- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
346

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maconochie, Alexander - Macouba - Macpherson, James - Macquarie - Macquarie - Macquer, Pierre Joseph

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Mærkesystem«, hvis Princip er, at Fangen ved sit
Arbejde daglig skal indtjene et vist Antal Tegn
(Points), men ved yderligere Arbejde kan tjene
Ekstrategn, der giver ham Ret til at forbedre
Kost og Beklædning, anskaffe Redskaber m. m.
samt til at opnaa en proportional Forkortelse
af Straffetiden. 1840 udnævntes M. til
Befalingsmand paa Øen Norfolk, hvor de mest uregerlige
Fanger var anbragte, og i de 4 Aar, hvori han
her virkede og i alt behandlede c. 2000 Fanger,
udrettede M. med sit System, sin ædle,
menneskekærlige Karakter og sit kloge, psykologiske
Blik næsten Mirakler. Fangerne, der hidtil mere
var blevne behandlede som gale Hunde end
som Mennesker, befriedes for Bolt og Jern, en
Mængde nyttigt Arbejde udførtes; Jorden
udstykkedes i smaa Parceller, som de mere
fremskredne Fanger fik overladt til Opdyrkning;
Respekten for Ejendomsretten steg,
efterhaanden som Fangerne selv blev Ejere af smaa
Besætninger, Redskaber etc., og de løsladte
Fanger var vel anskrevne i hele Kolonien under
Navnet »Kaptajn M.’s Mænd«. Da
Kolonibestyrelsen imidlertid 1844 nægtede at lade
Tegnsystemet faa Indflydelse paa Straffetidens
Varighed, og dette blev bekendt bl. Fangerne,
opstod en Del Uroligheder, som bevirkede, at
M. blev tilbagekaldt fra Norfolk, hvor det gl.
Rædselssystem genindførtes. 1849 overtog M.
Bestyrelsen af Fængslet i Birmingham, hvor
han atter med afgjort Held praktiserede sit
System; men som paa Norfolk maatte han p.
Gr. a. Autoriteternes Vrangvillie opgive
væsentlige Dele af Programmet og nedlagde
derfor efter 2 Aars Forløb mismodig sin Post. —
M.’s System er under forsk. Skikkelser
Hovedtanken i det saakaldte progressive System og
er særlig af Irlænderen Walter Crofton
blevet gennemført i vid Udstrækning i det irske
System, paa hvilket bl. a. Strafarbejdet i
Danmark er baseret (se nærmere
Fængselsvæsen).
A. Gl.

Macouba [maku’ba], By paa den fr. Ø
Martinique bl. de smaa Antiller, ligger paa
Nordsiden af Øen ved Foden af Bjerget Pelée (1428
m). Den har 3000 Indb., og i dens Omegn
dyrkes en fortrinlig Tobak.
N. H. J.

Macpherson [mək’fə.sən], James, skotsk
Digter (1736—96), var en mangesidig Forf., der
har skrevet Digte, Flyveskrifter, hist. Værker,
udg. en Overs. af Homer o. s. v.; men alt dette
er glemt, og han nævnes nu kun som Udgiveren
af Ossian. Dette Værk bestaar af flg. Dele:
Fragments of Ancient Poetry collected in the
Highlands of Scotland and translated from the
Gaelic or Erse Language
, der udkom 1760, samt
Fingal, som han efter en Rejse i Højlandene
udgav 1762, og Temora 1763. M. udgav disse
Værker for at være Overs. af Digte af den
keltiske Barde Ossian (s. d.). Der rejste sig dog
snart Tvivl om deres Ægthed, en Tvivl, der
holdt sig, skønt M. fremlagde gæliske Digte
som Originaler og testamenterede 1000 £ til
Udgivelse af disse; de udkom ogsaa 1807.
Imidlertid synes det, at M. paa Grundlag af enkelte
gæliske Fragmenter har fabrikeret disse
Originaler, og der kan i vor Tid næppe være Tvivl
om, at Ossian væsentlig maa betragtes som et
litterært Falsum (se især: Talvj, »Die
Unechtheit der Lieder Ossians« [Leipzig 1840]). —
Men netop dette, at Digtene maa anses for M.’s
egne, viser ham som en betydelig Digter. Trods
alle Anakronismer og en tit usmagelig
Sentimentalitet er der ikke ringe Stemning over
Digtene, og deres Prosa hæver sig ofte til stor
Skønhed. Det tungsindige skotske Landskab,
hvor Vinden hyler over Heder og Moser og
jager tunge Skyer over en truende lav Himmel,
danner en ypperlig Baggrund for de
melankolske Skildringer. Ossian har ogsaa i
Litteraturhistorien sin store Bet. som Udslag af den
nyvakte Interesse for Fortiden og som,
banebrydende for den naturskildrende Digtning. Den
gjorde uhyre Virkning rundt om i Europa paa
den unge Slægt, blev oversat alle Vegne, ogsaa
paa Dansk af Blicher 1807—09 og senere i
metrisk Form af F. L. Mynster.
(T. L.). I. O.

Macquarie [mə’kwåri], Wambol, Flod i
New South Wales, Australien, opstaar ved
Foreningen af Fish River og Campbell River, som
begge udspringer paa Vestskraaningen af de
blaa Bjerge og forener sig paa Sletten i
Nærheden af Bathurst. M. løber i nordvestlig
Retning, indtil den taber sig i en Sump, og kun i
Regnpenioder formaar dens Vand at forene sig
med Darling.
N. H. J.

Macquarie [mə’kwå.ri], en 440 km2 stor,
ubeboet Ø, der ligger i Stillehavet SV. f. Ny
Zeeland paa 50° 27′ s. Br. og 159° ø. L. Øen
bestaar væsentligst af Bjerge, der naar en
Højde af 4—500 m, og hvis Planteverden
aldeles mangler Træer og Buske. Kysten, der er
vanskeligt tilgængeligt for Skibe, er Opholdssted
for en Mængde Sæler.
N. H. J.

Macquer [ma’ke], Pierre Joseph, fr.
Kemiker, f. i Paris 1718, d. 1784, hørte til en Fam.,
der opr. stammede fra Skotland. Han studerede
Medicin og Kemi og blev allerede Medlem af
Akademiet 1745; fra den Tid af tog han
virksom Del i Bedømmelsen af alle de Opdagelser,
der blev forelagte dette Institut. Som Prof. i
Kemi ved Jardin des plantes havde han rig
Lejlighed til at virke for denne Videnskabs
Udbredelse, og han udførte selv et stort Antal
Undersøgelser. M. var ivrig Flogistiker og saa
derfor med Misnøje og Mangel paa Forstaaelse
paa de Arbejder, som ledede til Opstillingen af
en ny kemisk Teori; dog er hans empiriske
Forskninger blevne af stor Vigtighed for
Kemien. Af M.’s Arbejder skal nævnes hans
Undersøgelser over de forsk. Oliers Opløselighed i
Vinaand, hans Iagttagelser over Saltenes forsk.
Opløselighed i Alkohol, hans Undersøgelser over
Arsensyrens Alkalisalte og over Berlinerblaat.
M.’s Afh. findes til Dels offentliggjorte i
Paris-Akademiets Memoirer 1745—79; han udgav
Lærebøger, der udmærkede sig ved at forbinde
stor Fuldstændighed med Klarhed og Simpelhed
i Fremstillingen; til disse hører hans Éléments
de chymie théorique
(1749) og Éléments de
chymie pratique
(1751), der blev benyttede
baade i Frankrig og i Udlandet; 1775 udgav han
Éléments de la théorie et de la pratique de la
chymie
, 1766 Dictionnaire de chymie, som i
betydelig udvidet Skikkelse atter udkom 1778 og
nød særlig Anseelse.
(O. C.). R. K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0362.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free