Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luft ell. Gas - Luftaander - Luftalger - Luftansamling - Luftarter ell. Gasarter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fortætning af L., d. v. s. dens
Forvandling til Vædske, fordrer i alle Tilfælde, at der
berøves den Energi, hvilket i Regelen sker
derved, at der ledes Varme bort. Dog kan der
undertiden finde nogen Fortætning Sted, naar
en Luftart udvider sig uden Varmeudveksling
med Omgivelserne og herved udfører et ydre
Arbejde, der ledsages af en Afkøling, som kan
være saa stærk, at en Del af L. fortættes, skønt
dens Rumfang ved Udvidelsen bliver større.
Ved Sammentrykning alene finder ingen
Fortætning Sted, da der herved fremkommer en
stærk Opvarmning, naar der ikke samtidig ledes
Varme bort. For enhver Luftart gives der en
bestemt Temp., den »kritiske« (se
Temperatur), over hvilken ingen Fortætning kan
foregaa, selv om Trykket gøres nok saa stort. De
simpleste og længst kendte Metoder til
Fortætning af L. bruger derfor Afkøling (s. d.)
udefra og Tryk samtidig. En nyere og meget
anvendt Fremgangsmaade blev omtr. paa
samme Tid (1894—95) udarbejdet af Hampson,
Dewar, Linde o. a. Den kaldes den
regenerative Metode og benytter det Forhold, at Luft,
der gennem en snæver Aabning strømmer ud i
et Rum, hvor Trykket er mindre, vil afkøles
noget, selv om det samlede ydre Arbejde, som
Luftmassen udfører, er Nul. Afkølingen er langt
mindre end den før nævnte, der beregnes efter
Poisson’s Lov, men ved stort Overtryk, et Par
Hundrede Atm. f. Eks., bliver den dog ret
kendelig, og den er desuden desto større, jo
lavere L.’s Temp. er til at begynde med. Ved
en Trykpumpe driver man Luften ind i et
langt, snævert spiralsnoet Rør, der først
passerer et Svalekar, hvor Temp. bringes
tilstrækkelig langt ned. Derefter er Røret omgivet af
et videre Rør, i hvilket L. fra det snævre Rør
tilsidst strømmer ud gennem en trang Aabning.
Den udstrømmende L., der er koldere end L.
i det snævre Rør, føres udenom dette hen til
Trykpumpen, hvorfra den paany drives ind i
det snævre Rør. Den sammenpressede
(komprimerede) L. i det snævre Rør bliver
under dette Kredsløb stedse koldere, da den
afkøles af den modgaaende Strøm i det videre
Rør, og efter nogen Tids Forløb er Afkølingen
naaet saa vidt, at der drypper fortættet L. ud
af det snævre Rørs Aabning. Den foreløbige
Afkøling i Svalekarret kan ske ved koldt Vand,
hvis man vil fortætte atmosfærisk L. Til
Fortætning af Brint maa man bruge flydende L. i
Svalekarret og til Fortætning af Helium
flydende Brint. Efter at det 10. Juli 1908 var
lykkedes Kamerlingh Onnes at fortætte Helium,
kendes der ikke mere nogen Luftart, som ikke
kan fortættes, og Navnet permanent
Luftart (L., som ikke kan fortættes) har mistet
sin Bet.
K. S. K.
Luftaander, se Elementæraander.
Luftalger. Medens de fleste Alger (s. d.)
lever i Vand, saavel i fersk Vand som i Havet,
findes der dog adskillige, som er i Stand til at
trives uden for dette, d. v. s. i Luften. Man
kalder disse Alger uden Hensyn til deres
systematiske Forhold for L. En særlig Gruppe af
disse er de Alger, der i Samliv (Symbiose)
med Svampe danner Laver ell. Likener; de
er kun ved den Beskyttelse, de har ved at
være indlejrede mellem Svampehyferne, i Stand
til at klare sig uden for Vandet. Anderledes er
det med de egl. L. Deres Celler er
modstandsdygtige over for Udtørring enten p. Gr. a.
særlig tykke Vægge ell. Gelélag ell. ved særligt
Celleindhold; de kan altsaa leve i Luften, og de
dækker deres Vandforbrug ved at optage
atmosfærisk Vand; de er udsatte for hyppige
Tørkeperioder og formaar at overleve disse
uden at danne særlige Hvilestadier. L. findes
paa Jord, paa Klippevægge, Træbark, Straatage
o. s. v., især i varme Lande, ogsaa paa levende
Blade. Adskillige Diatomeer maa
henregnes til L., men det er dog især bl.
Grønalgerne, at de træffes. Bl. de mest kendte
er Pleurococcus, der danner grønne Overtræk
paa Træstammer, Plankeværker og lign., og
Trentepohlia, hvoraf en Art (T. aurea) farver
Sten og Klipper (undertiden Bark) gulrøde ved
en tæt Beklædning af grenede Traade; en
anden Art (T. iolithus), der ogsaa vokser paa
Sten og Klipper og har mørkere Farve, giver
Stenene Viollugt (»Violsten«). Til L. maa ogsaa
henregnes Trichophilus, der lever i Haarene
af Dovendyr (Bradypus). (Litt.: J. Boye
Petersen, »Studier over danske aërofile Alger«
[»Vid. Selsk. Skr«, 1915]).
C. H. O.
Luftansamling (Pneumatosis) kan
enten være en abnorm Forøgelse af Luften i
Legemshulheder, som allerede under normale
Forhold er luftfyldte, f. Eks. Tarmen, eller
Luften kan samle sig i Kaviteter, der ellers
ikke indeholder Luft. Saaledes kan
Underlivshulen fyldes med Luft ved udvendige Stiksaar
ell. ved Bristning af Mavesækken ell. Tarmene.
Paa lgn. Maade kan Lungesækken blive
luftholdig ved Bristning af Lungeoverfladen, der
opstaar da den saakaldte Pneumothorax. Ved
Infektion med en Bakterie (Welch-Fraenkel’s
Bacil) kan der komme Betændelse i Vævet
under Huden med Udvikling af Luft deri, de
saakaldte Gasflegmoner.
(A. F.). H. I. B.
Luftarter ell. Gasarter kalder man de
Stoffer, der er luftformige ved alm. Tryk og
Temp. Grænsen mellem L. og Dampe (se
Damp) beror derfor til Dels paa et Skøn. De
luftformige Grundstoffer er Fluor,
Klor, Kvælstof, Ilt, Brint samt hele den 0te
Gruppe i det »periodiske System« (s. d.) de
saakaldte inaktive L. Helium, Neon, Argon,
Krypton, Xenon samt Radiumemanation (se de
enkelte Art.); de kaldes inaktive, fordi det
hidtil har vist sig umuligt at faa dem til at indgaa
kemisk Forbindelse med noget andet Stof. De
følger Gaslovene (se Luft) mere nøjagtigt end
andre L. Af luftformige
Forbindelser kan nævnes Kuldioxyd, Kulilte, Ammoniak,
Klorbrinte, Metan, Svovlsyrling o. s. v.; der
findes et meget stort Antal, især af saadanne,
der indeholder Brint. — Som alm. Egenskaber
hos L. kan nævnes, at de er slette
Varmeledere og under alm. Forhold Isolatorer for
Elektricitet (se for øvrigt de specielle Art. om
L. samt Avogadro’s Lov, Gnidning,
Luft, mek. Gasteori, Varmefylde
og Varmeledning). — Ved
permanente L. forstod man tidligere L., der ikke lod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
