- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
1041

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lorck, Carl Berendt - Lorck, Carl Julius - Lorck, Melchior - Lord - Lord Howe - Lordkansler - Lordlieutenant

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Firma han optoges som Associé;
Kompagniskabet varede i 8 Aar, og i dette Tidsrum
udgav Firmaet en Mængde illustrerede Værker,
bl. a. Kugler’s »Gesch. Friedrichs des Grossen«
med Adolph Menzel’s geniale Tegninger, et
Arbejde, der stedse vil staa som et klassisk
Værk paa Boghaandværkets Omraade. 1843
paabegyndte Firmaet Udgivelsen af »Illustrierte
Zeitung«, og 2 Aar efter overtog Weber dette
Foretagende for egen Regning, medens L. blev
Eneejer af Forlaget under det gl. Firma. Fra
det Øjeblik kan L.’s Virksomhed for dansk
Litt.’s Omplantning paa Tysk dateres. Med Carl
Bernhard’s Værker gjordes Beg., og H. C.
Andersen fulgte efter. Det var L., der inspirerede
Vilh. Petersen til hans ypperlige, saa ganske
i den Andersen’ske Aand, udførte Tegninger,
som først benyttedes i den tyske Udg., senere
i den danske. Ogsaa Digtninge af Henrik Hertz,
Runeberg og Tegnér lod L. oversætte, ja han
udgav endog paa Tysk store Værker som
Thiele’s »Thorvaldsen«, Oehlenschläger’s
»Erindringer« og H. C. Ørsted’s samlede Skr.
Fremstillingen af Bøger interesserede dog L. mere
end Handel med dem; 1857 solgte han derfor
Forlaget til Ernst Keil for helt at hellige sig sin
Interesse for Boghaandværket. Han skrev i de
paafølgende Aar en »Herstellung von
Drucksachen« og en stor »Handbuch der
Buchdruckerkunst« i 2 Bd. 1884 fik han dannet en
Centralforening for det samlede tyske
Boghaandværk, og det var paa hans Initiativ, at
»Buchgcwerbehaus« i Leipzig blev til. L. var
Generalkonsul for Danmark og glemte i denne
Stilling aldrig at varetage sit gl. Fædrelands
Interesser; særlig under Krigen 1864 virkede
han meget til Gavn for de i Tyskland
internerede danske Krigsfanger. L. var
Æresmedlem af den danske Provinsboghandlerforening.
J. L. L.

Lorck, Carl Julius, norsk Maler, f.
18. Maj 1829 i Trondhjem, d. 28. Oktbr 1882
i Kria. Han gik nogle Aar paa Krigsskolen i
Kria, men opgav den milit. Løbebane for at
uddanne sig som Maler. 1852 rejste han til
Düsseldorf, fik her først Undervisning af Prof.
Carl Sohn og fra 1854 af Adolf Tidemand, hvis
personlige Vejledning og Indflydelse blev
bestemmende for hans kunstneriske Opfatning,
om end senere tyske Genremalere, som Jordan
og Ritter, har paavirket ham, hvilket navnlig
kommer frem i hans Interiører fra den norske
Kystbefolknings Liv. Nationalgaleriet i Kria ejer
hans: »Handelsjøden i Lodshytten« (1863), og
Nationalmuseet i Sthlm »Bondepolitikere«;
desuden kan nævnes hans »Elgejægere« (1875).
(Litt.: L. Dietrichsson, »A. Tidemand«,
II, S. 46, 69, 74, 108, 111; Samme, »Svundne
Tider«. II, S. 228, 238; J. Thiis, »Norske
Malere og Billedhuggere«, I, S. 230).
(Fr. O.). C. W. Sch.

Lorck (Lorch, Lorichs), Melchior,
dansk Maler og Kobberstikker, f. i Flensborg
1527, antagelig død 1583. Han stod i
Guldsmedelære i Lübeck og begyndte derefter, med
Understøttelse af Christian III, sine vidtløftige
Rejser, først i Tyskland og Italien, hvor han
opholdt sig 1551. Fra Wien drog han
c. 1555—56 med den kejserlige Gesandt Busbecq til
Tyrkiet, hvor han opholdt sig i 4—5 Aar, og
hvorfra han rimeligvis har foretaget sin
Rejse til Ægypten. Senere var han igen i Wien,
i Hamburg og Nederlandene, indtil han endelig
1580 blev Frederik III’s »Kontrafejer«. Som
saadan faar han sidste Gang Løn 1583. Vi
kender intet Maleri af L., derimod en Del
Tegninger (Hovedparten i Kobberstiksamlingen i
Kbhvn) og Stik, der viser, at han opr. var
nøje knyttet til den tyske »Kleinmeister«-Skole,
men senere under ital. Paavirkning arbejdede
med en bred og kraftig Streg, der giver
adskillige af hans Tegninger, deriblandt en Del
fra Rejsen i Tyrkiet, betydelig kunstnerisk
Værd. Ogsaa Træsnittene, der udførtes til et
først 1626 udkommet Værk om Tyrkiet, er af en
kraftig og dekorativ Virkning. Hans
Hovedværker er for øvrigt nogle Portræfstik, deriblandt
et af Luther (1548), af Sultan Soliman, af den
pers. Gesandt Ismael samt især fra de senere
Aar de fortrinlige af Anders Sørensen Vedel og
af Frederik II. Endelig maa bl. hans Arbejder
nævnes et mægtigt, tegnet Prospekt af
Konstantinopel, der opbevares i Leyden.
L. S.

Lord [£å.əd], i Storbritannien og Irland i
Tiltale og Omtale en Ærestitel for Hovederne
af de adelige Slægter, der indtager højere
Værdighed end Baronetterne. Dog vil L. næppe
anvendes om den højeste Afdeling af den høje
Adel, Dukes (»Hertuger«), der er Grace
(»Naade«) og næppe tiltales my L., men my Duke.
Derimod anvendes L. om de øvrige Afdelinger:
Marquis’er, Earls, Viscounts og Barons;
endvidere af Høflighed om alle Sønner af en
Duke og af en Marquis og om ældste Søn af en
Earl. L. bruges fremdeles for at betegne visse
høje Embedstitler fulgt af det Ord, som
udtrykker Embedet: saasom L.-Advocate,
L.-Chamberlain. L.-Chanceller, L.-Chief-justice,
Biskopper, der er Peers, er L.-Bishops.
Ærkebispen er Grace (»Naade«), Den ældre eng.
Form for L. er laverd ell. loverd (skotsk:
laird), af det angelsachsiske hlaford, af hlâf
(»Brød«) og weardian (har Opsigt med). L.
betyder opr.: Ihændehaver af høj Myndighed,
som medfører Ansvar, »Hersker« o. l. Det
bruges derfor i Bibeloversættelserne om Gud;
Kristus kaldes Our L., »vor Herre«, Nadveren
Lord’s Supper. I England er alle L., der er
Hoveder for høje Slægter, Peers og fra 21 Aars
Alder Medlem af Overhuset, i Skotland og
Irland kun en Del af L.
V. S.

Lord Howe [’£å.əd-’ha^u ell. -’hou], 1) Ø af
vulkansk Oprindelse i det stille Ocean, 16 km2,
(1911) 107 Indb., opdagedes 1788 af Balle og
hører til Ny Syd Wales. Den besøges af
Hvalfangere. 2) L. H.-Gruppen (Ontong Jawa), lille
Øgruppe under de britiske Salomon Øer.
M. V.

Lordkansler, se Kansler III (S. 514—15).

Lordlieutenant [’£å.əd-£if’tenənt], Titel for
den øverste Embedsmand i et eng. Grevskab,
udnævnt af Regeringen paa Livstid iblandt dets
største Godsejere, men uden synderlig
Myndighed. Han er øverste Befalingsmand for
Militsen. Se England, »Forfatning«. — L. of
Ireland
, Titel for den eng. Statholder i Irland
siden 1308; i daglig Tale kaldet Vicekonge.
E. E.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/1060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free