- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
1047

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lorenzen, Vilhelm - Lorenzenit - Lorenzetti, Ambruogio - Lorenz-Floden - Lorenzo, Don - Lorenzo, Fiorenzo di - Lorenzo Marquez, Lourenço Marquez

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Historie som Hovedfag har han virket som Lærer,
men samtidig med stor Energi dyrket dansk
Arkitekturhist. som Specialstudium. Paa dette
Omraade har han siden 1906 udfoldet en
forbavsende stor litterær Produktion. Mindre
Arbejder om Frue Kirke i Aarhus og Maleren
Hilker fulgtes 1912 af en Publikation om de
danske Klostres Bygningshist., hvoraf indtil nu
er udkommet Helligaands-, Franciskaner-,
Dominikaner- og Brigittinerklostre. Middelalderlig
Kirkearkitektur har han desuden behandlet i en
Monografi over Kallundborg Kirke (1922,
sammen med Arkitekt Mogens Clemmensen). Om
Renæssancens Herregaardsarkitektur handler
Rantzauske Borge (1922) og
Doktordisputatsarbejdet: »Studier over dansk
Herregaardsarkitektur« (1921); en Række mindre Bidrag til
samme Emne har L. givet i »Danske
Herregaarde ved 1920«, hvoraf han er Medredaktør.
Det 17.-18. Aarh.’s barokke Bygningskunst er
studeret i Arbejder om »Reformert Kirke«
(1914), »Lystgaarde og Lyststeder« I—II (1916
og 1920), »Centraladministrationens
Bygningshistorie« og »Kjøbenhavnske Palæer«, I (1922).
Endelig kan nævnes det populære
Oversigtsværk: »Det danske Hus«, I (1920).

L.’s litterære Arbejder har ikke deres Styrke
i bygningsarkæol. Detailundersøgelser ell. i
individuelt forfinet Æstetik, men ikke mindst de
senere bærer Vidne om et udstrakt Kendskab
baade til Monumenter og til skrevne Kilder og
er af stor Bet. for vor hjemlige Arkitekturhist.
Sine kunsthist. Resultater har L. altid søgt at
fremstille i populær, for Almenheden læselig
Form, og praktisk har han gjort et stort
Propaganda-Arbejde for Arkitekturforstaaelsens
Udbredelse, først og fremmest som Sekretær i
Foreningen til gl. Bygningers Bevaring, men
desuden som Bestyrelsesmedlem i »Bedre
Byggeskik« og som Redaktør af »Architekten«
(1917—20). Siden Vedtagelsen af
Bygningsfredningsloven 1918 er han Medlem af det særlige
Bygningssyn.
C. A. J.

Lorenzenit, et Mineral af Sammensætning
Na2(TiO)2Si2O7, der forekommer som smaa,
naaleformede, farveløse, rombiske Krystaller i
Pcgmatitgange ved Narsarsuk i Sydgrønland.
O. B. B.

Lorenzetti [loren’dzæt.i] (ell. di Lorenzo),
Ambruogio, Maler, hørende til Skolen i
Siena. Han uddannedes sikkert under
Indflydelse af Sim. di Martini; sammen med
nedennævnte Broder, med hvem han ofte arbejdede
i Fællesskab, gav han for lange Tider Sienas
Malerkunst sit Præg: en gammeldags Kunst
med mønstret Guld, broget pragtfulde Farver,
sirlig Tegning, men tillige med en livfuld
Virkelighedssans (bl. a. i Landskabet), saaledes i
L.’s berømteste Værk, Freskerne med tre store
symbolske Kompositioner, hvor den gode og
slette Regering fremstilles (i Sala d. Consiglio i
Palazzo Pubblico i Siena, c. 1338—40), og hvor
Skildringen kan virke Giotto’sk, og med en Del
ejendommelige Portrætter. L. nævnes første
Gang som Maler 1323, ikke efter 1345. Bl. hans
(gennemgaaende slet bevarede) Fresker kan
nævnes Scener fra den hellige Franciscus’
Levned i Sienas S. Francesco. Staffelibilleder:
»Madonna mellem den hellige Magdalena og den
hellige Dorothea«, »Bebudelsen« (1344), to
Helgenbilleder m. m. i Akademiet, Siena; fire
Billeder af den hellige Nicolaus’ Liv og et stort
Alterbillede: »Fremstillingen i Templet«, i
Akademiet i Firenze, en Freske med Hoveder af
Nonner (London) og Tempera-Billedet »Kristi
Fødsel« (Berlins Kaiser Friedr. Mus.). —
Ambruogio’s Broder Pietro L. (Petruccio di
Lorenzo), uddannet under Paavirkning af
Duccio og Simone Martini, omtalt i Tidsrummet
1305—48, virkede foruden i Siena i Firenze,
Pisa, Arezzo og malede bl. a. Alterbilledet med
Scener af den hellige Humilitas’ Liv (i
Akademiet, Firenze; to af Alterværkets Billeder,
malet til Nonneklostret Vallombrosa, i Berlins
Kaiser Friedrich Mus.), »Madonna med Skt
Nikolaus, Skt Antonius og Engle« (i Kirken S.
Ansano i Dofana ved Siena), andre
Madonnabilleder i Akad. i Siena, i Pieve i Arezzo, i
Uffizi i Firenze og i S. Lucia i Rom, Maria’s
Fødsel (1342)1 i Domkirken i Siena m. m.
A. Hk.

Lorenz-Floden, se St Lawrence-River.

Lorenzo [lo’ræntso], Don, kaldet Monaco,
ital. Maler, f. c. 1370, d. c. 1425. L. var
Camaldulensermunk fra Klostret S. Maria degli
Angioli i Firenze. Han malede smukke Værker,
der forener sienesisk og gl florentinsk Kunsts
Egenskaber, og nogle af dem regnes for
Højdepunktet i gotisk Malerkunst i Italien. Saaledes
det storladne »Maria’s Kroning« (1413, fra
Cerreto’s Badia) i Uffizi i Firenze. Andre Arbejder
her bl. a. »Kongernes Tilbedelse«. Fra hans
sidste Tid de (nu meget ødelagte) Fresker fra
Maria’s Historie i Cappella Bartolini i S. Trinita
i Firenze, yndefulde og inderlige i Følelsen. I
Collegiata i Empoli »Madonna med Hellige«.
(Litt.: O. Siren, »D. L. Monaco« [Strasbourg
1905]).
A. Hk.

Lorenzo [lo’ræntso], Fiorenzo di, Maler
af den umbriske Skole, f. i Perugia, d. før
1520, uddannet under Indflydelse i Hjemegnen
fra Bonfigli, i Firenze, hvor han studerede,
fra Benozzo, men særlig fra Verrocchio, i hvis
Værksted han arbejdede. Hans dekorative,
farveskønne Billeder synes at have øvet
Indflydelse paa Perugino og især paa Pinturicchio,
med hvis Kunst L. fra den senere Tid har
meget tilfælles. Pinakoteket i Perugia ejer
mange af hans Værker: »Madonna og S. Petrus og
S. Paulus« (1487), »Hyrdernes Tilbedelse«;
»Kongernes Tilbedelse«, »Pieta«, Fresken
»Tronende Madonna mellem S. Nicolaus og S.
Catharina« m. v.
A. Hk.

Lorenzo Marquez [lo’resu-ma’ke∫],
Lourenço Marquez, det sydligste Distrikt i
den portugisisk-østafrikanske Koloni Mosambik,
nu Estado d’Africa Oriental, begrænses foruden
af det Indiske Ocean af de britiske Besiddelser
Tongaland, Swasiland og Transvaal, samt i N.
af det portug. Landskab Inhambane. I den
sydlige Del ligger Delagoabai med Hovedbyen
L. M. Denne blev grundlagt allerede 1544 og
har (1912) 13000 Indb., hvoraf c. 4700
Europæere. Her residerer Provinsens Myndigheder,
og Byen har derfor et Antal statelige
Bygninger for Regeringen, Postvæsenet, Toldvæsenet
o. s. v.; i øvrigt bestaar den kun af lave

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/1066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free