Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lorenz, Ludvig Valentin - Lorenz, Ottokar - Lorenzen - Lorenzen, Johan Frederik - Lorenzen, Johannes Theodor - Lorenzen, Nis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
L. havde foreslaaet 1873, blev anbefalet af den
elektriske Kongres i Paris 1882, ved hvilken
Lejlighed L. var Danmarks Repræsentant. I
Officersskolens kem. Laboratorium paa
Frederiksberg Slot udførte L. derefter med
Statsunderstøttede en Maaling af Kvægsølvets
Ledningsmodstand (sluttet 1885), der hører til de
betydeligste Arbejder paa dette Omraade. L.’s
Metode er i Tidens Løb benyttet af mange
Fysikere, og i nyere Tid er der i London bygget
et stort og yderst nøjagtigt udført
Lorenzapparat, der giver den absolutte Modstandsenhed
med overordentlig stor Nøjagtighed (se
elektriske Maaleenheder, S. 918). Allerede
tidligere (1880) havde han samme St. udført
en Rk. Maalinger af forsk. Metallers
Ledningsevne for Varme for at udrede Forbindelsen
mellem denne Ledningsevne og den elektriske.
Ogsaa dette Arbejde maa regnes bl. de bedste i
sit Slags. Efter Telefonens Opfindelse syslede
han meget med dette Instrument og anvendte
det meget tidlig til videnskabelige Maalinger. —
I Forbindelse med Prof. C. P. Jürgensen
konstruerede han en Dynamomaskine med
indvendige Magneter (1881), og om denne Opfindelse
end ikke havde umiddelbare praktiske Følger,
blev Princippet senere meget anvendt. L.’s
sidste trykte Arbejde handler atter om et optisk
Forhold, idet han beregner Lysets Brydning i
en Kugle og giver den fuldstændige Løsning
heraf, der bl. a. har Interesse for Forstaaelsen
af Regnbuen. En »Kortfattet Naturlære« udkom
i 5 Udg. fra 1865 til 1887, »Naturlære« (1870),
»Læren om Lyset« (1876) og »Læren om
Varmen« (1877) er skrevne for Officersskolen. Især
de to sidste er originale og indholdsrige
Lærebøger, men som alt, hvad L. skrev, i deres
korte, matematisk sammentrængte
Fremstillingsform ikke særlig lette at læse. (Litt.: L.
L., Oeuvres scientifiques. Revues et annotées par
H. Valentiner, 2 Bd 1896—1904; udgivet paa
Carlsbergfondens Bekostning; »Fysisk Tidsskr.«
1914—15, S. 129—148.
K. S. K.
Lorenz [’lo.rænts], Ottokar, tysk
Historiker, f. 17. Septbr 1832 i Iglau i Mähren, d.
13. Maj 1904 i Jena, blev 1860 Prof. ved Univ.
i Wien, men modtog 1885 en Kaldelse til Jena.
Han syslede opr. mest med Tysklands Historie
i Middelalderen og skrev »Deutsche Geschichte
im 13. u. 14. Jahrh.« (2 Bd, 1863—67) og
»Geschichte Ottokars II von Böhmen« (1866), især
dog en Fortsættelse af Waitz’ Værk om
Kilderne til Tysklands Historie under Titelen:
»Deutsche Geschichtsquellen im Mittelalter seit
der Mitte des 13. Jahrh.« (1870; 3. Opl. 2 Bd,
1886—87). Senere kom han mere ind paa
universalhistoriske Studier og Betragtninger over
Historiegranskningens Natur; saadanne
fremlagde han i det aandfulde Arbejde: »Die
Geschichtswissenschaft in Hauptrichtungen und
Aufgaben« (2 Bd, 1886—91), og han fandt til
sidst, at Historiens egl. Hemmelighed gemte sig
i Vekslen mellem Slægtledene, hvad der førte
ham ind paa genealogiske Studier. Han udgav
nu »Genealogisches Handbuch der europäischen
Staatengeschichte« (3. Opl. 1908) og »Lehrbuch
der gesammten wissenschaftlichen Genealogie«
(1898).
Kr. E.
Lorenzen, (Hiort-L.), gl sønderjysk Slægt,
der føres tilbage til Peter Petersen, som
nævnes 1543 i Rinkenæs ved Graasten. En af
hans Ætlinge, Amtsforvalter i Haderslev
Østeramt. Justitsraad Thomas L. (1754—1834),
ægtede en Datter af Raadmand i Haderslev
Peter Hiort. Deres Søn, Politikeren Peter
Hiort L. (s. d.), var bl. a. Fader til
Generalløjtnant Johan Frederik L. (s. d.) og til
Etatsraad Hans Rudolf Hiort-L. (s. d.),
der 1859 antog Slægtsnavnet Hiort-L. Hans
ældste Søn, Frederik Peter Hiort-L. (f.
1860), var Departementschef i Finansministeriet
1905—12 og blev derpaa Formand for
Landsoverskatteraadet.
P. B. G.
Lorenzen, Johan Frederik, dansk
Officer, Søn af nedenn. P. H. L., f. 1831, d.
1907, indtraadte som Elev paa Højskolen 1850
og udnævntes til Officer i Ingeniørkorpset, men
gik over til Generalstaben, hvor han 1862
ansattes som Kaptajn og Adjoint. L. gjorde fra
1863 til 1867 Tjeneste i Krigsministeriet og
forsattes derfra til Fodfolket som Kompagnichef.
Som Oberst var han fra 1876—82 Chef for
Generalstabens topografiske Afdeling og
derefter Chef for 13. Bataillon og senere 2.
Regiment. L. blev 1886 Generalmajor og
Brigadechef, 1897 Generalløjtnant og kommanderende
General i 2. Generalkommando, hvilken Stilling
han heklædte til 1901.
E. C.
Lorenzen, Johannes Theodor, dansk
Mineralog (1855—84), cand. polyt. 1877,
Assistent ved mineralogisk Mus. fra 1878, d. under
Oprejsen til Grønland 1884. Har bestemt en
meget stor Del af de sjældne Mineraler fra
Kangerdluarsuk i Julianehaab Distrikt og
beskrevet dem i forsk. Afh. i Meddelelser om
Grønland«, II, IV og VII.
O. B. B.
Lorenzen, Nis, sønderjysk Politiker, f. af
Bondeslægt paa Gaarden Lilholt i Halk Sogn,
Haderslev Amt, 30. Marts 1794, og arvede efter
sin Fader denne Gaard, som han ejede og drev
til sin Død 14. Marts 1860. Ved de første Valg
til Provinsialstænderne 1834 valgte Bønderne i
hans Hjemstavn ham til Deputeret for første
slesvigske Landvalgdistrikt imod en af de tyske
Embedsmænd anbefalet Kandidat. Han sluttede
sig straks i Stændernes første Samling 1836 til
den lille demokratiske Gruppe af
Repræsentanter fra Nordslesvig, som havde P. Hiort
Lorenzen til Fører. I denne Samling stillede han
Forslag om Indførelse af dansk Retssprog i
Hertugdømmet Slesvig overalt, hvor
Skolesproget var dansk, men Forslaget naaede denne
Gang kun at komme i Udvalg. Han gentog det
imidlertid i næste Samling 1838 og fik det nu
vedtaget med knebent Flertal. Dets Frugt var
Christian VIII’s Sprogreskript af 14. Maj 1840,
i hvilket L.’s Tanke kom til Udførelse. — L.’s
Sprogforslag var dog væsentlig fremsat af
demokratiske, ikke af nationale Hensyn, og endnu
i den anden Stændersamling stemte han,
ligesom sine nærmeste Meningsfæller, for en
Forening af de slesvigske og holstenske Stænder.
Men da den demokratiske Bevægelse i
Nordslesvig under de flg. Aars Tildragelser mere og
mere forvandledes til en national Rejsning, var
L. fuldt ud med i denne Udvikling. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
