Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gaar Apsidelinien frem og fuldender et Omløb
i 8 Aar 312 Dage (8,855 Aar). 3) Knudelinien
gaar tilbage (falder Knudelinien sammen med
Syzygielinien, er der ingen Perturbation i
Knudens Stilling) og fuldender et Omløb i 18 Aar
219 Dage (18,5997 Aar), Inklinationen bliver
mindst (5° 0′ 1″), naar Knudelinien er lodret
paa Syzygielinien, størst (5° 17′ 35″), naar
Knudelinien falder sammen med Syzygielinien.
4) Evektionen; denne Uregelmæssighed i M.’s
Bevægelse er en Følge af Forandringen af
Maanebanens Ekscentricitet (Ekscentriciteten
er mindst, 1/22, naar Apsidelinien staar lodret
paa Syzygielinien, og størst, 1/14, naar
Apsidelinien falder sammen med Syzygielinien) i
Forbindelse med Perigæets ujævne Bevægelse. Den
afhænger af Perigæets Elongation fra Solen og
M.’s Elongation fra Solen og er den største af
M.’s Perturbationer (dens største Værdi er 1°
16′ 27″); den blev opdaget af Hipparch og
senere bekræftet af Ptolemaios, naturligvis uden
nærmere Forstaaelse af Grunden til dens
Opstaaen, og var den eneste af M.’s
Perturbationer, som var kendt i Oldtiden. Da denne
Perturbation sætter M. omtrent 1 1/4° frem ell.
tilbage, vil den bevirke, at Tiden for en
Formørkelse kan blive forrykket med næsten 6 Timer,
idet denne kan komme enten 3 Timer tidligere
ell. 3 Timer senere, end Tilfældet vilde være,
hvis den ikke eksisterede; det var denne
Omstændighed, som gjorde, at Hipparch blev
opmærksom paa Evektionen. 5) Variationen.
Denne Uregelmæssighed har en Periode af en
Maaned og en Maksimumsværdi af 39′ 30,7″, som
indtræffer, naar M. er halvvejs mellem
Syzygierne og Kvadraturerne, i de saakaldte
»Oktanter«. I 1. og 3. Oktant er M. 39 1/2′ forud for
sit Middelsted (omtr. 1 Time 20 Min.), i 2. og 4.
lige saa meget tilbage. Denne Uregelmæssighed
er opdaget af Tyge Brahe, om end der er al
Grund til at antage, at den var opdaget 600
Aar før af den arabiske Astronom Abul Wafa.
Da denne Uregelmæssighed forsvinder i
Syzygierne og Kvadraturerne, afficerer den ikke
Tiden for en Formørkelse og var derfor ikke
kendt af Oldtidens Astronomer. 6) Den aarlige
Ligning har en Periode af et anomalistisk Aar
og en Maksimumsværdi af 11′ 9,0″, som M. i
Septbr. er foran, i Marts efter det Sted, den
vilde have haft, hvis denne Perturbation ikke
havde eksisteret. Den er en Følge af
Jordbanens elliptiske Form og blev opdaget af
Tyge Brahe 1590. 7) Den sekulære Acceleration
af M.’s gennemsnitlige Bevægelse er en Følge
af den sekulære Formindskelse i Jordbanens
Ekscentricitet, M. gaar hurtigere nu end i
tidligere Dage. Den blev opdaget af Halley ved
at sammenligne de gl. Formørkelser med de
senere Tiders; Perturbationen blev forklaret af
Laplace. M.’s Hastighed vil følgelig blive større
og større, Maaneden vil blive kortere, og dette
vil vedvare, til Jordbanens Ekscentricitet igen
begynder at tiltage, hvorpaa M.’s Hastighed
atter bliver mindre. Dens Beløb er c. 6″ i 100
Aar. Her er nævnt de vigtigste af de
Perturbationer, som skyldes Solen, men foruden disse
er der en hel Del til, hver med sin specielle
Periode; i det hele tager man ved Beregning
af M.’s Længde i de astronomiske Aarbøger
Hensyn til omtr. 70 forsk. Uregelmæssigheder
og omtr. halvt saa mange ved Beregning af
dens Bredde. Teoretisk er Antallet ubegrænset,
men kun et bestemt Antal frembringer
Virkninger, som er mærkbare for Observation, og
Perturbationer, som ikke naar op til 0,1″ ɔ:
forrykker den i sin Bane c. 200 m, kan ikke
observeres. Newton, Clairaut, d’Alembert,
Euler, Laplace, Damoiseau, Plana, Poisson,
Lubbock, Airy, Adams, Hill o. a. har hver paa sin
Vis uddybet Teorien, det mest grundlæggende
Arbejde er leveret af Hansen, Delaunay, Brown
o. a., men hidtil har Gravitationsteorien ikke
kunnet fuldt ud forklare M.’s Bevægelse;
Grunden hertil er dog snarere at søge i det
benyttede mat. Apparat end i Teorien selv.
Da M.’s Afstand undergaar stadige
Forandringer p. Gr. a. Banens Ekscentricitet, vil det
samme være Tilfældet med dens Parallakse
(s. d.). I Middelafstand er M.’s
Ækvatorealhorisontalparallakse 57′ 2″, men svinger af den
nævnte Grund mellem Værdierne 53′ 54″ og
61′ 32″. Den Vinkel, hvorunder M.’s Diameter
ses, er i Middelafstand 31′ 8,2″, den svinger
mellem Værdierne 29′ 26″ og 33′ 33″, og
følgelig dens Diameter i linear Maal 0,2725
Jordradier ell. 3480 km, altsaa Overfladen 1/13,5 af
Jordoverfladen og Volumenet 1/49 af Jordens
Volumen. M.’s Masse er funden til 1/81,53 af
Jordens (udledet af Hinks af
Erosobservationerne 1900—01), hvoraf følger, at den
gennemsnitlige specifikke Vægt for M. er 0,815
Gange Jordens ell. henført til Vandet som
Enhed 3,4. Tyngden paa Overfladen er 0,1685 ell.
1/6 af Tyngden paa Jorden. M. roterer i 27 Dage
7 Tim. 43 Min. 11 Sek. med jævn Hastighed
omkr. en Akse, der danner en Vinkel paa 88° 28′
38″ med Ekliptika, dens Hældning mod Banens
Plan varierer mellem 83° 11′ og 83° 29′; M.’s
Rotationstid er følgelig af samme Længde som
dens Omløbstid omkr. Jorden — bunden
Rotation —, og som Følge heraf vender M. stadig
den samme Side mod Jorden. Men ved nøjere
at undersøge M.’s Overflade til forsk. Tider
finder man dog, at den mod os vendte Side
ikke altid er nøjagtig den samme, meget mere
ser det ud, som om M. udfører smaa
Oscillationer, saa at man faar se lidt mere end den
halve Overflade af M. Dette kaldes
Libration; denne er saavel optisk som virkelig.
Den optiske Libration er 1) Libration i
Længde, der har sin Grund i, at M. i de
forsk. Dele af sin Bane har forsk. Hastighed,
medens Rotationen er jævn, i Perigæum
bevæger den sig hurtigere, i Apogæum
langsommere end Rotationen; som Følge heraf kan man
til forsk. Tider se indtil 7° 54′ paa hver Side
forbi den Cirkel, som begrænser den synlige
Del i Middelstillingen. 2) Libration i
Bredde, der kommer af, at Rotationsaksen
ikke staar lodret paa Banens Plan; som Følge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
