- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
955

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lobau - Lobau, G. - Lobberich - Lobbes - Lobby - Lobe, Johann Christian - Lobeck, Christian August - Lobedanz, Edmund Adolph Johannes - L'Obel, Matthias de - Lobelia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Floden efter Slaget ved Aspern og Esslingen
1809; den fr. General Mouton fik i den
Anledning Titelen Greve af L.

Lobau [’lå’bo], G., se Mauton, G.

Lobberich [’låbərek], Flække i preuss. Prov.
Uheinland, i Regeringsdistriktet Düsseldorf ved
Jernbanelinien Kempen—Venlo, har 800 Indb.,
betydelige Væverier samt Fabrikker for
Fløjlsbaand og Silke og to litogr. Anstalter.
N. H. J.

Lobbes [låb], Flække i den belg. Provins
Hainaut 3 km NV. f. Thuin ved Maas’ Biflod
Sambre, 3200 Indb., Stenbrud, Søm- og
Lervarefabrikation. Af det store Abbedi L., der blev
grundlagt c. 650 og rigt begavet af Chlodovech
II, findes nu kun Ruiner. 1794 fandt her et Slag
Sted mellem Franskmændene og Østerrigerne.
N. H. J.

Lobby [’£åbi], eng. Forværelse, bruges særlig
om de to Forsale, der ligger hver paa sin Side
af Underhusets Forsamlingssal, og som
Medlemmerne gaar ud i, naar der foregaar
navnlig Afstemning, Ja’erne i diet ene, Nej’erne i det
andet. — I Nordamerika kaldes en Person,
som jævnlig søger Hjælp hos Medlemmer af
lovgivende Forsamlinger til Fremme af sine
private Interesser, et »L.-Medlem« ell. en
Lobbyist.
E. E.

Lobe, Johann Christian, tysk
Komponist og Musikforf. (1797—1881), var opr.
Fløjtespiller og optraadte allerede 1811 i
Gewandhaus-Koncerterae (Leipzig). Senere
virkede han som Bratchist og Musiklærer i Weimar
indtil 1846, da han overtog Ledelsen af
»Allgemeine Musikalische Zeiturag« og flyttede til
Leipzig, hvor han virkede som Skribent og
Lærer til sin Død. — L.’s Kompositioner
(Symfonier, Operaer, Ouverturer og forsk. Sager for
Fløjte) er ganske glemte; derimod er hans Navn
som Musikforf. bevaret navnlig ved det
omfangsrige Værk »Lehrbuch der musikalischen
Komposition« (4 Bd, 6. Opl. ved Hermann
Kretzschrnar, 1900); endvidere kan fremhæves
»Kathechismus der Musik« (28 Opl.),
»Kathechismus der Kompositionslehre« (7 Opl., 1902),
»Musikalische Briefe« o. fl.
W. B.

Lobeck [’lo.bæk], Christian August,
tysk Filolog (1781—1860), var Prof. i klassisk
Filologi i Königsberg 1813—57. Af hans Skrifter
er de betydeligste en stor kommenteret
Udgave af Sofokles’ Aias (Leipzig 1809, 3. Udg.
Berlin 1866) og Aglaophamm (Königsberg 1829),
hvori han behandler Mysticismen i den gr.
Religion. I den senere Del af sit Liv udg. han
talrige Værker om det gr. Sprog.
H. H. R.

Lobedanz, Edmund Adolph Johannes,
dansk og tysk Forf., f. i Slesvig 10. Decbr 1820,
d. i Kbhvn 21. Oktbr 1882. Han var først
Farmaceut, derefter Student i Kiel, rejste 1847
med kgl. Understøttelse i Tyskland og kom paa
Christian VIII’s Opfordring til Kbhvn for at
uddanne sig i de nord. Sprog. 1853 blev han
Sekretær ved Stænderforsamlingen i Flensborg
og derefter i det slesvigske Ministerium i
Kbhvn. Efter 1864 virkede han udelukkende
som Forf. og Oversætter. Han var trods sin
tyske Fødsel og Opdragelse en god dansk
Borger og talte i sine senere Aar helst Dansk. Af
hans originale Arbejder kan fremhæves: »Lieder
aus dem Tagebuche eines dänischen Soldaten«
(1849), Teksten til Gade’s »Frühlingsphantasie«,
Dramaet »Des Bildschnitzers Tochter« (1844),
Romanerne »Narren des Glücks« (3 Bd 1856,
overs. af ham selv: »Lykkens Gække«, 1856),
»Die Bauernfreunde« (2 Bd 1874, overs. af ham
selv under Titlen »Feodbra«, 1874), »En
Ungdomsdrøm« (3 Bd 1852), samt »Noveller og
Skuespil« (1859). Af hans Oversættelser kan særlig
nævnes: »Sakuntala« (1854, 8. Opl. 1892),
»Antigone« (1855), »Iphigenia in Tauris« (1857), H.
C. Andersen’s »Märchen« (1880), B. Bjørnson’s
»Dramatische Werke« (3 Bd 1866) og
»Bauernnovellen« (2 Bd 1865). — En Søn af ham,
Arnold T. L. L. (1861—1909), Kaptajn i
Fodfolket, har udg. flere populær-hist. Arbejder:
»Heltene fra Napoleonstiden« (1896), »Murat og
hans Hustru« (1899), »Cæsar« (1900).
(C. A. N.). C. B-s.

L’Obel [l-å’bæl], Matthias de
(Lobelius), f. 1538 i Ryssel i Flandern, d. 1616 i
Nærheden af London som kgl. Botanagraf,
hvortil Kong Jakob I havde udnævnt ham. Han
hører med i Kredsen af de gamle »Urtebøger«’s
Forf., og man skylder ham Værket Stirpium
adversaria
, som han udarbejdede sammen med
Pierre Pena (1571). Desuden skrev han
Plantarum seu stirpium historia (1576) og
Plantarum seu stirpium icones (1581). Hos ham
fremtræder for første Gang Følelsen for det
naturlige Slægtskab med en saadan
Bestemthed, at den var overvejende over alle andre
Hensyn, om han end naturligvis, især da han
ved sine Grupperinger navnlig lod sig lede af
Bladenes Form, kun sjælden traf det, vi nu
anser for systematisk rigtig Sammenstilling.
Han var dog næsten naaet til en rigtig
Adskillelse mellem En- og Tokimbladede, men
opfører f. Eks. Bregner mellem de sidstnævnte.
Linné benævnte Slægten Lobelia efter ham.
(Litt.: Ernst Meyer, »Geschichte d.
Botanik« [Bd IV, 1857], Ludovic Legré,
Pierre Pena et M. de l’ O. [Marseille 1899]).
(V. A. P.). A. M.

Lobelia L. (Lobelie, norsk Botnegræs),
Slægt af Lobeliefamilien, Urter med spredte
Blade. Blomsterne sidder enkeltvis ell. ofte i
endestillet Klase; Kronrøreter krummet og
fortil dybt spaltet. Frugten er en Kapsel, der i
Spidsen har rumdelende Opspringning. C. 200
Arter i varme og tempererede Egne. L.
Dortmanna L. (Tvepibet L.) er en fleraarig,
15—40 cm høj Urt med grundstillede og
liniedannede Blade og traadformede Udløbere.
Blomsterne i en endestillet og ensidig Klase; deres
Krone er blaalig hvid. Tvepibet L. vokser i
Danmark langs Kanten af Søer med Sandbund
og blomstrer i Juli—Septbr; den er ej sjælden
i Vestjylland og findes hist og her i
Midtjylland, men derimod kun faa Steder i Landets
øvrige Egne. I Norge vokser den i det sydlige
langs Kysten og paa lgn. Lokaliteter; ellers er
den sjælden. L. Erinus L. er enaarig og
stammer fra Sydafrika; den dyrkes i talrige
Varieteter p. Gr. a. de smukke blaa Blomster.
Andre Arter dyrkes ligeledes i Haver, saaledes
L. splendens Willd, og L. cardinalis L., der er
fra Nordamerika og Meksiko og begge har røde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0972.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free