Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 245 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Læse- og Skrivefærdighed - Læsere - Læsestue

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anføres flg. Resultater fra Folketællinger, idet
Tallene angiver de Procenter af Befolkningen,
der efter de anvendte forsk. Regler er regnet
for Analfabeter; dog er overalt Børn under en
vis Aldersgrænse fraregnet:

Frankrig		1872 :	31	1901 :	18
Belgien		1880 :	34	1910 :	14
Irland		1881 :	24	1911 :	9
Østrig		1890 :	29	1910 :	19
Ungarn		1890 :	42	1910 :	31
Italien		1881 :	62	1911 :	47
Serbien		1890 :	86	1900 :	79
Rumænien		1899 :	78	1909 :	60
Rusland		1897 :	70	1907 :	60
U. S. A.	Hvide	1880 :	9	1910 :	5
	Sorte	1880 :	70	1910 :	30

Tallene viser det højst forsk. Niveau,
Landene indtager, og den Udvikling i Retning af
L. o. S.’s større Udbredelse, der overalt gør
sig gældende; ganske ensartede er Tallene dog
næppe, og de egner sig derfor ikke til en alt for
nøjeregnende Sammenligning. Inden for det
enkelte Land kan Forholdene i øvrigt være højst
forsk. I Italien er der f. Eks. i Lombardiet en
meget lav, i de sydlige Provinser en meget høj
Procent for Analfabeter; i det tidligere Østrig
viste i 1910 den tysktalende og tschk.
Befolkning en Procent paa 3/4, Italienerne 11,
Slovaker 20, Polakker 35. I Finland var Procenten
1910 for den sv. Befolkning 0,3, den finske 0,9
og den russ. 13,7. Procenten er som Regel
højere for Kvinderne end for Mændene i samme
Land, højere for den ældre end for den yngre
Del af Befolkningen, som jo naturligt er, da
forholdsvis fl. af de Unge har nydt godt af
Forbedringer i Skolevæsenet.

Ved Ægteskabers Indgaaelse er det
undersøgt i forsk. Lande, i hvor mange Tilfælde
Brudgom ell. Brud ikke har kunnet
underskrive Ægteskabskontrakten. Fra Prøjsen
foreligger f. Eks. flg. ganske interessante Tal:

Personer født i	% for Mænd	% for Kvinder
1821—25	16	40
1851—55	2	5
c. 1900	0,5	0,7

Undersøgelser af Rekrutternes L. o. S. finder
ret alm. St., i visse Lande til Stadighed, i
andre lejlighedsvis. I Sverige, England,
Holland og Tyskland afholdes (ell. afholdtes
tidligere) aarlige Prøver i Læsning og Skrivning.
Tallene paa Analfabeter bl. Rekrutterne er i
disse Lande for de senere Aar ganske
minimale. I Belgien, Frankrig, Italien m. fl. Lande
er der særlige Kursus for de Rekrutter, der
ikke kan læse og skrive, og deres Antal bringes
herved stærkt ned, saaledes i Belgien 1910 fra
8 % ved Tjenestens Beg. til 4 ved
Hjemsendelsen. I Schweiz underkastes de, der møder ved
Sessionen, en hel Eksamen og faar Karakterer,
der bl. a. tjener til Bedømmelse af
Skolevæsenet i de forsk. Dele af Landet; Tallet paa dem,
der ikke kunde skrive og læse, har omkr. 1910
været c. 2 pro Mille.

I Danmark er Undersøgelser af de
Værnepligtiges L. o. S. foretaget i 1859—60, 81 og
1914 m. fl. Aar. Prøverne har omfattet
Diktatstil, nogle Regnestykker og forsk. Spørgsmaal
i ganske elementær Kundskab. I 1881 var der
bl. 7400 Mand 127, der ikke kunde læse og
skrive, 27, der kun kunde skrive, yderligere var
der 305, der saa godt som ikke kunde læse og
skrive. I 1914 var der bl. 11450 Mand 32 med
ingen ei. meget ringe L. o. S. Til Belysning af
Færdigheden i Retskrivning skal anføres, at
Antallet af Stavefejl i Diktatstilen paa 111 Ord
blev opgjort til gennemsnitlig. pr. Mand: for
Københavnere 3,5, for Provinsboere 4,3, for
Landboere 7,8. Det Billede, saadanne
Rekrutprøver giver af L. o. S., kan dog ikke
umiddelbart overføres paa den alm. Befolkning.
Rekrutterne er alle i den Alder, hvor
Færdigheden er forholdsvis størst, og der er kun Tale
om legemligt og aandeligt sunde Individer.
(Litt.: Art. af J. L. Bang i »Militært
Tidsskrift« [1882]; »Statistiske Meddelelser« 4. Rk.,
46. Bd, 3. H., »De Værnepligtiges
Skolekundskaber).
J. D.

Læsere er i Sverige Benævnelsen dels mere
i Alm. for pietistiske Kristne, dels for en
Bevægelse i Slutn. af 18. og Beg. af 19. Aarh.
Den opstod baade i Norrland og i Småland.
Opr. var det fromme Folk, der søgte deres
Opbyggelse ved i Hjemmene at samles om
Læsning i Bibelen og i de gl. lutherske
Opbyggelsesskrifter, f. Eks. Luther’s, Arndt’s og
Scriver’s Prædikener. De skilte sig ikke ud fra
Kirken, men Bevægelsen var fremkommen p.
Gr. a. Præsternes Rationalisme. Senere blev
Forholdet til Kirken køligere, og de henfaldt
til Dømmesyge og aandeligt Hovmod, der var
ikke langt fra Farisæisme. Paa sine St. antog
Bevægelsen et noget usundt Præg, idet de i
Forsamlingerne fik Anfald med
Legemsvridninger, lærte, at de ikke kunde synde o. s. v. —
I Norge er Navnet ofte blevet brugt om
Haugianerne (se Hauge) og Tilhængerne af den
senere pietistiske Retning.
(H. O-d.) A. Th. J.

Læsestue ell. Læsesal kaldes det Lokale
i et Bibliotek, i hvilket Bøgerne benyttes paa
Stedet, og hvor der som Regel desuden er
Opstillet en umiddelbart tilgængelig
Haandbogsamling af Opslagsværker. En særlig Bet. har L. i
de offentlige Biblioteker, navnlig i saadanne,
som ikke tilsteder Hjemlaan af Bøgerne,
saaledes British Mus. i London., hvis L. da ogsaa
er særlig stor (c. 300 Siddepladser) og er
bleven Mønster for fl. andre. Store og anselige L.
er knyttet til mange andre offentlige
Biblioteker; bekendte er f. Eks. L. i Library of
Congress i Washington, Bibliothèque Nationale i
Paris, Biblioteca Vaticana i Rom, »Preussische
Staatsbibliothek« i Berlin, o. fl. I Norden har
»Det kgl. Bibliotek« i Kbhvn den største
Læsesal (c. 100 Siddepladser), men ogsaa til
Universitetsbibliotekerne i Norge og Sverige, til
Statsbiblioteket i Aarhus og til Bibliotekerne i
Göteborg og Bergen er der knyttet store L. Som
Regel har de videnskabelige Biblioteker
foruden Hovedlæsesalen fl. mindre
Studieværelser, en særlig Tidsskriftlæsesal,
Haandskriftlæsesal m. m., enkelte ogsaa en særlig
Musiksal. I Folkebibliotekerne er L. efterhaanden
bleven et vigtigt Led i Bibliotekernes
Oplysningsarbejde, og Haandbogsamlingen er her

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>