for Leipzig.
Lipsius [’£epsiøs], Justus (Joest Lips),
nederlandsk Filolog og Oldtidsforsker, f. i
Nærheden af Bryssel 18. Oktbr 1547, d. i
Louvain 23. Marts 1606. Han studerede ved Univ.
i Louvain og udgav 19 Aar gl sine Variarum
lectionum llbri III, som han dedicerede til
Kardinal Granvella, hos hvem han kort efter
blev Sekretær paa hans Rejse til Rom. 1572
blev han Prof. ved det lutherske Univ. i Jena,
uagtet han egl. var Katolik. Han kom dog snart
derfra, men blev 1579 Prof. i Leyden. Han
nærmede sig her atter den kat. Kirke og blev
p. Gr. a. sine Skr Politicorum libri VI og De
una religione, hvori han udtalte sig
sympatetisk om Trostvangen, nødt til at nedlægge sit
Embede (1591); Aaret efter blev han Prof. i
Louvain. Han har udgivet adskillige lat.
Forfatteres Skr med Kommentar, saaledes Tacitus,
Vellejus Paterculus, Valerius Maximus,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
