- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
132

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lyche, Hans - Lyche, Hans Tambs - Lychnis - Lycin - Lycium - Lück - Lycoperdaceæ

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

senere er udkommet »Forlat os vor Skyld«
(1913), »Negteren« (1916), en Roman over
Emner fra Storbyliv under Verdenskrigen, og
»Skyer« (1917). Komedien »Himmelstigen«
(1922), en ikke helt vellykket Blanding af
kunstlet Aandrighed og drastisk Komik er
blevet opført paa Nationalteatret og gjorde til
Dels Lykke.
E. S-n..

Lyche [’løkə], Hans Tambs, norsk
Redaktør, f. 21. Novbr 1857 i Fredrikshald, d. 16. Apr.
1898 ved Kria. Som Dreng tilbragte han et
Par Aar ved en fr. Skole og blev tidlig
begejstret for Liberalismens Grundtanker. Allerede
som Lærling ved Kria tekn. Skole gav han
denne Begejstring Luft i Jaabæk’s
»Folketidende« o. a. Blade rundt om i Norden samt
spillede en vis Rolle i »Nordisk Fristatssamfund«.
Med Ingeniøreksamen drog han 1880 til
Chicago og fik snart en god Post ved et
Baneanlæg i Iowa. Imidlertid var Sværmeren i ham
blevet grebet af Unitarismen, og efter et Aars
Virksomhed ved Jernbanen gik han ind paa
den frisindede teol. Skole i Meadville
(Pennsylvania). Efter halvtredie Aars Studium blev
han Præst ved Unitarkirken, og han var i de
flg. Aar afvekslende Præst og Ingeniør. Ved
stadig at skrive i norske Blade (særlig
»Dagbladet« og »Nyt Tidsskrift«) havde han holdt
Øvelsen i Modersmaalets Brug vedlige.
Efteraaret 1892 drev Længslen efter Hjemlandet
ham til at gøre en Ferierejse over Havet —
for aldrig at vende tilbage. I et Brev til
»Dagbladet« havde han udkastet Ideen til et norsk
Review of reviews; en driftig Forlægger
foreslog L. selv at begynde, og Febr 1893 udkom
første Nummer af »Kringsjaa« (s. d.). Ved sine
varmt skrevne Betragtninger over etiske og
religiøse Spørgsmaal og sine begejstrede Essays
over Personligheder som Carlyle, Emerson,
Browning m. fl. vandt L. snart en talrig
Læsekreds; han følte det som en Mission at
overføre paa »Kringsjaa«’s Publikum sit Sværmeri
for det amerikanske Aandsliv, som han havde
lært det at kende. Den Unitarmenighed, han
stiftede i Kria, overlod han til Kristofer Janson,
men den utrættelige Virketrang drev ham
alligevel snart til at arbejde mere end han
taalte, først som Leder af Unitarbladet »Frie
Ord«, senere som Redaktør af et nyt
Provinsblad (»Norderhov«), og til sidst som Sekretær
ved »Dagbladet«. Det hvileløse Slid bidrog til
at udvikle en Brystsvaghed, han havde
paadraget sig ved Uforsigtighed som Skiløber.
I Bogform havde L. kun udg. sine begejstrede
Foredrag om »Ny-Idealismen« (1896); et Par
større Værker om Biblen og om Jesu Liv, som
han i lange Tider havde syslet med, hindrede
Døden ham i at fuldføre.
(C. Br.). E. S-n.

Lychnis [’lyk-] L. (Coronaria L.
Trævlekrone, norsk Hanekam), Slægt af
Nellikefamilien (Nellike-Gruppen), en- ell. fleraarige Urter
med temmelig brede Blade. Blomsternes hvide
ell. røde Krone har Svælgskæl. Kapslen er
enrummet og aabner sig med 5 Klapper. Omtr.
10 Arter i den gl. Verden, især i Sibirien. L.
flos-cuculi
L. (Engtrævlekrone) er
fleraarig og bliver 25—60 cm høj. Blomsterne har
blegrøde, sjælden hvide, dybt fligede
Kronblade. Den vokser alm. paa Enge i Danmark og
Norge og blomstrer i Juni—Juli. L. coronaria
(L.) Lam., der er stærkt silkehaaret, og som i
sit Ydre og Blomsternes Udseende minder
meget om Klinte, stammer fra det sydlige og
syd-østl. Europa. L. chalcedonica L. (Brændende
Kærlighed
, Jerusalemsblomst) har
skarlagenrøde, kødfarvede ell. hvide Blomster,
hvis Kronblade er tvedelte. Den hører hjemme
i Sibirien og det sydlige og mellemste Rusland
og er en yndet Prydplante; den forekommer
ogsaa med fyldte Blomster. Roden indeholder
Saponin og benyttes til Fremstilling af Sæbe
(Tartarsæbe). Ogsaa L. grandiflora Jacq.
(Japan) med udelte, skarlagenrøde Kronblade og
L. fulgens Fisen, med 4-delte og røde
Kronblade dyrkes som Prydplanter.
A. M.

L. er fleraarige Blomsterplanter for Friland,
alm. dyrket er L. chalcedonica. Frøet saas i
Marts under Glas, de unge Planter prikles paa
et Bed paa Friland i Maj og omplantes om
Efteraaret paa Blivestedet. Varieteterne, der
ikke er konstante ved Frøudsæd, formeres ved
Stikling ell. Deling.
(L. H.). P. F.

Lycin, se Lysin.

Lycium L. (Bukketorn), Slægt af
Natskyggefamilien, smaa Træer ell. Buske, ofte
tornede, med enligt siddende Blomster, der
har en valse- ell. smalt klokkeformet Krone,
og kugleformede ell. aflange Bær. C. 70 Arter i
alle ikke-tropiske Egne. L. barbarum L.
(Gærde-Bukketorn) er en indtil 3 m høj, tornet
Busk med lange, bueformet hængende Grene
og lancetdannede Blade; Blomsterne har en
lyserød ell. violet Krone; Bærrene er aflange
og højrøde. Den hører hjemme i Landene fra
Lilleasien til Persien, men dyrkes selv i
nordiske Lande som Hegns- og Prydplante;
forvildet fra Haver forekommer den hist og her.
A. M.

L. barbarum er fuldstændig haardfør i
Danmark; i Norge dyrkes denne o. a. Arter,
hvoraf en, L. europæum, gaar indtil 67° 56′.
Gærde-Bukketorn blev navnlig tidl. hyppig plantet paa
Gærder i Markerne og stundom ogsaa i
Busketter i Haver; naar den nutildags kun
sjælden anvendes, har det sin Grund i, at den er
meget tilbøjelig til at skyde Udløbere og bliver
derfor ofte et besværligt Udkrud. Den egner
sig bedst til Plantning paa udsatte Steder,
stejle Skraaninger, Dæmninger, Stengærder o.
l., hvor den ved sin hængende Vækst ofte kan
være ret virkningsfuld. Den formeres ved
Udløbere.
(L. H.). P. F.

Lück [løk], By i preuss. Prov. Østpreussen
i Regeringsdistriktet Allenstein, 17 km fra den
polske Grænse, ligger smukt ved Søen og Floden
L. (1919) 13602 Indb. L. har et Lærerseminarium
og et Gymnasium samt Læder- og
Maskinfabrikation, Farveri og Savmøller, Korn- og
Kvæghandel. L. regnes for Hovedstaden i
Masurerlandet og fik Stadsret 1560. Paa en Ø i L.-Sø
findes et Slot, der tilhørte den tyske
Ridderorden, men nu bruges som Fængsel.
N. H. J.

Lycoperdaceæ, Fam. af Bugsvampe, har
i Reglen kugleformede eller ægformede, i
Begyndelsen kødede Frugtlegemer; i de unge
Frugtlegemers Indre findes en stor Mængde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 10 11:13:03 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free