- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
80

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lunde (Herred i Norge) - Lunde (se Alkefugle) - Lunde, Anders Christian - Lunde, Carl Herman - Lunde, Peter Frederik - Lundeberg, Christian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forbindelse med Kragerø. Herredet svarer til
Præstgæld med Landmarken Kapel og Ytre
Flaabygd Anneks. Herredets Areal er 259,65
km2, hvoraf 25,59 km2 Ager og Eng, 150,39 km2
Skov, 16,95 km2 Ferskvand, Resten Snaufjeld og
Myr. Antagen Formue 1921 var 12646900 Kr og
Indtægt 1702135 Kr. (Litt.: »Norges Land og
Folk«: A. Helland, »Bratsberg Amt«).
(J. F. W. H.) M. H.

Lunde, se Alkefugle, S. 518.

Lunde, Anders Christian, dansk
Landskabsmaler, f. 24. Oktbr 1809 i Kbhvn, d. smst.
26. Oktbr 1886, studerede paa Kunstakademiet
samtidig med, at han gik Haandværkslæren
igennem. Fra 1834—40 malede han mest
Portrætter, men viede sig saa fornemmelig til
Landskabskunsten og udstillede en Mængde Billeder
dels fra Danmark, dels fra Italien, hvor han
opholdt sig med Akademiets Understøttelse fra
1842—47. L. var en elskværdig og fintfølende,
men ikke meget udpræget
Kunstnerpersonlighed. Hans Studier staar gennemgaaende højt
over hans Atelierbilleder og er ikke sjælden
meget indtagende.
(S. M.) P. J.

Lunde, Carl Herman, norsk Gejstlig, f.
i Nes, Hallingdal, 31. Aug. 1841, blev Student
1859, cand. theol. 1866, virkede som
Sømandspræst i Cardiff 1868—72, i Havre 1873—77,
hvorefter han blev ansat som Præst for den
norsk-danske Menighed i Paris. 1881 blev han
udnævnt til Sognepræst i Risør, hvorfra han
1892 forflyttedes til Kria som residerende
Kapellan ved Vor Frelsers Kirke. 1901—18 var
han Sognepræst til Trefoldigheds Menighed
smst., desuden siden 1895 valgt til
Forligskommissærombudet. L. har deltaget adskillig i det
politiske Liv og har her gjort sig til Talsmand
for det samme aabne, hjertevarme tolerante
og humane Frisind, som faar Udtryk i hans
religiøse Forkyndelse og hans publicistiske
Virksomhed. L. er derved blevet en af Norges
mest indflydelsesrige Gejstlige i Samtiden og
stærkt søgt som Prædikant og Sjælesørger;
saaledes har det, efter at han tog Afsked som
Sognepræst, været betroet ham at lede
Kronprins Olav’s Forberedelse til Konfirmationen.
Af hans Skr fra de senere Aar er de vigtigste
»Strejflys over store Livsspørgsmaal« (1903),
»Beder« (1904), »Garborgs Jesus Messias. Et
Indlæg« (1906). »Foredrag over
Pariserforholde« (1906), »Kristusprædikener« (1908),
»Ægteskabsskilsmisse« (1910) og »Martin Luther«
(1910).
(K. V. H.). Wt. K.

Lunde, Peter Frederik, dansk
Industridrivende og Politiker, f. i Kbhvn 3. Maj
1803, d. 21. Septbr 1893. Tidlig forældreløs kom
han ind paa Artilleriets Underofficersskole, blev
Underofficer og søgte samtidig at udvide sine
Kundskaber, særlig i tekn. Retning. Bl. a. H. C.
Ørsted tog sig af ham; han traadte ud af
Militærtjenesten, oprettede 1829 et Jernstøberi, og
flittig og opfindsom, som han var, arbejdede han
snart sin Forretning op til en ret anselig
Stilling og blev i fl. Retninger en af
Foregangsmændene for den endnu kun svagt udviklede
danske Industri. Samtidig tog han ivrig Del i
den begyndende demokratiske Bevægelse i
Kbhvn, som havde sit Organ i
»Kjøbenhavnsposten« og sit vigtigste Samlingssted i
»Haandværkerdannelsesforeningen«. L. var ogsaa en af
»Industriforeningernes Stiftere. Han blev
Borgerrepræsentant i Kbhvn 1840 og havde fra 1846
Sæde i de Roskilde Stænder. Under
Martsbevægelsen 1848 optraadte han som en Art Fører for
den kjøbenhavnske Haandværkerstand, og i de
flg. Maaneder var han en af dem, som særlig
søgte at give den demokratiske Bevægelse en
social Karakter. Han udgav et Skr.: »Forslag
til Forbedring i de arbejdende Klassers Kaar«
og var en af Lederne af de bekendte
Hippodrommøder. Imidlertid var det jo dels de
Nationalliberale, dels de Gammelkonservative, som
trængte igennem ved Valgene i Kbhvn til den
grundlovgivende Rigsforsamling, og L. opnaaede
ikke Valg. Aaret efter blev han dog
Folketingsmand for Nyboder-Kredsen, men havde kun
Sæde paa Rigsdagen i een Valgperiode og
naaede ingen Indflydelse. Fra nu af gik det
ogsaa stærkt tilbage med hans økonomiske
Stilling, og 1857 fallerede han. Hans senere Forsøg
paa at grundlægge en ny industriel
Virksomhed mislykkedes, og heller ikke hans velmente
Anstrengelser for at finde Midler til Forbedring
af Arbejderklassens Kaar satte praktiske Spor.
Efter at hans Forhold var blevet nogenlunde
betryggede gennem en lille Statsunderstøttelse,
oprettede han 1872 »alm. dansk
Velfærdsforening«, hvis Hovedformaal var at gennemføre
en Plan om Arbejderpensioner, men det blev
den socialdemokratiske Bevægelse og ikke L.,
som fik Tag i Arbejderne, og indtil sin Død
kæmpede han forgæves for at vinde Ørelyd
for sin Plan. (Litt.: P. F. Lunde,
»Hovedtræk af et Levnedsløb« [1888]).
N. N.

Lundeberg [’lundəbærj], Christian, sv.
Statsmand, f. 14. Juli 1842, d. 10. Novbr 1911.
Han var Officer i Hæren 1861—74, men styrede
ved Siden heraf sin Faders Jernværk i Aarene
1865—72 og blev derefter Deltager og Leder af
et Aktieselskab, der ejede et andet. 1881
valgtes han til Landstinget for Gäfleborgs Len og
blev dets Formand 1893—1907; valgtes 1881
tillige til Forretningsudvalget for Lenets
Landhusholdningsselskab og var dets Næstformand.
1885 valgtes han til Første Kammer og havde
siden Sæde her, samt var en af Kammerets
ledende Mænd, udpræget Protektionist og
Højremand. Allerede 1888—89 og paa ny 1892—1903
var han Medlem af Statsutskottet
(Finansudvalget) og dets Formand siden 1896. Han fik
tillige andre vigtige Hverv, saaledes 1887—88 som
Medlem af Komiteen om Jernbanetaksterne og
1897—98 af Forsvarskomiteen; var 1895 Medlem
af det hemmelige Udvalg og 1901 Formand for
Rigsdagens Forsvarsudvalg, hvor han viste stor
Dygtighed til at føre modstridende Meninger
sammen til et praktisk Udslag. Han var en
afgjort Modstander af de norske Krav om et
særskilt Konsulatsvæsen og var 1903—04
Hovedtaleren imod Udenrigsministeren Grev Lagerheim,
p. G. a. dennes imødekommende Optræden. Paa
den overordentlige Rigsdag i Sommeren 1905 —
efter Norges Unionsbrud — var han Formand
for Fællesudvalget om Unionens Opløsning og
var derefter med at afslutte
Karlstad-Overenskomsten, samt blev i Aug.—Novbr

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free