- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
1059

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lotteri - Lotti, Antonio - Lotto, Lorenzo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tidens Løb forøgedes til 100000. Ved L. af 6.
Marts 1869 forandredes L. fra et Ambe-L. (hver
Seddel havde to Numre, der begge maatte
udtrækkes for at give Gevinst) til et L. med
enkelte Numre. I Henhold til Lovens § 1 skulde
der hvert Aar trækkes to Klasselotterier, hvert
paa 50000 Lodder, fordelte i 6 Klasser med en
Gevinstsum for hvert L. af 1006150 Rdl., hvortil
Prisen for et helt Lod til alle 6 Klasser
fastsattes til 25 Rdl. Af Indskudssummen beregnes som
Rabat til Statskassen 10 %, i Provision til
Kollektørerne samt til
Administrationsomkostninger 6 %. En Forøgelse ell. Indskrænkning af
Loddernes Antal skulde senere kunne vedtages
ved den aarlige Finanslov. I Henhold hertil er
Klasselotteriet fl. Gange blevet udvidet, sidste
Gang ved L. af 22. Decbr 1920. Det omfatter nu
150000 Lodder og bortspiller 9154840 Kr (samt
en Præmie paa 50000 Kr) i hvert L. fordelte paa
34000 Gevinster.

Ved Reskr. af 12. Jan. 1771 blev der givet
G. D. F. Koes Privilegium paa 6 Aar til
Oprettelsen af et Tallotteri imod en aarlig Afgift
af 25000 Rdl. Dette L. gav imidlertid saa godt
et Udbytte, at Staten allerede 1773 besluttede
at overtage det. Ved Resol. af 13. Apr. 1773
skete Overtagelsen, hvorved der betaltes Koes
400 Rdl. i 5 % Statsobligationer for hver af
L.’s 400 Aktier. Tallotteriet fortsattes for
Statens Regning til Udgangen af 1851, da det
ophævedes (L. af 22. Decbr 1850). —
Varelotterier træffes første Gang i Danmark i første
Halvdel af 19. Aarh. De var stiftede af private
Personer, og Gevinsterne var indenlandske
Industrigenstande. Betegnende for de
Varelotterier, der er opstaaede efter 1850, er det nære
Forhold, de alle staar i til dansk Industri og
Haandværk, samt den Omstændighed, at
Overskuddet anvendes til velgørende ell. kulturelle
Øjemed. Dette gjaldt saaledes Sygehjemmets L.
(oprettet 1856), den kjøbenhavnske
Haandværkerforenings (1857), Kunstflidslotteriet (1860) til
Fordel for Frederiksborg Slots Genopførelse,
Diakonissestiftelsens (1875) samt en hel Rk. L.,
stiftet rundt om i Provinserne af de stedlige
Haandværkerforeninger. Disse sidste L.
forenedes senere til tre Grupper, nemlig Sjællands
og Lolland Falsters Stifts Varelotteri, De
forenede fynske Varelotterier og Jyllands
Varelotteri. Ved L. af 1. Apr. 1887 samledes endelig
alle de her nævnte L. til eet med Benævnelsen
»Alm. dansk Vare- og Industrilotteri«. Dets
Koncession, der opr. udløb 1. Apr. 1902, er
senest ved kgl. Bevilling af 16. Oktbr 1907
forlænget til 1. Apr. 1932. L. skal følge
Klasselotteriets Trækninger, og Gevinsterne skal
udelukkende bestaa i Industrigenstande af dansk
Tilvirkning. Af Indskudssumimen anvendes 65
% til Indkøb af Gevinster, 8 % til
Administration. L.’s halvaarlige Overskud deles mellem de
Institutioner, der opr. har oprettet de enkelte
L., samt enkelte velgørende Anstalter. I
kulturelt Øjemed uddeles 2 Dele til det danske
Kunstindustrimuseum og 1 Del til Kbhvn’s tekniske
Skole. — Af L. er senere oprettet det danske
Koloniallotteri ved L. af 6. Apr. 1906, bestaaende
af 2 aarlige Serier hver med 5 Klasser, og
Landbrugslotteriet ved Bevilling af 26. Marts
1907, bestaaende af to halvaarlige Serier, hver
med 6 Klasser.

I Norge og Sverige er alt Lotterispil forbudt,
i Norge ved L. af 14. Juni 1851 (med Tillægslov
af 27. Juli 1895) undtagen i velgørende Øjemed
samt til Fremme af Kunst, Husflid o. l.
Spørgsmaalet om Oprettelse af et norsk Pengelotteri
har dog fl. Gange været paa Bane, saaledes
1879 og 1889. (Litt.: Falbe Hansen og
Scharling, »Danmarks Statistik«, IV [Kbhvn
1880]; C. Nyrop, »Meddelelser fra Industriens
Omraade« [Kbhvn 1876]; »Vort Tall-Lotteries
Historie etc.« [Kbhvn 1773]; Endemann,
»Beiträge zur Geschichte der Lottorie und zum
heutigen Lottorierecht« [Bonn 1882]; Roscher,
»System der Staatswissenschaften«, IV, § 30).
R. B.

Lotti [’låti], Antonio, venetiansk
Komponist (1667—1740), Elev af Legrenzi, beklædte
Posterne først som Sanger, senere som
Organist og til sidst som Kapelmester ved
Markus-Kirken i Venedig. Som Komponist har han
navnlig Bet. i sin Kirkemusik og sine
Madrigaler som en af de sidste store Repræsentanter
for den ital. polyfone Stil, en paa een Gang
dybsindig og lærd, aandfuld og elegant Mester.
Som sine fleste Værkfæller fra den Tid var
han tillige i sine yngre Aar en flittig
Operakomponist (21 Operaer), blev som saadan
indkaldt til Dresden, hvor han opholdt sig
1717—19. Af hans Kirkemusik findes adskilligt
optaget i de nyere Samlinger af Proske, Commer
og Rochlitz. — Hans Hustru Santa Stella
(d. 1759) var en af sin Tids berømteste
Sangerinder.
A. H.

Lotto [’låto], Lorenzo, ital. Maler, f.
omkr. 1480 i Venedig, d. i Loreto c. 1556;
sandsynligvis Elev af Alv. Vivarini, videre
uddannet under Indflydelse fra sin Arbejdsfælle
Palma Vecchio og især fra Giorgione.
Imidlertid er L. en særpræget Kunstner, trods
skiftende Paavirkninger, from og inderlig i Følelsen
(han har udelukkende malet religiøse Billeder
og saa sine ypperlige intime Portrætter, som
Biskoppen i Mus. i Neapel og Manden med det
røde Skæg i Brera), med en Kolorit, hvis
kraftige, lysende Farver i deres Sammensmeltning
og Clairobscur-Anslag kan føre Tanken hen
paa Correggio. L.’s Hovedvirksomhed faldt i
Bergamo og Venedig (1515—24 og efter 1526),
en Tid lang opholdt han sig) i Rom (mellem 1506
og 1512), i Treviso (1503—06) og senere i
Marc Ancona (mellem 1506 og 1512 og efter
1550). Til L.’s Ungdomsarbejder hører »Loth
og Døtre« (Mus. Civico, Milano), Alterbilledet
i S. Christina i Treviso, det skønne »Madonna
mellem S. Onufrius og en Biskop« (1508, Gal.
Borghese i Rom). Senere kommer de
farveglødende Billeder fra Bergamo, de tre Madonnaer
i Bergamos S. Bartolomeo, S. Spirito og S.
Bernardino, hvor L. viser sig som Correggio’s
Aandsbeslægtede, endvidere »Den hellige
Katharina’s Trolovelse« (lgn. Fremstilling i
Kvirinalet), der sammen med andre Værker ses i
Bergamos Galeri; fra samme By er de
interessante Fresker i S. Michele Arcangelo. Andre
Fresker i Treviso (S. Nicolo, Trescore Balneario
i Grev Suardi’s Oratorium). I Venedigs

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:32 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/1078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free