- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
1019

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - London (Hovedstad)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Interesse for Dyr sidder hele Befolkningen i
Blodet. Cyklen er et yndet Befordringsmiddel,
omend den i det store Vognmylder ikke kan
gøre sig gældende som i København. Det er
karakteristisk for L.’s Gadeliv, at der til Trods
for den uhyre Trafik sker saa overordentlig faa
Ulykkestilfælde; man regner, at der i denne By
paa 7 Mill. Mennesker forefalder c. 4000
sværere og lettere Gadeuheld om Aaret. Til dette
gunstige Resultat samarbejder 3 Faktorer,
Befolkningens egen tilvante Forsigtighed,
Kuskenes overordentlige Færdighed og endelig
Politiets Dygtighed. Paa alle befærdede St. er der
posteret Betjente; har der samlet sig et større
Antal Fodgængere, som ikke kan slippe over,
standses med en Haandbevægelse Kørselen; de
gaaende passerer over, og atter lukker
Vogntoget Passagen, indtil et nyt Hold Fodgængere
har samlet sig paa Fortovet.

Politibetjenten (the policeman) er en
af de Fig. i Gadelivet, som L. med Rette er stolt
af; ingen By paa Fastlandet kan opvise et saa
vel disciplineret og vel instrueret Korps som L.’s
Politi. Betjenten ved Besked med alt, er
bestandig parat og bestandig høflig,; han er
Befolkningens Ven, Børnenes Beskytter og den
Fremmedes Raadgiver. Med ægte eng. Respekt for den
personlige Frihed holder Politiet sig i mange
Tilfælde tilbage, hvor det paa Fastlandet
øjeblikkelig vilde gribe ind, og netop dette, at saa
meget overlades til Befolkningens egen
Afgørelse, har givet denne en større Værdighed og
større Besindighed i sin Optræden. Til Trods for
Byens Størrelse og de mange blandede
Elementer i Befolkningen er den almindelige
Sikkerhed
ikke mindre i L. end i
Storbyerne paa Fastlandet. Fredelige Folk
forulempes, den udbredte Drukkenskab og Raahed til
Trods, ikke nær saa ofte som andet St.’s.
Forklaringen ligger vistnok dels i Dommernes
vidtstrakte diskretionære Myndighed ved
Tilmaaling af Straf, dels i den eng. Gentlemans
velkendte Evne til Selvforsvar. En skrap
Beværterlovgivning holder Orden paa Drikkehulerne.
Tyveri og særlig Lommetyveri er den i L.’s
Gadeliv hyppigst forekommende Forbrydelse;
det er væsentlig intern. Bander, som; »arbejder«
i denne Branche, og som fra L. sender deres
Medlemmer paa Ekspedition til andre Storbyer.
Naar L. har den tvivlsomme Ære at være disse
Banders Hovedkvarter, er det dels, fordi den
uhyre Menneskevrimmel her yder det bedste
Skjulested, dels, fordi den eng. Lovgivning
forlener et Hus i L. med en Ukrænkelighed, som
ofte ufortjent kommer Skælmene til gode.

De forbryderiske Elementer bekæmpes paa to
Maader, dels gennem Lovgivningen og
Administrationen, dels ved den private, religiøse
Agitation. Der er et meget frodigt religiøst Liv i
L.; her findes en Masse Sekter og en Mængde
Kirker og Bedehuse. Frelsens Hær udfolder en
betydelig Virksomhed ligesom de talrige
Afholdsforeninger (Temperance societies). En
hovedsagelig religiøs Karakter har ogsaa de
talrige Selskaber for Velgørenhed. Da der
næppe er nogen By i Verden, hvor Nøden er
saa stor som i L., er der heller ingen, hvor den
menneskelige Medfølelse har givet sig saa
mægtige Udslag. Der findes for Tiden over 2000
Velgørenhedsselskaber i L., og den aarlige Sum,
som indkommer til disse ved frivillige Gaver,
beløber sig til 7 Mill. L. St., ɔ: omtr. 1 L. St.
for hvert eneste Individ i Hovedstaden. Det er
karakteristisk, at de fl. Hospitaler i L. er
selvstændige, selvejende Institutioner, som kun
opretholdes ved private Bidrag. Ved Siden af
de egl. filantropiske Selskaber virker en Del
med folkeopdragende Opgaver. Disse er navnlig
i de senere Aar traadt i Forgrunden, hvor
Spørgsmaalet om Søndagens Anvendelse stadig
staar paa Dagsordenen. Den engelske
Søndag
med sin absolutte Stilhed er
bekendt; dog hersker der her stor Forskel i de
forsk. Dele af Landet. I L. holdes alle Butikker,
Værksteder og Kontorer lukkede hele Søndagen
(undtagne er Barberer og enkelte lignende
Virksomheder, som har aabent til Kl. 12);
Jernbaneselskaberne indstiller den lokale Trafik et Par
Timer om Formiddagen, derimod besørges
Omnibustrafikken paa samme Vis som om
Hverdagen. Restaurationer og Udskænkningsteder
har (iflg. en bestemt Helligdagslov) kun aabent
1—3 og 6—11. Mus. og offentlige Samlinger
holdes som Regel lukkede. Det er navnlig paa dette
sidste Punkt, at de talrige Foreninger, hvis
Motto er »Søndagen for Folket«, har rejst deres
Agitation. De hævder, og med Rette, at der
ingen Mening er i til Fordel for nogle enkelte
Funktionærer at holde alle Hovedstadens rige
og interessante Kunstskatte lukkede for den
allerstørste Del af Befolkningen paa den eneste
Dag, hvor denne har Tid til at besøge dem.
Det er da ogsaa i de sidste Aar udvirket, at
British Museum og Kensington-Mus. holder
deres Samlinger aabne visse Timer om
Søndagen. Ved Siden deraf virker disse Foreninger
tillige ved Arrangering af billige
Søndagsudflugter til Omegnen, ved Afholdelsen af populære
Koncerter o. l. (jfr Bank holidays).

En vigtig Rolle spiller for L.’s Befolkning
Søndagen ogsaa i Sportslivet. Fodbold,
Kricket og Golf er for de borgerlige Elementer
i L.’s Befolkning de mest yndede Sportsgrene;
derimod hører Roning, tværtimod hvad man
skulde vente, mere hjemme oppe paa Flodens
øvre Del; dog afholdes den store, aarlige
Kaproning mellem Universiteterne Oxford og
Cambridge i umiddelbar Nærhed afl., og hvor stor
Sportslidenskaben er, ses bedst af de uendelige
Rækker af Tilskuere, som denne Begivenhed
samler paa Flodbredderne og i Baadene paa
Strømmen. Hvilken vigtig Faktor Sporten er i
Englændernes Liv, ses ogsaa deraf, at en stor
Del af L.’s Klubber udelukkende fremmer
sportslige Interesser. Klubvæsenet i det hele
taget er som bekendt et særlig eng. Fænomen,
og i en Skildring af dagligt Liv bør en Omtale
af dem heller ikke savnes. L.’s Klubber (clubs)
er 2 Slags: dels de rent selskabelige, dels de,
som forfølger bestemte Formaal, politiske,
videnskabelige, sportslige, filantropiske o. s. v.
Klubbernes Hovedkvarter er Pall Mall og de
tilstødende Gader. Adgangsbetingelserne er ofte
meget strenge, ligesom ogsaa Kontingenterne
efter kontinentale Begreber er ret høje. Men
det er heller ikke lidet, der bydes her;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/1038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free