- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
1092

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lucilius - Lucina - Lucinit - Lucioperca - Lucius - Lucius, Robert - Luck - Luckau - Luckenwald - Luckner, Nikolaus - Lucknow - Lucon - Lucrabanfedt - Lucretia - Lucretius, Titus L. Carus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Værker tabte, men talrige Brudstykker er dog
bevarede (udgivne af L. Müller [Leipzig 1872],
Lachmann [Berlin 1876] og Marx [2 Bd, Leipzig
1904—05]). (Litt.: L. Müller, »Leben und
Werke des G. L.« [Leipzig 1876]; C.
Cichorius
, »Untersuchungen zu L.« [Berlin 1908]).

2) L. Junior, rom. Digter og Filosof i
Midten af 1. Aarh. e. Kr., var en Tid lang
Bestyrer af de kejserlige Godser paa Sicilien.
Han var en Ven af Seneca, der dedicerede fl.
af sine Skr til ham. I filos. Henseende var han
nærmest Epikuræer. Han anses for Forf. til
det opbevarede Digt Ætna, et Læredigt om
Vulkanernes, særlig Ætnas, Natur. Det er udg.
sammen med Vergil’s Digte af Haupt (2. Opl.
Leipzig 1873), særskilt med Kommentar af
Munro (Cambridge 1867), Sudhaus (Leipzig
1898) og Ellis (Oxford 1901).
H. H. R.

Lucina (lat.), Tilnavn til Juno.

Lucinit, et Mineral af Sammensætning Al2
O3,P2O5,4H2O, der i Form af grønne, rombiske
Krystaller er fundet ved Utahlite Hill i Utah.
O. B. B.

Lucioperca, se Aborrefamilien.

Lucius er Navnet paa 3 Paver. — L. I,
Pave 253—54, er mest bekendt for sin Mildhed
mod »de Faldne« inden for Kirken; han vilde
genoptage dem i Menigheden, naar de viste
Anger. — L. II, 1144—45, var Pave under meget
urolige Forhold; han laa i stadige
Forhandlinger med Kejser Lothar, maatte kæmpe mod
Roger af Sicilien og døde til sidst under en
Opstand i selve Rom. — L. III, 1181—85.
mæglede som Kardinalbiskop i Ostia mellem Pave
Alexander III og Kejser Frederik I efter Slaget
ved Legnano, men maatte under sit eget
Pavedømme stadig strides med Kejseren, navnlig
om Markgrevinde Mathilde af Toscana’s Godser,
som Kejseren ikke vilde afstaa. I Rom udbrød
der tillige kort efter L.’s Pave valg Oprør, saa
at L. for bestandig maatte forlade Byen. Han
havde 1184 en Sammenkomst med Kejseren i
Verona, hvor der ganske vist ikke opnaaedes
Enighed ang. Godserne, men hvor der blev lyst
Band over en Række Sekter og Partier:
Katharerne, Arnoldisterne, Valdenserne o. a.
A. Th. J.

Lucius [’lu.tsios], Robert, tysk Minister, f.
20. Decbr 1835 i Erfurt. Han fulgte som Læge
med den sp. Hær paa Toget mod Marokko 1860
og derefter med den preuss. Sendelse til
Østasien 1860—62, samt deltog i Krigene 1864—71
som Landeværnsofficer, men levede ellers paa
et Gods i Nærheden af Erfurt. Marts 1870
valgtes han til den nordtyske Rigsdag og
genvalgtes senere til den tyske indtil 1881 (var 1879 en
kort Tid Næstformand), endvidere Novbr 1870
til det preuss. Underhus og havde Sædet her
indtil 1893. I begge Forsamlinger hørte han til
det frikonservative Parti. Juli 1879 blev han
preuss. Landbrugsminister, men maatte afgaa
Novbr 1890, fordi det vakte Uvillie, at han 1888,
da han ophøjedes til Friherre, var blevet
fritaget for at udrede den store Stempelafgift
herfor. 1895 fik han Sæde i Herrehuset.
E. E.

Luck [lutsk], Luzk, Lutsk, By i Polen,
Departementet Volhynien, ligger ved Pripets
Biflod Styr, (1921) 21093 Indb. Den er Sæde for
en Militærkommando og fik 1870
Fæstningsanlæg, hvis officielle russ. Navn er
Michajlograd. L. har fl. gr.- og rom.-kat. Kirker,
Synagoger, en rom.-kat. Biskop, et
Præsteseminarium, et gl. Slot, Industri samt betydelig
Kornhandel. L. var i 11. Aarh. Hovedstad i et russ.
Fyrstendømme, der senere kom til Polen og
1791 til Rusland.
N. H. J.

Luckau [’loka^u], By i preuss. Prov.
Brandenburg i Regeringsdistriktet Frankfurt i
Niederlausitz, ved Spree’s Biflod Beste, 5000 Indb.;
Gymnasium oprettet 1533 som Latinskole,
Kvindefængsel, Tæppe- og Cigarfabrikation. Efter
Fægtningen her i Juni 1813 blev L. befæstet af
Franskmændene, men i August tvungen til
Overgivelse af Preusserne og Russerne. 1815 kom L.
med Niederlausitz under Preussen.
N. H. J.

Luckenwald [’lokənvalt], By i preuss.
Provins Brandenburg i Regeringsdistriktet Potsdam
36 km SSØ. f. Potsdam ved Neithe (Biflod til
Havel) (1919) 22742 Indb. L. driver betydelig
Industri og bl. dens mange Klædefabrikker
findes saaledes nogle af de største i Preussen;
desuden er der Uldspinderi og Fabrikation af
Hatte og Maskiner.
N. H. J.

Luckner, Nikolaus, fr. Marskal, dansk
Greve (1722—94), udmærkede sig som
Rytterfører i holl. Tjeneste i den østerr.
Arvefølgekrig og i hannoveransk Tjeneste i
Syvaarskrigen; snart efter gik han i fr. Tjeneste og blev
1791 Marskal. Han rykkede 1792 ind i
Flandern, men foretog Juni et saa fremskyndet
Tilbagetog, at Franskmændene skimtede en
Forræder i ham. Han betroedes dog for en kort Tid
Kommandoen over Rhin-Armeen og senere over
Nordarmeen, men han havde ikke Held med
sig og afskedigedes 1793. Kort efter lod Konventet
ham arrestere, dømme som Forræder og
guillotinere. For en tvivlsom erhvervet Formue
havde han 1761 købt Godset Blumendorf ved
Oldesloe og senere Schulenborg i Holsten. 22.
Apr. 1778 naturaliseredes han som dansk
Adelsmand og ophøjedes 30. Marts 1784 til dansk
Greve.
(A. T. L.). P. L. M.

Lucknow [’£akna^u], se Lakhnau.

Lucon [ly’så], By i det vestlige Frankrig,
Dept Vendée, ligger ved en Kanal i Udkanten
af Landskabet Marais, der gennemskæres af
Kanaler paa holl. Vis. 6400 Indb. Den er
Bispesæde, har en gotisk Domkirke,
Kommunalcollège, Seminarium, Fabrikation af Hatte, Tøj og
Likører samt livlig Handel ad Kanalvejen.
1792—97 stod her fl. Træfninger.
N. H. J.

Lucrabanfedt, se Chaulmoografedt.

Lucretia, gift med Lucius Tarquinius
Collatinus, udmærkede sig iflg. det rom. Sagn ved
alle kvindelige Dyder. Da imidlertid
Kongesønnen Sextus Tarquinius voldelig havde krænket
hendes Ære, dræbte hun sig selv efter at have
taget det Løfte af sin Mand og sine Slægtninge,
at de vilde hævne hendes Forsmædelse. Denne
Begivenhed skal da have givet Anledning til
Ophævelsen af Kongedømmet og Republikkens
Indførelse i Rom.
H. H. R.

Lucretius, Titus L. Carus, rom. Digter,
f. omtr. 96 f. Kr., d. omtr. 55. Ved sin Død,
som efter en noget usikker Tradition skal skyldes
Selvmord, efterlod han sig et Læredigt i 6
Bøger, De rerum natura, som skal være blevet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/1109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free