Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lundbye, Johan Thomas - Lunde (Herred på Fyn) - Lunde (Herred i Norge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilbage til sin første Ungdoms Kærlighed,
Sjællands Natur og Dyreverden. 1847 kom hans
»Malkeplads ved Herregaarden Vognserup«, der
erhvervedes til Nationalgaleriet, 1848 atter et
Hovedværk, »Køer, der brøler uden for et
Stænge«, det i Formen saa vidunderlig fine »Et Par
Heste i Læ under en sammensunken Høj« (den
Hirschsprung’ske Samling, der overhovedet er
rig paa udmærkede Arbejder af L.) o. fl. større
og mindre Malerier. Kort efter at disse Billeder
var ophængte paa Charlottenborg, forlod L.
Hovedstaden for aldrig at se den mere. Krigen var
brudt ud, og L. meldte sig som frivillig, dreven
vel først og fremmest af sin dybe Kærlighed til
Fædrelandet, men vel ogsaa, fordi han i fl.
Henseender følte sig saa trykket, at han maatte
ønske at komme ind i ny, stærkt bevægede
Forhold. Et let og glad Sind havde han aldrig ejet,
og hans Kunst havde, skønt den varmt
støttedes af Høyen, vanskeligt ved at bringe ham i
det rette Forhold til Almenheden; hertil kom,
at han var Offer for en ulykkelig Kærlighed;
den unge Dame, til hvem han bejlede, »havde
ingen Lyst til at leve i en Kostald«. Midt i Apr.
1848 drog han til Hæren; 26. s. M.
gennemboredes hans Hoved af Kuglen fra et Gevær,
der under en Bivuakering tilfældig faldt om.
I sin Levetid var L. kun paaskønnet af en
forholdsvis snæver Kreds; hans Malerier blev,
selv i Forhold til Tidens Priser, smaat betalt,
hans Tegninger, der nu er i høj Grad
eftertragtede, og hans Raderinger var næsten
usælgelige; for de 50 Tegninger til Fablerne fik han
i alt 50 Rdl. Først en senere Tid blev det givet
helt at skønne hans Værd og at fatte, at
Danmark i ham mistede en Kunstner af
allerhøjeste Rang, en af de Mestre, der har Krav paa at
kendes og elskes Alverden over. Som faa
Nutidsmalere har L. tolket sit Fædrelands Natur,
som ingen af dem har han, ærlig og jævnt og
dog saa forunderlig gribende, skildret de
Umælendes Verden, deres Glæder og Sorger,
Længsler og Stemninger. Som Maler naaede han ikke
altid det højeste, om der end ofte er en
mærkelig Helhed og Finhed i hans Farvestemning og
en udpræget Følelse i hans Redegørelse for Lys
og Skygge og for de forsk. Stoffer, men som
Liniens og Kompositionens Mester, som
aandfuld Fortæller og Skildrer, som en Mester, hvis
Udtryk for legemlig Bevægelse og for sjæleligt
Indhold er af overbevisende Kraft og betagende
Inderlighed, som en Aand af den sjældneste og
elskeligste Renhed og den mest omfattende
Kærlighed til det Skabte, smaat som stort,
hævder L. sin Plads mellem Kunstens Ypperste.
(Litt.: K. Madsen, »J. Th. L.« [Kbhvn 1895]).
(S. M.) P. J.
Lunde, Herred i det nordlige Fyn,
Odense Amt, paa Vestsiden af Odense Fjord og i
øvrigt omgivet mod NØ. af Kattegat, mod V. af
Skam og Skovby Herreder og mod S. af Odense
Herred, fra hvilket det paa en Strækning
skilles ved Odense Kanal. Dets største
Længdeudstrækning fra NNØ. til SSV. er c. 16 km med
en største Bredde af c. 12 km. Dets Areal er
126,6 km2, og det havde 1921 1827 Gaarde og
Huse med 8456 Indb. (1901: 7170, 1850: 5987,
1801: 3945), ell. c. 67 pr. km2. Medens Kysten
mod Kattegat er meget regelmæssig, er den
mod Odense Fjord, der næsten helt lukkes af
den fra Herredet udskydende, smalle Halvø
Hals, stærkt indskaaren; fl. Øer i Fjorden,
saaledes Viggelsø og Hasselø, hører til Herredet.
Overfladen, der hører til det nordfynske
Landskab »Sletten«, er overvejende lavtliggende og
jævnt, særlig mod Ø.; i den vestlige Del naar
Bakkerne dog en Højde af over 20 m. Jorderne
er for det meste gode, lermuldede; nogle ved
Inddæmninger indvundne Arealer er for en Del
Enge. Herredet er fattigt paa Skov. Af de smaa
Vandløb til Odense Fjord nævnes Lunde Aa og
Horsebæk. M. H. t. Frugtbarheden hører det til
Amtets og Fyns bedste, idet der i Gennemsnit
gaar c. 5 ha paa 1 Td. Hartkorn, og det
samlede Hartkorn er c. 2190 Tdr. Af Arealet var
1919 11827 ha Ager, Eng, Have o. l., 76 ha
Tørvemose, 205 ha Skov og 104 ha Vandareal.
Kreaturholdet var 1920: 2399 Heste, 9184 Hornkvæg,
1312 Faar og 4326 Svin. Herredet har 8 Sogne
og danner sammen med Skam og Skovby
Herreder et Provsti. Det hører til 41. Retskreds og
30. Politikreds (Dommer og Politimester i
Bogense). Gennem Herredet gaar Privatbanen
Odense—Bogense. L. Herred, i Valdemar II’s
Jordebog kaldet Lundæhæreth, hørte fra 1660
til Odensegaard ell. Skt Hans Klosters Amt (der
fra 1694 kaldtes Odense Amt), indtil det nuv.
Odense Amt oprettedes 1809. (Litt.: E.
Møller. »Beskrivelse over adskillige Inddæmninger
o. s. v. i L. Herred« [Odense 1837]).
(H. W.). M. S.
Lunde, Herred, Nedre Telemark
Sorenskriveri, Telemark Fylke, (1920) 2702 Indb.,
er et Indlandsdistrikt, der ved den Ø.—V.
løbende Lundeelv samt dennes vestlige
Fortsættelse Flaatvatne deles i to Hoveddele. Paa
Nordsiden er Terrainet ved Eikaaen og dens Tilløb
Østelven delt i mindre Dele med til Dels lave
Fjelde, som sænker sig ned over mod
Hoveddalføret. Højest er Juverudfjeld, 1514 m, paa
Grænsen mod Bø. I sin vestre Del danner
Hoveddalføret omkr. Flaatvatne bratte
Fjeldstrækninger. S. f. Flaatvatne og Lundeelvens Dalføre
fyldes Herredet af en temmelig vild, men ikke
høj Fjeldstrækning, der i sin østre Del, næsten
efter Midten, er gennemstrømmet af et fra SØ.
mod NV. løbende Dalføre, i hvis Bund der
ligger en Rk. Vande: Sandevand, Langvand,
Tyrivand, der gennem Dørholtelven har Afløb til
Lundeelven; dette Dalføre kaldes Landsmarken.
Den dyrkede Mark ligger saa godt som
udelukkende i Hoveddalføret, mest i det Strøg, hvor
Lundeelven optager Dørholtelven og Østelven.
Havnegangene er ikke tilstrækkelige, men
Herredet er et godt Skovdistrikt, især Landsmarken
og Nordbygden. Af industrielle Anlæg mærkes
fl. Sav- og to Teglværker samt en Mølle.
Lundeelven er i sin hele Strækning inden for
Herredet gjort farbar som en Del af
Skien—Bandak-Kanalen. Opdæmmet til Nomevand ligger
Lunde og derpaa Kjeldalssluse højere oppe, fra den
sidste 2 km op til Hoggadammen, 7 m højt Fald
(2 Sluser). Ved denne Dam hæves Vandstanden
tilstrækkelig højt til dens Farbargørelse til
Strengen, hvor Dampskibe begynder; det egl.
Kanalarbejde ender her. Fra L. Kirke fører en
Del af Sørlandsbanen omtr. ret nordover til Bø
og sydover til Landmarken, hvorover
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
