- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
256

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lødeko - Lødighed - Lødingen - Lödöse - Løffel - Løffler, Ernst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

haarde Rande ell. Folder paa Siderne af
Haleroden bliver indsænkede og eftergivelige; man
plejer da gerne at sige, at Koen er
»kalvesunken«. 2) Ødematøs Opsvulmen af
Skedelæberne samt Slimsekretion fra Skeden. 3)
Yveret tiltager i Størrelse, bliver varmere at
føle paa og indeholder en slimet,
raamælklignende Vædske. Aarsagen til disse Tegns
Tilstedeværelse er dels det mek. Træk, som
udøves af den drægtige Bør, dels
Kredsløbsforandringer, fremkaldt ved Baglivets stærke
Udspiling, og dels den livligere Virksomhed i
Mælkekirtlen, som henimod Drægtighedens
Slutning er Sæde for Nydannelser. — I øvrigt
bliver selvfølgelig Tegnene paa selve den
drægtige Tilstand (saasom Bugens Udspiling,
Ryggens Sænkning, Flankernes Indsænkning,
Fosterets Bevægelser o. s. v.) mere og mere
tydelige, jo nærmere Fødslen kommer, og især
bliver disse Tegn fremtrædende hos ældre Køer,
der p. Gr. a. gentagne Fødsler har en slap
Bugvæg, og hos Individer, hvis Muskelsystem
er slappet som Følge af megen Stillestaaen.
H. G.

Lødighed, Sølvmønters ell. Varers
Finhodighed udtrykt i 16-Dele (Lod) af en Mark
Raavægt (16 Lod). F. Eks. 14-lødig Sølv =
14/i6, 7/8 ell. 0,875 fint Sølv. Gramvægten med
Angivelse af L. i Tusindedele (for Guld ogsaa
i Titusindedele) fortrænger nu mere og mere
Lodvægten.
(N. J. B.). Th. O.

Lødingen, Herred, Steigen Sorenskriveri,
Nordland Fylke, (1920) 3038 Indb., udgør
Sorenskriveriets nordvestlige Del, ligger paa
begge Sider af Vestfjordens inderste Del. Det
strækker sig med en Kile mod SØ. helt til
Grænsen mod Sverige Ø. f. Frostisen. Det
bestaar for Halvdelen af Øer og for øvrigt af
Fastland; det omfatter L. Hovedsogn. Ved
Siden af Jordbruget er Fiskeri den vigtigste
Næringsvej; inde i Fjorden drives noget
Skovbrug. Der er til Dels gode Havnegange
og Fjeldbeiter. Der er fl. St. gode Torv- og
Multemyrer, fl. Kobberforekomster, saaledes
ved Jernlien og Melkedalen i Odjorden og fl.
St. i Øksfjorden, hvor der ogsaa er
Jernforekomster. Af industrielle Anlæg mærkes:
Erikstad Jernfelt, Øksfjord Jernfelt, A/S. Nordiske
Grubekompagni, Sjaafjelds og Mælkedals
Svovlkisgrube, The Melkedalen Copper Mines Ltd.
I Fastlandet skærer den c. 40 km lange
Eidefjord sig ind. Af Øer mærkes Hinnøen, hvis
sydvestlige Del ligger i Herredet med Fjeldet
Møsadlen, 1255 m; paa Fastlandet er Isfjeld
paa Frostisen, 1483 m. Paa Hinnøens Sydside
ligger L. Hovedkirke og et Handelssted.
Arealet af L. Herred er 1046 km2; heraf 7,74 km2
Ager og Eng, 42,25 km2 Løvskov, Resten er
Snaufjeld, Myr og Vand. Antagen Formue 1921
var 4435400 Kr og Indtægt 1722455 Kr. Der er
gjort miange Oldfund fra Stenalderen og den
ældre og yngre Jernalder.
(J. F. W. H.). M. H.

Lödöse [’lø.døsə], 1) Gamla L. (Liodhusa,
Lödhos), en af Sveriges ældste Byer, længe
dets eneste By paa Vestkysten, laa paa
Göta-Elvens venstre Side c. 35 km N. f. Göteborg.
Allerede i den hedenske Tid var den vigtig som
Handelsby, men dens Blomstringstid falder dog
i Middelalderen, i hvis Historie den ofte
nævnes. I 14. Aarh. havde L. et
Dominikanerkloster, to Kirker, et Hospital og den faste
Borg Lödösehus. Byen blev fl. Gange hærget
og brændt. I 15. Aarh. begynder Byens Forfald,
dens Borgerskab flyttede til Nya L., og 1646
mistede den sine Byprivilegier. Der findes
ingen Ruiner af den tidligere By. 2) Nya L.,
fordum By ved Säfveåns Udløb i Göta-Elven,
3,5 km N. f. Göteborg, fik sine Byprivilegier
1473. Gustaf Vasa bestemte 1540, at den skulde
flyttes til Elfsborg for at faa Beskyttelse af
Fæstningen; men efter Elfsborgs Ødelæggelse
1563 begyndte Borgerne at flytte tilbage til
Nya L. 1619 fik Borgerskabet Ordre til at flytte
til det af Gustaf Adolf da grundlagte Göteborg.
Paa Byens Plads ligger nu den saakaldte
»Gamlestaden«. (Litt.: Lindblad, »L. stad
samt Ale och Flundre« [Göteborg 1897]).
N. H. J.

Løffel, i Jagtsproget Harens Øre.

Løffler, Ernst, dansk Geograf, f. i Kbhvn
28. Febr 1835, d. 1. Aug. 1911. I sin Ungdom
havde han først tænkt paa at gaa
Kunstnervejen (hans Moder var en Datter af Maleren
Abildgaard), hvortil han efter Kenderes
(Marstrand’s o. a.’s) Mening viste gode Anlæg, men
hans Sans for Naturen og Samkvem med
Slægtninge, der havde set Ostindien og Kina, samt
Paavirkning af Humboldt’s og Schouw’s Skrifter
førte ham, efter at han 1854 var blevet Student,
ind paa det geogr. Studium. Uagtet dette Fag
ikke var repræsenteret ved det kbhvn’ske Univ.
og derfor frembød store Vanskeligheder, fik
han Tilladelse til 1859 at underkaste sig
Magisterkonferens i fysisk Geografi. Efter at
have skaffet sig det nødvendige Selvsyn ved
Rejser i Alperne, Frankrig, Italien (senere i
Rusland, Nederlandene o. a. St.) tog han
Doktorgraden 1866 og begyndte derpaa at holde
offentlige, stærkt besøgte Forelæsninger. L. er
den første videnskabelig uddannede Geograf i
Danmark, og hans Virksomhed falder meget
nøje sammen med Fagets første Udvikling i
dette Land. Endnu inden man i Tyskland fik
Øjet op for, at Geografien trods Humboldt og
Ritter var i høj Grad forsømt, og at der til
en Skildring af Landenes Natur først og
fremmest hører naturvidenskabelige Kundskaber,
samt for Fremstillingen af Menneskelivets forsk.
Former saavel som disses Forhold til den
omgivende Natur kræves et etnografisk
Grundlag, søgte L. at skaffe disse Anskuelser Indpas
i Danmark og Norge ved Forelæsninger og
Foredrag i begge Lande og ved at udgive sin
»Haandbog i Geografi« (1876). 1883 blev han
ansat som Docent og Geografien gjort til
Universitetsfag ved Oprettelsen af
Skoleembedseksamenerne, 1888 blev han Prof. extraord.,
og 1898 blev Geografien endelig Ordinariat. Bl.
hans Skr maa, foruden ovenn. Haandbog, især
fremhæves »Lærebog i Geografi« (1864),
»Omrids af Geografien« (1898), Quelques réflexions
sur les études géographiques
(1879), Vinelands
excursions of the ancient scandinavians

(Amerikanistkongres 1883) og »Die Geographie als
Universitätsfach« (1899). Fra 1894 til sin Død
var han Medarbejder ved Behm’s »Geogr.
Jahrbüch«.
C. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0268.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free