- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
257

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Loeffler, Friedrich August Johann - Løffler, Julius Benthley - Löfftz, Ludwig v. - Löfgren, Erik Johan - Löfgren, Viktor - Löfling, Per

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Loeffler [’løflər], Friedrich August
Johann
, tysk Bakteriolog, f. 24. Juni 1852 i
Frankfurt a. O., d. 9. Apr. 1915 i Berlin. L.
kom som Militærlæge ind paa Hygiejnen og
var Professor i dette Fag i Greifswald fra
1888, indtil han 1899 forflyttedes til Berlin
som overordentligt, og fra 1900 som ordentligt
Medlem af Gesundheitsamt. Sine epokegørende
Arbejder offentliggjorde han delvis i dettes
»Mittheilungen«. Sammen med Koch og Gaffky
anstillede han Undersøgelser over Desinfektion
med Vanddamp, og han paaviste først af alle
den Tilstand, der kaldes Immunitet. En Del
Undersøgelser drejede sig om Dyrets
Infektionssygdomme, f. Eks. Svinets Rødsyge, hvor han
paaviste en Bacil, der mentes at frembringe
Sygdommen, desuden Snive, Mund- og Klovsyge,
Museseptikæmi o. fl. a. L. paaviste sammen med
Schütz Snivebacillen 1882 og Difteribacillen
1884. (»Untersuchungen über die Bedeutung d.
Mikroorganismen für die Entstehung der
Diphtherie beim Menschen« [»Mittheilungen aus dem
kais. Gesundheitsamt«, II, 1884]). Ved Mund-
og Klovsyge forsøgte L. at fremkalde
Immunisering, medens det ikke lykkedes ham at
finde Mikroben. Den bakteriologiske Teknik
forbedrede L. ved at indføre Brugen af Bejdser.
Af L.’s større Arbejder mærkes »Vorlesungen
über die geschichtliche Entwicklung der Lehre
von den Bakterien« (1887); »Das Wasser und
die Mikroorganismen« (i Weyl’s »Handbuch d.
Hyg.«, 1896) og »Die Malariakrankheiten« (i
Leyden og Kemperer’s »Deutsche Klinik«, 1903).
J. S. J.

Løffler, Julius Benthley, dansk
Kunstarkæolog, ovenn. E. L.’s Broder, f. i
Kbhvn 30. Septbr 1843, d. smst. 19. Decbr 1904.
L. uddannede sig som Arkitekt og tog 1867
Eksamen fra Kunstakademiet. Ved at
samarbejde med N. L. Høyen kom han ind paa et
nøjere Studium af Middelalderens kirkelige
Bygningskunst, som fra den Tid af blev hans
Hovedinteresse. Som Medarbejder ved
Nationalmuseets hist. Afdeling deltog L. fra 1868 i
Undersøgelsen af de kirkelige Monumenter,
hvorhos han, der navnlig i Perioden 1897—1900
var nær knyttet til Mus., undersøgte
Kirkebygninger, medvirkede ved og for en stor Del
ledede de større Udgravningsarbejder (Vitskøl,
Søborg). 1888 udnævntes han til Professor. L.
har foruden sit store Arbejde for
Nationalmuseet tillige udfoldet en omfattende litterær
Virksomhed; navnlig har han beskæftiget sig i
med Middelalderens, især den romanske Tids
Kirker og de kirkelige Monumenter. Foruden
adskillige Afh. i »Aarbøger for nordisk
Oldkyndighed« har han udg. flg. større Arbejder:
»Sjællands Stiftslandsbykirker« (1880); »Udsigt
over Danmarks romanske Kirkebygninger«
(1883); »Gravstenene i Roskilde Købstad« (1885);
»Gravmonumenterne i Sorø Kirke« (1888);
»Gravstene fra Middelalderen« (1889);
»Gravmonumenterne i Ringsted Kirke« (1891); »Sorø
Akademis Landsbykirker« (1896); »Esrom
Kloster« (1897); »Ruinerne af Vitskøl Klosterkirke«
(1900); sammen med Jul. Lange: »Reliefferne
over Korstolene i Roskilde Domkirke« (1880).
(Jfr J. B. L.: »Min Virksomhed ved
Nationalmuseet 1868—1900« [udg. efter Forf.’s Død,
1905]).
H. A. K.

Löfftz [löfts], Ludwig v., tysk Maler, f.
21. Juni 1845 i Darmstadt, d. 4. Decbr 1910.
Særlig Uddannelsen paa Münchens Akademi fik
stor Bet. for hans Kunst; under Diez førtes
han hen mod Studiet af ældre Kunst (Qu.
Massys), f. Eks. »Gerrighed og Elskov« (1879),
i Vanderbilt’s Eje i New York. 1880 blev han
Prof. ved, 1891 Direktør for Akademiet i
München. Han slog igennem med »Spadseretur«
(1873); et Hovedværk er »Pietà« (1883,
Münchens Pinakotek). Andre Værker:
»Orgelspillende Kardinal« (Fr. Liszt). »Marias
Himmelfart« (Domkirken i Freising), »Orfeus og
Eurydike« (1898; Ny Pinakotek), »Erasmus«
(Stuttgarts Gal.); han deltog i Freskoudsmykningen
i Raadhussalen i Landshut.
A. Hk.

Löfgren [’lø.vgre.n], Erik Johan, finsk
Historie- og Portrætmaler, f. 15. Maj 1825 i
Åbo, d. smst. 10. Decbr 1884. L. studerede
1842—52 paa Akademiet i Sthlm og vejlededes
særskilt af Nordgren. 1853 rejste han til
Düsseldorf, hvor han under et 5 Aars Ophold
uddannede sig bl. a. under Hildebrandt. 1862
fortsatte han sine Studier i Paris, og mange
Aar efter tog han til München for at uddanne
sig i Kirkemaleriet. L.’s Kunstnerfysiognomi er
særlig præget af Düsseldorf-Opholdet
(Hildebrandt); hans Kunst roses for dens
idealiserende Stræben, Skønhedssans og fantasifulde
Opfattelse, medens Farvegivningen dog
gennemgaaende synes ret svag. Foruden en Del
Portrætter har L. malet de store »Hagar i
Ørkenen« (Finlands Kunstforening) og »Erik XIV
og Karin Månsdatter«. Hans i München
paabegyndte »Kristi Forklarelse« blev ikke
fuldført. Et til den finske Kunstforening knyttet
Stipendium bærer L.’s Navn.
A. Hk.

Löfgren [’lø.vgre.n], Viktor, finsk
Journalist (1843—1909) blev cand. mag. 1870 og
kort derefter Redaktør for det lige oprettede
første finske Hovedstadsblad, »Uusi Suometar«,
hvilken Stilling han beholdt i 36 Aar. L. tog
ivrig Del i alle Finskhedsbestræbelser, bl. a.
Oprettelsen af det finske Teater og det finske
Skolevæsen, og var en af de Ledende paa finsk
Side i Firsernes og Halvfemsernes hidsige
Sprogkampe. L. forfinskede sit Navn til
Lounasmaa 1906. Hans Hustru Maria
Elisabeth
, f. Avellan (f. 1857) er en af
Kvindesagens Forkæmpere i Finland, var
Stifter af Finsk Kvindeforening og dens første
Formand 1884—89.
Eva M.

Löfling [’lø.vliŋ], Per, sv. Botaniker
(1729—56), studerede Medicin, men desuden Botanik
ved Univ. i Upsala, og hørte til Linné’s mest
lovende Elever. Disputerede 1749 for
Doktorgraden med en Afh. De gemmis arborum. Da
den sp. Regering ønskede en Undersøgelse af
Spaniens Flora og henvendte sig til Linné om
Hjælp, fik L. Hvervet og rejste 1751. Fra
Spanien hjemsendte han rige Samlinger og fulgte
med den store videnskabelige Ekspedition til
Cumaná. I Guyana paadrog han sig Koldfeber
og døde. Linné udgav 1758 hans Breve og
Plantebeskrivelser (Petri Loefling iter
Hispanicum
).
A. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free