- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
139

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lyddannelseslære ell. Artikulationslære - Lyddit - Lyddæmpere - Lydekker, Richard - Lydenburg - Lüdenscheit - Lueder, August Ferdinand - Lüderitz, Karl Friedrich Gustav - Lüderitzland - Lüders, Alexander Nikolajevitsch - Lüders, Ferdinand Vilhelm Weghorst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den Hørende har gennem sit Øres Indtryk af
Lyden. Medens Døvstummelærerne tidligere for
største Delen her har gaaet rent empirisk frem
uden at drage rigtig Fordel af Sprogforskernes
og Fysiologernes Behandling af Fonetikken, er
dette nu i Færd med at ændre sig. (Litt.:
Foruden de alm. Værker om Fonetik, se Lyd,
ogsaa G. Forchhammer, »Udkast til en
dansk Artikulationslære« [1898]).
O. Jsp.

Lyddit, et Sprængstof, der i England bruges
som Sprængladning i Granater. Det er ren
Pikrinsyre.
H. H.

Lyddæmpere anbringes undertiden paa
Hustage og Skorstene, hvortil Telefontraade er
befæstede, for at dæmpe Traadenes »Syngen«.
L. dannes i Reglen af en tynd skruevunden
Bronzetraad, hvis ene Ende befæstes til
Isolatoren, medens Skruevindingerne, hvis Diameter
er c. 2 cm, er vundet omkr. Telefontraaden og
hviler paa denne i en Længde af c. 2 m. Som
L. bruges undertiden ogsaa et af Blybændel
omgivet 10—15 cm langt Gummirør, der skydes
ud paa Telefontraaden, indtil størst Dæmpning
naas (til den første »Svingningsbug«).
H. D. H.

Lydekker [’£idekə?], Richard, engelsk
Palæontolog og Zoolog, f. 1849, studerede
Naturvidenskab i Cambridge og var dernæst
1874—82 knyttet til Indiens geol. Undersøgelse. Hans
første Arbejder behandler, i Overensstemmelse
hermed, hovedsagelig den uddøde Dyreverden;
han udgav saaledes (1880—86) en Rk. Afh. om
Indiens tertiære og posttertiære Hvirveldyr samt
desuden en Rk. Bd om de fossile Pattedyr,
Fugle og Krybdyr i Britisk Mus. Efterhaanden
optog dog de nulevende Pattedyr mere og mere
hans Interesse, og han blev paa dette Omraade
en af de bedste Kendere. Af hans store
litterære Produktion kan her nævnes: A handbook
of the Marsupialia and Monotremata
(1894), de
af pragtfulde Illustrationer ledsagede
Monografier over Drøvtyggerne: The deer of all lands
(1898) og Wild oxen, sheep and goats of all
lands
(1898) samt endelig den i Samarbejde
med Flower udg. fortræffelige Haandbog
Mammals, living and extinct (1891). Endelig
udgav han (1908) The sportsman’s British Bird
book
, i hvilken Englands Fugle med deres forsk.
Varieteter findes beskrevne.
R. H. S.

Lydenburg [’£æ^idə(n)børk], By i den
sydafrikanske Union, Prov. Transvaal, ligger 280 km
ØNØ. f. Pretoria og har Jernbaneforbindelse
med Belfast paa Pretoria—Delagoalinjen. Byen
er Hovedcentret for L.-Guldmarkerne; den blev
grundlagt 1846 af Boerne og blev Hovedstad i
hele den østlige Del af Transvaal; 1856 skilte
Distriktet sig ud som en selvstændig Republik,
men allerede 1860 blev den igen forenet med
den Sydafrikanske Republik (Transvaal).
Opdagelsen af Guld i Byens Omegn skete 1869, og
1873 blev den første heldige Guldminedrift
begyndt her. I Lulubjergene c. 60 km NV. f. L.
var Kafferhøvdingen Sikukuni’s Tilholdssted;
det var hans Kamp mod Boerne 1876, der gav
Anledning til den britiske Besættelse af
Transvaal 1877—81.
C. A.

Lüdenscheit [’ly.dən∫a^it], By i Preuss.
Westfalen i Regeringsdistriktet Ansberg paa
Vandskellet Lenne og Volme, (1919) 31120 Indb.,
hvoraf 2400 Katolikker. Realgymnasium og
Realskole; betydelig Industri med mange
Fabrikker for Metalknapper, Isenkramvarer, Tin- og
Britannda-Varer, Jern-, Staal- og Messingvarer
samt elektrotekniske Artikler. Den samme
Industri findes i Landkommunen L. med dens
224 Bopladser.
N. H. J.

Lueder [luədər?], August Ferdinand,
tysk Nationaløkonom og Statistiker, f. 1760, d.
1819, som Prof. i Jena. Ved Siden af Chr. J.
Kraus og G. Sartorius hører han til de første,
der banede Indgang for Adam Smith og den
»klassiske Skole« i Tyskland, navnlig ved
Værket »Nationalindustrie und Staatswirtschaft« (3
Bd, 1800—04). L. er Frihandelsteoretiker ud til
Fingerspidserne. For Statistikkens Udvikling
har han Bet., navnlig ved »Kritik der Statistik
und Politik« (1812) og »Kritische Geschichte der
Statistik« (1817), hvilke Skr i al deres
Ensidighed betegner en gavnlig Reaktion mod den unge
famlende Videnskabs endnu temmelig primitive
Metoder og forhastede Slutninger.
(K. V. H.) Sv. N.

Lüderitz [’ly.dərets], Karl Friedrich
Gustav
, tysk Kobberstikker, (1803—84),
uddannedes først i Berlin og lagde sig i Paris
(under Richomme) og i Lond. efter
Sortekunsten og Staalstiksteknikken; 1853 blev han Prof.
ved Berlin’s Akademi. Sortekunstblade:
»Prinsesse Margrete af Spanien som Barn« (efter
Velasquez), »Veronica’s Svededug« (Correggio),
»Neapolitansk Fiskerfamilie« (Riedel),
»Frederik II« (Pesne) m. m. Stik i Liniemanér:
»Edvard’s Sønner« (Th. Hildebrandt) etc.
A. Hk.

Lüderitzland [’ly.dərets’lant], den sydl. Del
af det tidligere tyske, nu britiske Sydvestafrika.
Det blev Udgangspunktet for den tyske
Kolonierhvervelse i SV. Afrika, idet en
Bremerkøbmand F. A. E. Lüderitz 1883 anlagde en
Handelsstation ved Angra Pequenabugten (senere
kaldet L.-Bugten) paa Kysten af store
Namaland. Ved Køb fra de indfødte Høvdinge fik
han Ejendomsretten over hele Landskabet
sydpaa til Oranjefloden, og i Aug. 1884 kom det
under det tyske Riges Beskyttelse. — En
Jernbanelinie fører fra L.-Bugten til Keetmanshoop
i det Indre.
C. A.

Lüders [’ljudərs], Alexander
Nikolajevitsch
, Greve, russisk General
(1790—1874). Han deltog med stor Udmærkelse i en
Mængde Felttog fra 1805 til 1849, særlig kendt fra
Stormen paa Warszawa 1830 og fra sit Tog
1849 til Undertrykkelse af Oprør i Ungarn. I
den orientalske Krig kommanderede L. som
Generalløjtnant og optraadte her med megen
Dygtighed, først ved Donau, senere i
Bessarabien og i Slutn. af 1855 paa Krim, hvor han
saa 1856 fik Overkommandoen og afsluttede
Vaabenstilstanden med Vestmagterne. 1861
udnævntes han til Statholder i Polen, man
afskedigedes allerede det flg. Aar. Han optraadte
som Statholder med megen Strenghed og
saaredes kort før sin Afrejse fra Polen ved et paa
ham udøvet Attentat. L., der havde deltaget i
102 Slag, ophøjedes ved sin Afskedigelse i
Grevestanden.
(B. P. B.) E. C.

Lüders [’ly’dərs], Ferdinand Vilhelm
Weghorst
, dansk Vandbygningsingeniør, f.
paa Blangstrup-Gaard paa Fyn 22. Maj 1827, d.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free