- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
965

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lodge, Oliver Joseph - Lodge, Thomas - Lodi - Lodikler - Lodline - Lodlinie ell. lodret Linie - Lodnebregne - Lodnegræs - Lodning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stilling han trak sig tilbage 1919. L.’s
videnskabelige Arbejder, hvoraf nogle af de mest
kendte skal fremhæves, angaar fortrinsvis
Elektricitetslæren. 1886 angav L. en Metode til
direkte Maaling af elektrolytiske Ioners
Hastighed. Ved sine Undersøgelser over Lynafledere
(1889) førtes L. ind paa Studiet af elektriske
Bølger i Ledere og har siden især været optaget
af Spørgsmaal, der angaar elektriske Bølger og
Telegrafering uden Traad. Hans Navn er
knyttet til Kohæren’s Teori (1894) og Forbedring
Endvidere kan fremhæves et stort anlagt
Forsøg over Lysets Hastighed i Nærheden af
bevægede Legemer. Mest kendt er dog L. bleven
ved sine halvt populærvidenskabelige Bøger,
der er skrevet med stor Originalitet. Af disse
skal nævnes: Modern Views on Electricity
(1889), Pioneers of Science (1893), Electrons
(1906), The Ether of Space (1909). L. var
Præsident for Society for Psychical Research
1901—04 og har skrevet forsk. Bøger af teologisk
og metafysisk Karakter, saaledes Life and
Matter
, The Substance of Faith, Man an the
Universe
, The Survival of Man, Parent and
Child
, Reason and Belief, Raymond, or Life and
Death
, Christopher, a Study in Human
Personality
, af hvilke de to sidstnævnte er oversat
paa Dansk.
E. S. J.

Lodge [£ådз], Thomas, eng. Forf.
(1558—1625). Faderen var Lordmayor i London. L.
studerede i Oxford og derefter i Lincolns Inn, men
opgav Studierne og foretog fl. Rejser, ligesom
han ogsaa forsøgte sig som Soldat. Senere
studerede han Medicin, tog Doctorgraden i Oxford.
1580 udgav han A Defence of Plays som Svar
paa Gosson’s School of Abuse. 1584 An Alarum
against Usurers
, der giver en Skildring af den
Tids Aagerkarle; Rosalynde, Euphues golden
Legacie
(1590), en af Lilly stærkt paavirket
Fortælling, fra hvilken Shakespeare tog Stoffet til
As you like it; Euphues’ Shadow (1592), The
Wounds of Civil War
(1593), en hist. Tragedie
om Marius og Sulla. Endelig kan nævnes, at han
var Robert Greene’s Medarbejder i A
Looking-Glass for London and England
(1594). Hans
Værker er udg. med en Biografi af E. Gosse
1878—82. (Litt.: T. Lundbeck, »Det
engelske Drama før Shakespeare« [Kbhvn 1890]).
(T. L.) I. O.

Lodi, By i Norditalien, Prov. Milano, ligger
omtr. midt imellem Milano og Cremona ved
højre Bred af Floden Adda. (1911) 28000 Indb.
Den har fl. smukke Kirker, hvoriblandt den gl
Domkirke fra 12. Aarh. med gotisk Façade og
Kapellet Incoronata opført efter Bramante’s
Tegning, endvidere et biskoppeligt Palads, Teater,
et stort Hospital og en Kaserne, tidligere et
Kastel opført af Visconti’erne. Den er Sædet for
en Biskop, et Handels- og et Industrikammer,
har et Lyceum, Gymnasium, Seminarium og
Bibliotek. Den driver Fabrikation af Lærred og
Silke, og dens Majolikavarer er berømte,
ligesom dens Stracchino- og Parmesanost, af hvilken
L. skal producere mere end selve Parma. 5,5 km
mod V. tæt ved Lambro ligger L. Vecchio (gl
L.), det tidligere Laus Pompeja, der
ødelagdes 1158 af Milaneserne. 10. Maj 1796 sejrede
Bonaparte ved L. over Østerrigerne.
C. A.

Lodikler, se Græsfamilien, S. 260.

Lodline (Søv.). Til Lodning med Dybdelod og
Haandlod anvendes særlig snoede Liner, der
bevirker, at L. let holdes klar og ikke forandrer
sin Længde for meget under Vandets
Paavirkning. L. er inddelt i m og maa hyppigt
eftermaales.
C. B-h.

Lodlinie ell. lodret Linie er den Linie,
der angives af en Lodsnor, som hænger rolig.
Lodsnoren er en Snor ell. Traad, der er fæstet
ved sin øverste Ende og i sin nederste bærer en
Vægt, der kan holde den stram. Den lodrette
Linie er vinkelret paa det vandrette Plan. Alle
lodrette Linier, der ligger nær ved hinanden, er
at regne for parallelle; er deres Afstand ikke
meget lille i Sammenligning med Jordens
Dimensioner, danner de kendelige Vinkler med
hinanden og peger alle omtr. mod samme Punkt,
Jordens Centrum.
K. S. K.

Lodnebregne, se Woodsia.

Lodnegræs, se Hestegræs.

Lodning, Metaldeles, navnlig Metalbliks
Forbindelse ved Hjælp af et paaført smeltet Metal,
Loddet. L. spiller samme Rolle for
Metalarbejde som Limning ved Træarbejde. Loddet
er næsten altid en Legering, da en saadan
smelter lettere end enkelt Metal. Loddets
Smeltelighed er af overvejende Betydning, og man
skelner derfor mellem det letsmeltelige Snellod
og det tuogsmeltelige Slaglod. Snellod
anvendes især af Blikkenslagerne og bestaar
navnlig af Tin med vekslende Tilsætning af Bly,
Tinlod. Til Slaglod benyttes Kobber, Sølv,
Guld og navnlig disse Metallers Legeringer med
Zink ell. Kobber og Zink, sjældnere Nysølv,
altsaa overhovedet Metaller, som først smelte i
Glødhede. Valget af Lodmiddel betinges
saaledes først og fremmest af de Metaldeles
Smeltelighed, som skal loddes. Slaglod kan kun
anvendes til L. af Metaller, som gløde, før de
smelter, saasom Jern, Kobber, Messing, Sølv,
Guld o. s. v. Ganske i Alm. maa Loddets
Smeltepunkt ogsaa ligge lavere end
Arbejdsstykkernes; jo nærmere de to Smeltepunkter ligger,
des mere Paapassenhed kræver L.
Loddefladerne paa Arbejdsstykkerne maa være fuldstændig
metalliske (fri for Ilter) og under
Opvarmningen under L. sikres mod paa ny at ilte sig.
Dette opnaas ved Anvendelse af et
Loddemiddel. Dettes Smeltepunkt retter sig efter
Loddets, men er altid betydelig lavere. Ved
Snellod anvendes som Loddemiddel enten Harpiks
ell. Klorzink (Loddevand), ved Slaglod navnlig
Borakspulver, i Reglen udrørt i Vand til en
Grød, hvori ogsaa ofte Slagloddet er rørt ud.
Snelloddet er støbt ud i tynde Stænger og
stryges paa med Loddebolten, idet det smeltes af
denne, naar Fugen er renset og bedækket med
Loddemidlet. L. af Aluminium har altid voldet
store Vanskeligheder, især fordi det med sin
store Tilbøjelighed til at forbinde sig med Ilt
ilter sig meget stærkt ved Opvarmning, og Iltet
først smelter ved c. 3000° C; det loddes bedst
med en Aluminium-Zinklegering. Man kan ogsaa
anvende en Tin-, Bly- ell. en Tin-Blylegering og
som Hjælpemiddel en Blanding af vandfrit
Zinkklorid og Salmiak. Ogsaa Støbejern kan loddes.
Som Lod anvender man Messingslaglod, og som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0982.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free