Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lund, Georg Frederik Vilhelm - Lund, Hans Christian - Lund, Henrik Louis - Lund, Ivar - Lund, Jens Michael - Lund, Johan Ludvig Gebhard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1845 magister artium, 1863 Rektor i Aalborg og
1868 Rektor i Aarhus; tog sin Afsked 1885. Han
har særlig gjort sig bekendt som Udgiver af en
Rk. kommenterede Skr af lat. og gr. Forf. til
Skolebrug (Skr af Cicero, Demosthenes, Vergil),
samt ved sin levende Interesse for Studiet af
Oldnordisk. Hans »Oldnordisk Ordføjningslære«
(1862) har haft sin Bet. som et første Grundlag
for denne Del af nord. Filologi. Desuden har
han 1873 udg. en »Udsigt over den oldnordiske
Litteratur« og 1877 en Ordbog over de gl
danske Loves Ordforraad.
Cl. W.
Lund, Hans Christian, dansk Litterat
og Homøopat, f. 5. Juni 1765 i Lumby ved
Odense, d. 17. Apr. 1846. Uden at have taget nogen
Eksamen praktiserede L. som Læge, efter 1821
som Homøopat. Han søgte gentagne Gange om
Ret til at praktisere uden at opnaa den,
hvorimod han fl. Gange straffedes for Kvaksalveri
endog med Forbedringshusarbejde, der dog blev
eftergivet ham p. Gr. a. hans Alder. Han har
oversat en Mængde populærvidenskabelige Skr
og udgav Ugebladene »Den almennyttige
Samler« 1803—07 og »Ny almennyttig Samler«
1824—26.
G. N.
Lund, Henrik Louis, norsk Maler, f. i
Bergen 8. Septbr 1879. Han var i fl. Aar
Sømand før han i Kria begyndte at uddanne sig
som Maler i 1890’ernes Slutn. Han boede
væsentlig her, indtil han 1905 tog nogle Maaneders
Ophold i Paris og de flg. 4 Aar indtil Vaaren
1909 i Kbhvn, hvor hans Kunst havde adskillig
Succes. Han er en delikat Kolorist med
udviklet Smag, fører en bred og malerisk Pensel og
hans Stil, som er paavirket af Edv. Munch, er
udpræget impressionistisk. Han maler mest
Portrætter og Figurgruper — stundom i
Landskab. Hans Karakteristik er rammende,
stundom vittig, uden dog at være særlig
psykologisk dybtgaaende. Billeder af ham findes i
Kunstmuseerne i Kria og Kbhvn samt i
Billedgaleriet i Bergen. Han har desuden beskæftiget
sig meget med Radering og Litografi. Hans
Blade forener en pointeret Karakteristik med
en særdeles malerisk Behandlingsmaade. Han
har udgivet to Mapper raderede Portrætter
(hvoraf »Danske sceniske Kunstnere« Kbhvn
1907) samt en Mappe Litografier (»Norske
Kunstnere)), Bergen 1909). Han udstillede
separat i Kria 1905 og 1907 o. fl. Gange senere — paa
Statens aarlige Udstilling smst. 1909 samt paa
»Den frie Udstilling« og (1910) paa »Grafisk
Kunstnersamfund«’s Udstilling i Kbhvn. (Litt.:
»Kunst og Kultur« II, S. 229, 237, V, S. 62 ff.,
VII, S. 208 ff. [udførlig Karakteristik]).
C. W. Sch.
Lund, Ivar, norsk Maler, f. i Skjaak i
Gudbrandsdalen 17. Jan. 1871, d. 22. Febr 1904,
endnu før hans rige Evner fuldt havde udfoldet
sig. Fra 1892 levede han som Haandværksmaler
i Trondhjem, indtil han 1896 begyndte sin
kunstneriske Uddannelse ved den kgl. Kunst- og
Haandværksskole i Kria. Han gik i 1898 en Tid
paa Malerskole hos Fr. Kolstø, smst., var 1900
i Sthlm og 1901—02 i Kbhvn, hvor han
arbejdede paa Krøyers og Tuxens Skole. Siden
levede han vekselvis i Kria og i sin Hjembygd,
malede en Tid hos Erik Werenskiold og
raderede hos Joh. Nordhagen. Trange Kaar
hindrede ham stærkt, og indtil et Aar før sin Død
maatte han drive Malerhaandværket ved Siden
af sin Kunst. Han viste en utvivlsom
Originalitet, hans Kunst bærer Præg af dyb Alvor og
Samvittighedsfuldhed, hans Stil er bred, djærv
og malerisk. Han malede Landskab, Figur og
Portræt; særlig karakterfuld er hans Skildring
af Kria’s Fattigstrøg omkr. Akerselven. Ogsaa
som Raderer har han leveret udmærkede Ting.
Billeder af ham findes i Kunstmuseet i Kria.
Han udstillede paa Statens aarlige Udstillinger
i Kria mellem 1899 og 1903. (Litt.: Nekrolog
i »Folkebladet« 1904, S. 97).
C. W. Sch.
Lund, Jens Michael, norsk Jurist,
ovennævnte F. S. L.’s Broder, f. i Kria 13. Jan.
1872, blev Student 1890, cand. jur. 1897 og
Højesteretsadvokat 1902. L., der nyder megen
Anseelse som Jurist, indehavde 1916—20
Stillingen som Rigsmæglingsmand. Den Maade,
hvorpaa han skilte sig ved sit Hverv som
Mægler i disse Aars talrige Konflikter paa
Arbejdsmarkedet, indbragte ham høj Anerkendelse
saavel fra Arbejdsgiver- som fra Arbejderhold.
Ogsaa efter sin Fratræden som
Rigsmæglingsmand har han fl. Gange været tilkaldt for at
ordne vanskelige Konfliktsituationer, saaledes
som konstitueret Rigsmæglingsmand under
Sømandskonflikten 1921 og som Formand i
Voldgiftsretten for en Række Fags Vedk. 1922.
Formand for Rigsforsikringens Appelkommission
siden 1911, Redaktør af »Norsk Retstidende«
siden 1908.
Wt. K.
Lund, Johan Ludvig Gebhard, dansk
Historiemaler, f. i Kiel af danske Forældre 16.
Oktbr 1777, d. i Kbhvn 3. Marts 1867. I en
Alder af 19 Aar kom L. til Kbhvn og gennemgik
Akademiets Skoler samtidig med, at han malede
under Abildgaard; 1799 rejste han over
Dresden, hvor han opholdt sig nogen Tid, til Paris
og blev Elev af David, under hvem han
arbejdede 1 1/2 Aar. Derpaa levede han 1802—10 i
Italien, først i Firenze, hvor han især studerede
den tidlige Renaissances Mestere, dernæst i
Rom. Af de store Malerier, L. hjemsendte
derfra, kom »Andromache ved Hektor’s Grav«, til
Nationalgaleriet; det vakte stor Opsigt, da det
1812 var udstillet paa Charlottenborg. Efter sin
Hjemkomst blev L. 1814 Medlem af Akademiet
paa Maleriet »Habors Tilbagekomst fra Slaget«;
derpaa rejste han igen til Rom og blev der til
1819. I Hjemmet blev han efter den Tid stærkt
optagen af Arbejde, dels af sin Virksomhed ved
Akademiet, ved hvilket han allerede 1818 var
bleven udnævnt til Prof., dels som Privatlærer
for unge Malere, der, ligesom en stor Del af
Publikum, foretrak L.’s kølige Idealisme for
Eckersberg’s Naturalisme, dels endelig af de
mange Restillinger saavel paa Portrætter som
paa Altertavler o. a. større Værker. Mellem
hans Hovedværker er de mærkeligste de fem
store Billeder, han 1819—43 udførte til en af
Pragtsalene paa Kristiansborg; først og
betydeligst af disse var det meget figurrige
»Kristendommens Indførelse i Norden«; derpaa fulgte
»Soltilbedelsen«, »Ofring til Tor«, »Procession ved
Kristi Legemsfest« og »Luthersk Gudstjeneste«.
Af Alterbilleder malede han ikke faa, deriblandt
en »Kristi Himmelfart«, som nu er opstillet i
Johannes-Kirken paa Kbhvn’s Nørrebro. Særlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>