- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
983

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lokkeprøver - Lokkier - Lokkum - Lokman - Lokmejsel ell. Ophugger - Loko - Lokoja - Lokomobil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Prøvestykkets Tykkelse, og man undersøger, hvor
nær ved Randen Lokningen kan udføres, uden
at der kommer Revner. Som
Kvalitetsmaalestok bruges Forholdet mellem Prøvestykkets
Tykkelse og den dobbelte Afstand mellem
Hullets Rand og Prøvestykkets Kant.
Temperaturen bør være c. 650°.
E. Su.

Lokkier, se Barselflaad.

Lokkum [’låkom], Cistercienserkloster,
grundlagt 1163 af Grew Wilbrandt den Gl. af
Hallermund, Ø. f. Weser-Floden i det Calenbergske,
under Mindens Bispestol, fik Munke fra
Klostret Volkenrode i Thüringen og blev selv
Moderkloster til Reinfeld i Holsten (1190). Da
Ærkebiskop Valdemar, tidligere Biskop i Slesvig,
bandlyst af Paven og reven med i Otto IV’s
Fald, havde mistet alt Haab om at spille en
storpolitisk Rolle, trak han sig tilbage til L.
(1218). Her blev Valdemar meget syg, og
Abbeden i L., der troede ham Døden nær, løste
ham da af Bandet og optog ham som Munk i
Cistercienserordenen. Dette stadfæstede Pave
Honorius III (1220); dog maatte Valdemar ikke
forrette nogen præstelig Gerning. Ved
Efterretningen om sin Dødsfjendes, Kong Valdemar
II’s Tilfangetagelse (1223) brød han ud af
Klostret, samlede en Hær og faldt ind over den
danske Grænse, men blev hurtig dreven tilbage
af Albert af Orlamünde og vendte hjem til L.
I Danmark troede man, at Biskop Valdemar
blev i L. til sin Dødsdag, og i selve Klostret
viste man senere hans Grav, skrev Mindevers
til hans Ære og fortalte de eventyrligste Sagn
om ham. Vist er det imidlertid, at han sine
sidste 4 Aar levede i Citeaux og blev begravet
der. — Paa Reformationstiden havde L.
haarde Stridigheder med Greverne af Hoya, hvorfor
Abbed Magnus tyede til Karl V og fik et
Værnebrev af ham (1530). En senere Abbed traadte
over til den lutherske Kirke (1593) og drog
Munkene med sig. I Trediveaarskrigen blev
Klostret gentagne Gange plyndret af de
kejserlige Tropper, og i H. t. Restitutionsediktet
indsatte Biskoppen af Minden en kat. Abbed,
men Abbeden i Citeaux indsatte en anden, og
under denne Strid blev Lutherdommen genindført
(1634). Nu er L. Kloster Sæde for et luthersk
Præsteseminarium; den skønne Klosterkirke, fra
Midten af 13. Aarh., staar endnu. Ved Klostret
findes Byen L. med henved 2000 Indb. og
Uldspinderier. (Litt.: Weidemann, »Gesch.
des Klosters L.« [Göttingen 1822]; Schuster,
»Das Kloster L.« [Hannover 1876]; »Kirkehist.
Saml.«, 4 R., III, 13 ff.).
H. O.

Lokman, med Tilnavnet el-Hakim (den
Vise), er en arab. Sagnfigur, hvis
overmenneskelige Kløgt omtales i en Rk. Traditioner. En
i Litt. bevaret Samling Fabler, der for største
Delen er Bearbejdelser efter Æsop, henføres
til L., og man har derfor søgt at identificere
disse to mytiske Personligheder. Dette synes
dog næppe holdbart. L. er en original arab.
Figur; han omtales ogsaa i Koranen (XXXI,
11—12) som en af de ypperste Vismænd.
J. Ø.

Lokmejsel ell. Ophugger, fra tysk laant
Benævnelse for Hulmejsel, slank Mejsel, som
anvendes for i varmt Materiale at danne en
Split, som bagefter ved inddrevne Dorne
udvides til et Hul af ønsket Form.
(F. W.) D. H. B.

Loko, Handelsplads i Sudan, ved Nedre
Binuë, britisk Koloni Northern Nigeria, er
beboet af Haussaer og Foreningssted for
Karavanerne fra de nordlige Haussalande Zaria og
Bautschi. Byen er et af de største
Elfenbensmarkeder i det nordvestlige Afrika.
C. A.

Lokoja, Lokodscha, By i Sudan, britisk
Koloni Northern Nigeria, ligger ved
Sammenløbet mellem Niger og Binuë. Den blev
grundlagt 1860 af den britiske Konsul Baikie og var
senere det milit. Centrum for Royal Niger
Company. Den har p. Gr. a. sin Beliggenhed
stor kommerciel Bet. C. 8000 faste Indb.
C. A.

Lokomobil (lat.), en Kraftmaskine som med
de for Maskinens Drift nødvendige
Anordninger er samlede paa en Vognunderbygning, saa
at den let kan flyttes hen til det Sted, hvor
Drivkraften skal anvendes. L. udføres i Alm.
som en Dampmaskine, monteret paa en
liggende Kedel, men særlig i de senere Aar
anvendes ogsaa L., hvis Kraftmaskine er en
Petroleums- ell. Raaoliemotor. Det er af Bet., at
L.’s Maskineri er enkelt og let at betjene, og
de alm. Damp-L. bestaar derfor kun af en
liggende Dampkedel, oven paa hvilken en
encylindret Stempelmaskine (se
Dampmaskine) er anbragt. Maskinens Svinghjul udføres
som Rem- ell. Trosseskive, og Kedlen bygges
som Rørkedel (se Dampkedel) i Lighed
med Lokomotivkedlerne. Kedlens Fødevand
forvarmes ved, at en Del af Spildedampen fra
Maskinen ledes ned i det Kar, hvorfra
Fødevandet tages. Fyrstedet indrettes saaledes, at
man som Brændsel kan bruge Kul, Brænde ell.
Tørv, afhængig af Forholdene paa det Sted,
hvor L. skal anvendes. Skorstenen er anbragt
over den forreste Ende af Kedlen, og da den
af praktiske Grunde ikke kan gøres særlig høj,
forøges Trækken ved, at Spildedampen fra
Maskinen strømmer ud gennem den. Der maa
iagttages særlig Omhu for, at der ikke skal
komme Gnister med Røgen, og det er derfor
paabudt, at der skal anbringes en sikker
Gnistfanger oven paa Skorstenen. L.’s Flytning sker
i Alm. ved Hestekraft, og da Vægten er ret

Lokomobil.
Lokomobil.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/1000.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free