- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
17

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludwig, Karl Friedrich Wilhelm - Ludwig, Otto - Ludwigit - Ludwigsburg - Ludwigshafen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og blev Dr. med. 1839 ved førstnævnte Univ.,
arbejdede derefter som Prosector anatomiæ,
men habiliterede sig saa som Privatdocent i
Fysiologi med Afh. »Beiträge zur Lehre vom
Mechanismus der Harnsekretion« (1842). L.
udnævntes 1846 til Prof. extraord. i komparativ
Anatomi i Marburg, men kaldtes 1849 til Zürich
som Prof. i Anatomi og Fysiologi, forflyttedes
1855 til det militærmedicinske Akademi
»Josephinum« i Wien og endte 1865 som Prof. i
Fysiologi i Leipzig, hvor han oprettede et nyt
fysiol. Laboratorium. — Sammen med Brücke,
du Bois-Reymond og Helmholtz gav L. den
naturfilosofiske Retning (Vitalismen) Dødsstødet,
idet han fastslog, at den eksperimentelle
Metode, saaledes som den kendtes fra Kemien og
Fysikken, var den eneste, der kunde tjene til
Rettesnor i Fysiologien, og at de fysiol.
Fænomener var undergivet de samme Love, der
ellers herskede i Naturen. Disse Anskuelser kom
allerede frem i det nævnte Skrift, men
udvikledes yderligere i L.’s senere Arbejder, navnlig
i en lang Række Undersøgelser over Hjertets
Virksomhed, Blodtrykket og Kredsløbet, ved
hvilke han anvendte den af ham selv 1847
opfundne Kymograf. Han førte saaledes i Afh.
Ȇber den Druck, den das fliessende Wasser
senkrecht zu einer Stromrichtung ausübt«
(»Sitzungsberichte d. Wiener Akad. der Wiss.«,
1858) Bevis for, at Hydrodynamikkens Regler
gjaldt for Kredsløbet, som, i Følge en anden
Undersøgelsesrække, paavirkedes af
Aandedrættet, og som Nervesystemet ogsaa havde
Indflydelse paa (Ȇber den Einfluss des Halsmarks
auf den Blutstrom« [sammen med Thiry, 1864]).
Alle disse Undersøgelser samlede han i »Die
physiolog. Leistungen des Blutdrucks« (1865).
Ogsaa hans Forskninger over Kirtlerne (Nyrer
og Spytkirtler) bragte meget nyt frem, især i
de Skr, der behandlede Nervernes Indflydelse
paa Sekretionen (»Neue Versuche über die
Beihülfe der Nerven zur Speichelabsonderung«
[1851]). L.’s »Lehrbuch der Psysiologie« (2. Opl.
1858—65) var et originalt og udmærket Arbejde.
Mange af hans Skrifter er senere udg. paa ny,
skønt de samledes i »Arb. aus der phys. Anstalt
zu Leipzig« (1866—70), sammen med
Elevernes. Hans Laboratorium var i mange Aar et
af Centrene for den fysiol. Forskning.
J. S. J.

Ludwig [’lu.tvek], Otto, tysk Forf., f. i
Eisfeld i Sachsen-Meiningen 11. Febr 1813, d. i
Dresden 25. Febr 1865. Hans Ungdom
prægedes af trange og trykkende Forhold, og hans
musikalske og poetiske Begavelse fik ingen
virkelig Uddannelse, alligevel komponerede han
et Syngespil, som han fik opført i sin Fødeby,
og som henledte Hertugens Opmærksomhed paa
ham. Med dennes Understøttelse studerede han
Musik i Leipzig, men hans overnervøse
Konstitution tvang ham til at opgive dens
praktiske Udøvelse, og han følte sig mere og mere
draget mod at digte. Han skrev sine første
Noveller og gjorde Udkast til fl. dram.
Arbejder, bl. a. dramatiserede han Hoffmann’s
berømte Novelle »Das Fräulein von Scuderi«.
Han opholdt sig derpaa nogle Aar dels i sin
Fødeby, dels i en Landsby ved Meissen, hvor
han skrev den borgerlige Tragedie »Der
Erbförster« (1853), som trods store Mangler i
dramatisk Henseende vakte Opmærksomhed som
Vidnesbyrd om, et stærkt bevæget, originalt
søgende og borende digterisk Temperament. Højere
naaede han dog i den hist. Tragedie »Die
Makkabäer« (1855), som udmærker sig ved
en fin gennemført og farverig Realisme. Han
flyttede nu til Dresden, hvor han paabegyndte
Tragedien »Agnes Bernauer«, som han gennem
utallige Omarbejdelser forgæves søgte at
fuldende — et mærkeligt Vidnesbyrd om hans
Talents patologiske Islæt. Bl. hans Noveller er
især »Die Heiterethei und ihr Widerspiel«
betydelig (1857, 3. Opl. 1874), men navnlig maa
fremhæves »Zwischen Himmel u. Erde« (1857),
som har gjort L.’s Navn kendt i vide Kredse
(oversat paa Dansk af Chr. K. F. Molbech).
Sygdom og legemlig Lidelse stækkede for
tidlig hans Arbejdskraft. Han fik ikke
fuldført noget af sine mange dram. Udkast,
men fortabte sig i teoretiske Refleksioner.
»Shakespeare-Studien« (udg. af Heydrich 1871),
»Gesammelte Schriften« ved A. Stern og E.
Schmidt (6 Bd, 1891, med Biografi ved Stern;
ogsaa i Særtryk: »Otto L., ein Dichterieben«).
En ny kritisk Udg. af L.’s samlede Værker ved
Paul Merker (1912) har Verdenskrigen
standset, efter at 6 af dens 18 Bd var udkomne.
(Litt.: G. Freytag, »Gesammelte Aufsätze«,
2. Bd [1888]; Treitschke, »Histor. u. polit.
Aufsätze«, 1. Bd).
(C. A. N.). C. B-s.

Ludwigit, et Mineral sammensat 3MgO,B2O3,
FeO,Fe2O3, der findes som sortegrønne,
traadede Masser, tilhørende det rombiske System,
ved Moravitza i Banatet.
O. B. B.

Ludwigsburg [’lu.tveksbork], By i tysk
Fristat Württemberg, 12 km N. f. Stuttgart, 2 km
fra Neckar’s venstre Bred (1919) 23303 Indb.,
hvoraf 3000 Katolikker. L. grundlagdes i Beg.
af 18. Aarh. som en Konkurrent til Stuttgart,
og Byen bærer med sine lige Gader og smukke
Alleer Præg af sin Opstaaen. Der findes et
Lyceum, en Realskole, en Industriskole. Det
prægtige Slot er bygget i Rokokostil 1710—20,
indeholder 460 Værelser, et Billedgaleri over de
württembergske Regenter samt Gravsted for
Fyrsterne. Byen var 1758—1824 berømt for
Tilvirkning af en bestemt Slags Porcelæn, men nu
beskæftiger Industrien sig med Væveri,
Orgelbygning, Fabrikation af Cikorie, Metal og
lakerede Varer. I Omegnen findes Jagtslottet
Monrepos, Lystslottet Favorite og
Opdragelsesanstalten Karlshohe. I L. er f. David Strausz
(1808—74) samt Digterne Justinus Kerner (1786)
og Ed. Mörike (1804).
N. H. J.

Ludwigshafen [’lu.tveksha.fən], By i Bayerns
Regeringsdistrikt Pfalz ved venstre Bred af
Rhinen lige over for Mannheim, med hvilken
den er forbunden ved en Jernbanebro og en
Dampfærge. (1919) 90721 Indb. (hvoraf 45000
Katolikker) imod 21042 i 1885. L. er Hovedstad
i Bezirksamt L., er Sæde for dettes Øvrighed,
en Amtsret, et Hovedtoldkammer, Filial af
Rigsbanken, samt et Handels- og Erhvervskammer.
L. er den betydeligste Handelsplads i Pfalz og
har en god Flodhavn. Særlig efter den ny
Havns Aabning 1897 er Byens Handel med Jern,
Kul, Tømmer og Landbrugsprodukter vokset

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free