Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Locher, Axel Thielson - Locher, Carl Ludvig Thielson - Locher-Freuler, Eduard - Loches - Lochgelly - Lochia - Lochlann - Loch Leven - Loch Lomond - Lochmaben - Lochmann, Ernst Ferdinand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Locher [’låkər], Axel Thielson, dansk
Billedhugger, nedenn.’s Søn, f. i Kbhvn 11. Septbr
1879. Elev af Akad. og Vilh. Bissen. Studerede i
Paris 1903—04, i Italien 1905—06 med det
Ancker’ske Legat. Udstillede første Gang 1897. Af
Arbejder i større Maalestok kan nævnes
»Samson med Løven« (1900), »Tvivlen« (1903), »Eva«
(1905). Har gjort mange Statuetter og mindre
Arbejder og udført en Del Modeller for Bing
& Grøndahls Porcelænsfabrik. — Hans Hustru
Io, f. Hahn-Jensen, f. i Slagelse 24. Juni 1876,
Elev af Tegne- og Kunstindlustriskolen for
Kvinder, virker dels som Malerinde, dels i
Kunsthaandværket (Bing & Grøndahls
Porcelænsfabrik).
P. J.
Locher [’låkər], Carl Ludvig
Thielson, dansk Sømaler og Raderekunstner, f. i
Flensborg 21. Novbr 1851, d. 20. Decbr 1915 paa
Skagen. Som Barn kom, han til Kbhvn og
modtog sin foreløbige Uddannelse paa den
derværende tekn. Skole; Kunstakademiet besøgte han
fra 1872—74, men allerede to Aar før han blev
dettes Elev, debuterede han paa
Charlottenborg med et mindre Billede, »Sejlere i
Sundet«. Det blev solgt, men vakte for øvrigt ikke
megen Opmærksomhed, stærkt paavirket som
det var af C. Neumann, den eneste ældre
Marinemaler, hvis Vejledning L. nogen Sinde har
nydt. Heller ikke de nærmest paafølgende
Billeder vidnede om fremtrædende
Ejendommelighed, om end de bedste af hans Behandlinger
af Emner fra Skagen og Bornholm, bortset fra
en vis Friskfyragtighed, vel kunde kaldes
lovende; snart mindede de om Neumann, snart,
navnlig i Farven, om C. F. Sørensen, i enkelte
Tilfælde om V. Melby. Aarene 1875—76 samt
1878—79 tilbragte L. i Udlandet, mest i Paris,
hvor han malede under L. Bonnat. Et af sine
største Billeder, »Redningsbaaden gaar ud;
forrygende Storm; Motiv fra Skagen«, udstillede
han 1878; allerede dette Værk bærer
Vidnesbyrd om ikke ringe Fremgang i tekn.
Henseende, men det er dog først i senere
Arbejder, L. viser sig modnet og udviklet til
Kunstnerpersonlighed, særlig i det i 1882
fremkomne »Vinterdag ved Hornbæk Strand«, der
erhvervedes af Nationalgaleriet i Kbhvn, og i
»Broen ved Hornbæk« (1883). Senere har L.,
der fl. Gange har studeret i Udlandet, og som
i en Rk. af Aar har været bosat først i
Hornbæk, derefter paa Skagen, udført en Mængde
delvis meget store Marinebilleder. »Frederik
VII’s Ligfærd*« blev 1889 købt til
Nationalgaleriet i Kbhvn; senere fulgte Hovedværker som
»Slaget paa Kolbergerheide« (Frederiksborg),
»Giganter« og fl. Skagen-Billeder. Mange af
hans Billeder har fundet Plads i Udlandets
Samlinger (et stort Arbejde saaledes i
Göteborg-Museet, andre i Berlin).
Ikke alene som Maler, men ogsaa i sin
Egenskab af Raderekunstner har L. udfoldet en
meget omfattende Virksomhed. Hans første Blade,
der blev til efter Tilskyndelse af Carl Bloch, er
fra 1880’erne, og allerede bl. dem findes der
meget smukke Ting; sit rette Opsving tog hans
Virken som Raderer, efter at han fra 1892 med
Statsunderstøttede havde modtaget systematisk
Udvikling i Kunsten hos den fremragende
Mester Hans Meyer i Berlin. En Mængde
Raderinger har han siden den Tid udført (i alt gaar
hans Opustal nær op til 50), deriblandt fl. meget
store som »Fra Skagen Strand« og »Præsten
hentes over Aaen til en syg« (efter J. Sonne).
Gennemgaaende udmærker de sig ved det samme
Liv og den samme Kraft og Friskhed som
Malerierne samt ved stor teknisk Virtuositet. I de
senere Aar havde L. Statsunderstøttede til en
Skole for Raderere med Elever, bl. a. som
Krøyer, Anna Ancher og Michael Ancher.
(S. M.) P. J.
Locher-Freuler [’låkər-’frå^ylər], Eduard,
schweizisk Ingeniør (1840—1910), traadte 1861
ind i sin Faders tekniske Byggevirksomhed,
som han og hans Broder førte videre med
Energi og Dygtighed; de to Brødre byggede
saaledes bl. a. begge Nordøstbanens Broer over
Limmat ved Wettingen, en Delstrækning af
Banen Flüelen—Göschenen med
Pfaffensprung-Tunnellen, Pilatusbanen med den af L.
konstruerede Tandstang, Sihltal-Banen,
Engelberg-Banen m. fl. L. fremkom ogsaa med et Forslag
til en pneumatisk Bane paa »Jungfrau«. L.’s
største Fortjeneste knytter sig til
Simplontunnellen, hvis Bygning krævede Overvindelse af
uventet store tekniske Vanskeligheder. Endelig
var L. Præsident for Pilatus-Banen, en schweizisk
Lokomotivfabrik m. v. og sad i Ledelsen af
talrige industrielle Virksomheder.
G. K.
Loches [lå∫], By i Mellemfrankrig, Dept
Indre-et-Loire, ligger 37 km Ø. f. Tours, ved
Indre, hvorover fl. Broer fører til den overfor
liggende Flække Beaulieu. 3800 Indb. I den
ældste Del af Byen findes fl. interessante
middelalderlige Bygninger, saaledes Kirken St.
Ours fra 10.—12. Aarh., Karl VII’s og Ludvig
XII’s Slot med Agnes Sorel’s Gravmæle, et gl.
Fort, som tidligere benyttedes til Statsfængsel.
Den driver en Del Industri i Uld, Lærred og
Klæde, samt har Tømmer- og Kornhandel.
N. H. J.
Lochgelly [£åk’ge£i], By i det sydlige
Skotland, Grevskabet Fife, med 6000 Indbyggere.
Kulgruber og Jernværk.
Lochia (gr.), Tilnavn til Artemis i hendes
Egenskab af Fødselsgudinde.
Lochlann [’£åk£an] (af loch, »Fjord«, altsaa
»Fjordenes Land«) er det gl irske Navn paa
Norge; i den senere Tid findes det brugt om de
nord. Lande i Alm.
(O. A. Ø.) Edv. B.
Loch Leven [’£åk-£evən el. -’£i.vən], se Leven.
Loch Lomond [’£åk-’£oumənd], se Lomond.
Lochmaben [£åk’meibən], By i Dumfriesshire
(Skotland), 1000 Indb. I Slottet her fødtes Kong
Bruce; et Mindesmærke er oprejst for ham.
N. H. J.
Lochmann [’låkman], Ernst Ferdinand,
norsk Læge, f. i Kristiansand 12. Oktbr 1820,
d. i Kria 14. Maj 1891, cand. med. 1843,
Kompagnikirurg 1845. Korpsl. i Kristiansand 1862;
praktiserede i denne By 1845—65. Udnævntes
1867 til Prof. i Medicin (Farmakologi,
Toksikologi og Hygiejne) i Kria. L. udmærkede sig ved
et uhyre Fond af Kundskaber, og hans filosofisk
anlagte Natur lokkede ham ud i Medicin, Politik,
Landbrugsvæsen, Teologi, Administration og
meget andet. Alle Spørgsmaal, der rejstes, kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
