Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
heraf kan man se lige til 6° 40′ forbi M.’s
Poler. 3) Den daglige Libration, der
hidrører fra, at Iagttagerens Standpunkt paa
Jordens Overflade p. Gr. a. Jordens Rotation
skifter Plads i Forhold til Forbindelseslinien
mellem Jorden og Maanen; denne Libration er
saaledes strengt taget en Libration ikke af M.,
men af Iagttageren. Da M.’s Bevægelse
refererer sig til Jordens Centrum, vil vi paa
Jordens Overflade ved M.’s Opgang se forbi den
vestre Rand, naar den gaar ned forbi den
østre Rand om en Bue, der er lig Jordens
Radius set fra M. (M.’s Parallakse) ell. omtr.
1°. P. Gr. a. denne optiske Libration vil vi se
59/100 af M.’s Overflade, og 41/100 vil altid være
skjulte. Det var Cassini, som 1721 paaviste
denne Overensstemmelse mellem M.’s Rotationstid
og Omløbstid; han fandt tillige, at Inklinationen
af M.’s Ækvator mod Ekliptika er
uforanderlig, samt at M.’s Bevægelse i Banen er saadan,
at Maaneækvatoren og Maanebanen skærer
Ekliptika i den samme rette Linie, at
den opstigende Knude af Maaneækvatoren
falder i samme Punkt som den nedstigende
Knude af Maanebanen, idet Ekliptika befinder
sig mellem de to andre Planer. Hvis nu M. ikke
er en Kugle, saa er dens Træghedsmoment med
Hensyn paa de 3 Hovedakser forsk., og da
M.’s Ækvator danner en Vinkel med Ekliptika,
vil Jordens Tiltrækning bevirke, at den mod
Jorden rettede Akse udfører smaa
pendullignende Svingninger, som betinger en sand ell.
fysisk Libration. Newton, Lagrange og
Laplace har beskæftiget sig med dette
Spørgsmaal, Wichmann og Hartwig har udført
Maalinger, og Franz er med sin Diskussion af
Schlüter’s Observationer kommet til det
Resultat, at denne fysiske Libration, om den end
ikke er forsvindende lille, dog ligger under,
hvad Nutidens Instrumenter kan maale. Ved
at maale M.’s Diameter har man ikke kunnet
paavise nogen Fladtrykning; teoretisk set er
det dog ikke usandsynligt, at M. er en treaksig
Ellipsoide, fladtrykt ved Polerne p. Gr. a.
Rotationen, forlænget mod Jorden formedelst
Tiltrækningen. Franz er ved at maale en Række
Fotografier fra Lick kommet til det Resultat,
at det ikke er muligt at paavise med Sikkerhed
nogen Forlængelse mod Jorden af et Beløb lig
0,5 % af M.’s Radius. Hansen fandt af Teorien,
at M.’s Tyngdepunkt maatte ligge 59,5 km
længere fra Jorden end dens Centrum.
Den fuldstændige Overenstemmelse mellem
M.’s Rotationstid og dens Omløbstid er ikke et
Tilfældighedens Værk, men skyldes Jordens
Tiltrækning. Hvis nemlig M. engang var flydende,
maatte Jordens Tiltrækning have fremkaldt en
Tidevandsbølge, og denne vilde arbejde paa at
faa M.’s Rotationstid til at blive af samme
Længde som Omløbstiden, se nærmere
Tidevandet.
Det mest iøjnefaldende Fænomen, M. viser,
er dens Faser, som Fuldmaane og Kvartererne,
se nærmere herom Maanefase.
Hvis M. har nogen Atmosfære, maa denne
være yderst tynd, af et Barometertryk ikke
over 1 mm ell. 1/760 af Trykket paa Jordens
Overflade. Dette fremgaar af 1) at man aldrig
har bemærket nogen Refraktion, naar M. under
sin Bevægelse hen over Himlen kommer til at
dække for en ell. anden Stjerne; pludselig
forsvinder denne paa M.’s østre Rand og kommer
frem paa dens vestre Rand; var der en
mærkbar Atmosfære, vilde man se Stjernen gradvis
aftage i Lysstyrke paa Østsiden, tiltage i
Lysstyrke paa Vestsiden, ligesom den Tid, som
Stjernen var bag M., vilde være kortere, naar
Atmosfæren var mærkbar, end den af M.’s
Bevægelse beregnede Tid. — 2) At de Dele af
M., som er nær Randen, altid er sete uden
den mindste Distortion; der er ingen
Halvskygge, alle Skygger er skarpe og dybsorte,
der er en brat Overgang fra det klareste
Sollys til den mørkeste Nat, aldrig har man set
noget Dæmringslys ved M.’s Horn, heller ikke
Skyer e. l. atmosfæriske Fænomener. Men hvis
M. engang har været en Del af den samme
Masse som Jorden, maa den have haft en Atm.
Muligvis er denne absorberet af M.’s afkølede
Bjergmasser; usandsynligt er det heller ikke,
hvis den kinetiske Gasteori er korrekt, at M.
har mistet sin Atmosfære, idet paa M. den
kritiske Hastighed kun er 2,7 km i Sek., og
Maksimumshastigheden af Molekylerne ved 0° C. er
betydelig større. Hvis man kunde skaffe M. en
Atmosfære lig Jordens, vilde den ene efter den
anden af dens Molekyler tage Flugten og inden
kort Tid lade M. igen være uden Luft. Da der
ikke findes nævneværdig Luft, kan der heller
ikke findes Vand. Styrken af det tilbagekastede
Lys fra M. er omtr. 1/570000 af Sollyset og dens
Overflades reflekterende Evne ɔ: Albedo 0,07,
men begge disse Størrelser er højst usikre.
Maaling af M.’s Varme blev først udført af
Melloni 1846; senere har Lord Rosse, Langiey,
Hutchins o. a. med større ell. mindre Held
arbejdet med det samme Problem. 1898 fandt
Very af sine Maalinger, at Temp. paa M.’s
Overflade under det 14 Dage uafbrudte Solskin
maatte stige til over Vandets Kogepunkt, men
at allerede før Solnedgang Temp. er sunket
under Frysepunktet, samt at under den 14 Dage
lange Nat M.’s Overflade afkøles til ÷ 150°
à ÷ 200°.
Den umiddelbare Betragtning af M. viser, at
dens Overflade ikke er jævnt belyst; af de
mørke og lyse Pletter konstruerede Fantasien
det saakaldte »Maaneansigt«, medens andre,
som Plutarch i sit Skrift De facie in orbe Lunæ,
antog, at dette skyldes en forsk. Beskaffenhed
af M.’s Overflade; Aristoteles holdt det for et
Spejlbillede af Lande og Have paa Jorden, en
Anskuelse, som man ogsaa finder hos Perserne,
medens de gl. Grækere saa i M. Ansigtet af
en ung Pige; i de nordiske Gudesagn kaldes
Barnet »Bil« og regnes af Skjaldene for en af
Asynjerne, Kineserne saa en Kanin, som støder
Ris, Inderne en Hare o. s. v. Men da Kikkerten
første Gang rettedes mod M., fandt man, at
den var en bjergfuld Klode med høje Fjelde,
store Sletter og dybe Dale; man lagde ogsaa
Mærke til en hel Del lysende Punkter paa M.’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
