Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig (Landgrever af Thüringen) - Ludvig den Tyske (Konge af Tyskland) - Ludvig III, Barn (Konge af Tyskland) - Ludvig I (Konge i Ungarn) - Ludvig II (Konge i Ungarn) - Ludvig Salvator - Ludvig, Albertsön - Ludvig Bonaparte - Ludwig, Alfred - Ludwig, Karl - Ludwig, Karl Friedrich Wilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Forbund med de sachsiske Fyrster mod
Henrik Løve. — 2) L. III (»den Fromme«)
(1172—90), Søn af foreg., fortsatte sin Faders
Politik og fik sit Land udvidet ved Henrik Løve’s
Fald. Han fulgte Frederik Barbarossa paa det
3. Korstog. — 3) L. IV (»den Hellige«)
(1217—27), Søn af Ludvig III’s Broder Hermann, var
en trofast Ven af Kejser Frederik II, hvem
han ydede store Tjenester i Tyskland. Han
ledsagede Kejseren paa det uheldige Korstog 1227
og døde af Pest i Otranto. Han var gift med
den hellige Elisabeth (d. 1231).
C. S. C.
Ludvig den Tyske, Konge af
Tyskland, f. 804, d. 28. Aug. 875. Han var tredie
Søn af ovenn. Ludvig den Fromme og
Irmengard og blev 817 Konge af Bayern. I Faderens
Levetid deltog han Gang efter Gang i
Bevægelserne mod denne (s. d.). Da Ludvig den
Fromme døde 840, var L. netop i Kamp mod sin
ældre Broder Lothar, og Aaret efter sluttede
han et Forbund med den yngre Broder Karl
mod Lothar. De sejrede i Forening ved
Fontenoy 841 og svor Aaret efter hinanden Troskab
ved en Sammenkomst i Strasbourg. 843 maatte
da Lothar gaa ind paa Overenskomsten i
Verdun. L. fik ved denne de tyske Lande Ø. f.
Rhinen. Det lykkedes ham her nogenlunde at
bevare Ordenen og derved skabe sit Rige en
vis Styrke. Han støttede sig under Arbejdet
derfor paa Gejstligheden, som han viste megen
Sympati. Han førte i den flg. Tid en Række
Grænsekampe mod Ø. og søgte desuden oftere
at udvide sit Land paa Brødrenes Bekostning,
men uden meget Held. Han havde 819 ægtet
Emma, en Søster til hans Faders Hustru
Judith, og han havde med hende 5 Børn,
hvoriblandt de tre Sønner Karloman, Ludvig og
Karl.
P. M.
Ludvig III, Barn, Konge af Tyskland
900—11, f. 893, d. Septbr 911. Han var Søn af
Kejser Arnulf og blev ved dennes Død 7 Aar
gl Kejser. Ærkebisp Hatto af Mainz havde i de
flg. Aar Magten i den umyndige Konges Navn.
Ved L. Barns Død ophørte den karolingiske
Kongeslægt i Tyskland.
P. M.
Ludvig I (den Store), Konge i Ungarn
1342—82, f. 1326, d. 1382, Søn af Karl Robert
af Anjou og Elisabeth af Polen, hævede Ungarn
til en Magt, som det hverken før ell. siden har
haft. Han gjorde gentagne Gange Tog til Italien
for at hævne sin Broder Andreas paa Johanne
af Neapel, tvang Venetianerne til at betale en
aarlig Tribut og støttede sin Onkel Kasimir i
Polen, hvis Efterfølger han blev 1370. Hans
Styrelse her blev dog ikke heldig, da han
overlod Regeringen til sin Moder Elisabeth, der ved
at omgive sig med Ungarer forbitrede
Polakkerne i den Grad, at de fordrev hende. Der
opstod alligevel ingen Bedring i Forholdene, og
Polen blev mere og mere et Bytte for indre
Splid. I Ungarn derimod opnaaede han store
Resultater. Han sikrede Landefreden,
forbedrede Lovene, udviklede Næringsvejene ved at
indføre Vinavl og fremmede Folkets aandelige
Udvikling ved at oprette Læreanstalter.
Uheldigvis efterlod han sig ikke Sønner, der kunde
føre hans Gerning videre, men kun Døtre, af
hvilke han anerkendte Marie, der var trolovet
med Sigismund, som sin Arving i begge
Riger,
C. S. C.
Ludvig II, Konge i Ungarn 1516—26, f.
1506, d. 1526, Søn af Ladislaus II og Anna af
Foix, var en meget svag Regent, under hvem
Tyrkerne stadig trængte frem udefra, medens
der indadtil herskede uophørlige Fejder
mellem Adel og Gejstlighed; til sidst tilrev Adelen
sig al Indflydelse i Landet, indtil Tyrkerne 1526
rykkede frem paa ny og overvandt og dræbte
Kongen i Slaget ved Mohacs, hvorefter Ungarn
blev delt mellem dem og Ferdinand af Østerrig,
der var gift med L.’s Søster Anna.
C. S. C.
Ludvig, Salvator, østerr. Ærkehertug
(1847—1915), yngre Søn af Storhertug Leopold
II af Toscana. Lagde sig efter
Naturvidenskaberne og gjorde siden 1869 mange Rejser, især
til Middelhavslandene; forfattede en lang Rk.
Skr, der skildrede disse Rejser, og udstyrede
dem med Billeder, han selv havde tegnet. De
vigtigste er »Die Balearen« (5 Bd, 1869—85),
hvortil senere knyttede sig »Die Insel Menorca«
(2 Bd, 1890—91) og »Um die Welt« (1881, 3.
Opl. 1886).
E. E.
Ludvig, Albertsön, se Eberstein,
L. A.
Ludvig Bonaparte, Konge af Holland,
se Bonaparte, Louis.
Ludwig [’lu.tvek], Alfred, tysk Sanskritist
og Sprogforsker, f. 9. Oktbr 1832 i Wien, blev
1860 Prof. i Prag, hvor han virkede indtil sin
Død 1912. L.’s Anskuelser i Sprogvidenskaben
og den indiske Filologi gaar i væsentlige
Punkter imod de alm. herskende Teorier; nogle af
dem staar dog nu i højere Kurs end tidligere.
Af hans Skrifter mærkes: »Die Entstehung der
a-Deklination« (i »Sitz. d. Wiener Akad.«,
1867), »Der Infinitiv im Veda« (1871),
»Agglutination oder Adaption, eine
sprachwissenschaftliche Streitfrage« (1873), »Die philosophischen
und religiösen Anschauungen des Weda« (1875)
o. a.; »Der Rigveda«, Overs. med Kommentar
og Indledning (6 Bd, 1876—88), hans
Hovedværk, overordentlig vigtigt, trods mange
problematiske Særheder; »Über die Kritik des
Rigvedatextes« (1889), »Über die Methode bei
Interpretation des Rigveda« (1891) og talrige
mindre Arbejder, navnlig i »Sitzungsber.« og
»Abhandl. d. kön. Böhm. Ges. d. Wiss.«.
(S. S.). D. A.
Ludwig [’lu.tvek], Karl, tysk
Landskabsmaler, f. 18. Jan. 1839 i Roemhild
(Sachsen-Meiningen), d. 19. Septbr 1901. L., en Tid
Billedhugger, Elev af Piloty i München, 1877
ansat som Prof. i Landskabsmaleri ved Stuttgarts
Kunstskole, fra 1880 bosat i Berlin (stærkt
paavirket i Düsseldorf af Lessing),
repræsenterede den poetisk-romantiske Landskabskunst
med Alpe- og Bjerglandskabers markerede
Linier: »Smuglersti i Højbjergene«,
»Skt-Gotthardt-Passet« (1878, Nationalgaleriet i Berlin),
»Albula-Passet« (Mus. i Königsberg), andre
Alpebilleder i Museerne i Dresden og Prag
m. m.
A. Hk.
Ludwig [’lu.tvek], Karl Friedrich
Wilhelm, tysk Fysiolog, f. i Witzenhausen i
Kurhessen 29. Decbr 1816, d. 23. Apr. 1895 i
Leipzig. L. studerede i Marburg og Erlangen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
