Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig XIV (Konge af Frankrig) - Ludvig XV (Konge af Frankrig)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
>l’instruction du Dauphin</i>, offentliggjort af
Gain-Montaignac (2 Bd, Paris 1806) og siden af C.
Dreyss (2 Bd, 1859), Lettres aux princes de
l’Europe, à ses généraux, à ses ministres etc.
(udg. i 2 Bd, Paris 1755), Lettres au comte de
Briard (La Haye 1728), Correspondance avec
M. Amelot (3 Bd, Nantes 1863 og 1864), Lettres
de Louis XIV, du Dauphin et d’autres princes
adressées à Mme Maintenon (Paris 1822). (Litt.:
Chéruel, Histoire de France pendant la
minorité de Louis XIV [4 Bd, Paris 1879—80];
Voltaire, Siécle de Louis XIV [2 Bd, 1. Udg.
1752]; Gaillardin, Histoire du règne de
Louis XIV [5 Bd, 1871—75]; Bourgeois, Le
grand siècle [1896]; Philippson, »Das
Zeitalter Ludwigs XIV« [hos Oncken 1879];
Saint-Simon, Mémoires sur le règne de Louis XIV
[31 Bd, Paris 1829—30, sidste Udg. ved A. de
Boislisle fra 1878]; M. Topin, L’Europe et
les Bourbons som Louis XIV [1867]; Renée,
Les nièces de Mazarin [1858]; J. Sair, Louise
de La Vallière et la jeunesse de Louis XIV
[1881]; H. Duclos, Madame de La Vallière
et Marie-Thérèse, femme de Louis XIV [1869];
P. Clément, Madame de Montespan [1868];
Noailles, Histoire de Madame Maintenon
et des principaux évènements du règne de
Louis XIV [4 Bd, 1848—58]; Lacour-Gayet,
L’éducation politique de Louis XIV [Paris 1898];
Waldteufel, La politique étrangère de
Louis XIV [Paris 1898]).
P. M.
Ludvig XV, Konge af Frankrig, f. 15. Febr
1710, d. 10. Maj 1774. Han var Søn af Ludvig
XIV’s Sønnesøn Hertugen af Burgund og Marie
Adélaide af Savojen. 5 Aar gl fulgte han Ludvig
XIV paa
Tronen, da hans
Fader var død
i Forvejen. I
de første Aar
styrede
Hertugen af Orléans,
Ludvig XIV’s
Nevø,
Frankrig, efter at
han, paa Trods
af den afdøde
Konges Test.,
havde
tilsidesat et
Regentskabsraad,
med hvilket
han skulde
have delt
Magten. Indtil 1723
varede dette Regentskab, til ringe Held for
Landet. Saa døde Hertugen, og man fik nu som
Førsteminister Hertugen af Bourbon (1723—26),
hvis Styrelse var endnu tarveligere. 1726
styrtedes han imidlertid, og man fik i hans Sted
Kardinal Fleury, L.’s gl. Lærer, som øvede en
overordentlig Indflydelse paa ham. Han var
ikke nogen fremragende Mand, men retskaffen,
besindig og fredelskende. Styrelsen blev da nu
god, og især var Finansstyrelsen sparsommelig,
saa Frankrig begyndte ganske godt at komme
til Kræfter efter Ulykkerne i Ludvig XIV’s
sidste Aar. Han blev dog trukket ind i en Krig,
Kampen om Polen 1733—35. Hertugen af
Burgund havde 1725 ladet den 15-aarige Konge
ægte den 7 Aar ældre Marie Leszczynski; nu
valgte man i Polen hendes Fader, Stanislas
Leszczynski, til Konge, og da Rusland og
Østerrig modsatte sig dette, maatte Frankrig gribe
ind. Fleury foretog dog intet alvorligt for at
bevare Polen for Stanislas, og denne maatte
snart flygte derfra; derimod erobrede
Franskmændene i Forbund med Spanien uden
Anstrengelse Østerrigs ital. Besiddelser, og ved
Freden opnaaede man, at en sp. Prins fik
Sicilien og Neapel, medens Lorraine, hvis
Fyrste, den senere Frants I, var knyttet til
England, blev givet til Stanislas. Ved hans Død
1766 tilfaldt det Frankrig. Ogsaa i den østerr.
Arvefølgekrig 1740—48 deltog Frankrig mod
Østerrig. I Beg. førtes Krigen uden megen
Energi; men efter at Fleury var død 1743, tog
man fat med større Iver. L. begav sig selv til
Valpladsen i de østerr. Nederlande, og i en
Rk. Slag hævdede Franskmændene deres milit.
Ry. Nogen virkelig Fordel opnaaede man
imidlertid ikke, og Freden i Aachen 1748 bragte
ikke Frankrig noget Udbytte. I Tiden efter
1743 styrede L.’s og hans Elskerinders
skiftende Yndlinge, og Ledelsen af Statens
Anliggender blev yderst tarvelig. Da Frankrig atter
kom i Krig, viste Følgerne sig. 1755 udbrød
den store Kamp med England om
Koloniherredømmet i Indien og Nordamerika, og Aaret
efter droges Frankrig desuden ind i den store
Kamp mod Englands Allierede Frederik II af
Preussen. Under elendig Ledelse led
Franskmændene til Lands fl. forsmædelige Nederlag,
og Kolonikampen forsømte man, saa
Englænderne lettelig fik Overhaand. Resultatet blev
Afstaaelsen af Kanada og forsk. andre Besiddelser
samt Tilintetgørelsen af den fr. Indflydelse i
Indien; for Frankrigs Magtstilling var det et
ødelæggende Slag. Under Krigen havde man
faaet en ganske dygtig Minister i Choiseul
(1758—70), der 1761 havde tilvejebragt den
saakaldte Familiepagt mellem Bourbon’erne i
Frankrig og Spanien. Desuden købte han
Corsica af Genueserne, og efter et Aars Kamp blev
Øen undertvunget. 1770 styrtedes imidlertid
Choiseul, og i L.’s sidste Aar styrede det
saakaldte Triumvirat: Aiguilion, Maupeou og
Terray. L. var tidlig legemlig sygelig; hans Evner
var ikke store og hans Karakter lidet tiltalende.
Med Regeringsanliggender beskæftigede han sig
kun undtagelsesvis, og hans Interesser optoges
stedse mere af lavtliggende Fornøjelser. Over
for Dronningen var han fra første Færd
ganske ligegyldig, og efterhaanden knyttede han
en hel Skare af Elskerinder til sig. Bl. disse
var 4 Søstre af Familien Nesle, derefter
Madame Pompadour, der lige fra 1745 til 1764
øvede en overordentlig Indflydelse, og endelig
Mme Du Barry 1768—74. Ogsaa paa det
politiske Omraade viste deres Magt sig, og efter
deres Luner skiftede Ministerierne. Udgifterne
til det Hof, som under deres Ledelse førtes i
Versailles, var meget store, og der bredtes i
Befolkningen ved disse Forhold den dybeste
Foragt for Kongehuset. I Forening med
Følelsen af Frankrigs Magttab udadtil bidrog dette
 |
| Ludvig XV. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
