- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
379

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magadino - Magadis - Magadoxo - Magaldan - Magalhaes, Domingos José Gonçalves de - Magalhães, Fernando

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Handelen til Locarno. Desuden opfyldes Nordenden
af Lago1 Maggiore hurtig af Floderne, saa
Havnekajen har i Løbet af 60 Aar maattet
flyttes 1 km.
N. H. J.

Magadis, et gammelt gr., harpelignende
Strengeinstrument med 20—40 Strenge,
undertiden parvis stemt i Oktaver.
S. L.

Magadoxo, Mogadicho, Mogduschu,
Magdischu, tidligere vigtig Havneplads paa
Kysten af Somali-Halvøen i Østafrika. Dens
Navn, der varieres i et Utal af Stavemaader,
har givet Navn til Øen Madagaskar, idet
Marco Polo paa sin Hjemrejse fra Østasien
hørte Tale om Riget Madeigasear, der paa
Martin Behaim’s Kort kom til at figurere som en
Øgruppe, hvis Navn de portugisiske Opdagere
overførte paa den store afrikanske Ø. M. har
i lang Tid været i stærk Forfald, men efter at
den er bleven Sædet for Guvernøren over ital.
Somaliland er den atter i Opblomstring og har
c. 13000 Indb. En traadløs Telegrafstation har
Forbindelse med Italien Over Massaua, M. var
opr. en arab. Koloni, anlagt 908 efter vor
Tidsregning; ved Portugisernes Optræden fik dens
Bet. allerede et Knæk, og den kom under
Sultanen af Sansibar. I 19. Aarh. var den en Tid
under tysk Protektorat, men kom derefter
under England, der 1893 afstod den til Italien.
C. A.

Magaldan, By paa Luzon, Filippinerne, 15000
Indb.
M. V.

Magalhaes [maga’ljai∫], Domingos José
Gonçalves de
, bras. Digter, f. 1811 i Rio
de Janeiro, d. smst. 1882. Var af gladelig
Familie og gik den diplomatiske Vej. Allerede
1832 udkom hans første Digtsamling Poesias,
i hvilken han følger klassiske Forbilleder. Det
var dog først med de elegiske Digte Suspiros
poeticos e Saudades
(1836), at han slog
igennem og vandt alm. Anerkendelse. I disse Digte
fremtræder han som en ivrig Tilhænger af
den romantiske Skole. M. skabte et
nationalt Teater
ved sine Tragedier, af
hvilke de bedste er Antonio José ou o Poeta
e a Inquisição
og Olgiato. Hans Ode de
Napoleão em Waterloo
vandt ham mange
Beundrere. Mest berømt er han blevet ved sit episke
Digt A Confederação dos Tamayos (1857), som
behandler en Episode af Indiernes Kamp for
deres Uafhængighed. Af Prosaskrifter har M.
efterladt Ensaio sobre a historia Ittteraria do
Brazil
og det filos. Værk Factos do espirito
humano
. Hans samlede Værker er udkomne i
Paris 1864—65. — Ejendommelig for M. i
Modsætning til mange af hans Samtidige er hans
Kærlighed til Fædrelandet og udprægede Sans
for Naturskønhed i Forbindelse med en
filosoferende Tendens, som ofte lader ham sætte
Indholdet over den poetiske Form.
Chr. H.

Magalhães [maga’ljai∫], Fernando
(Magelhaens, Magellan), den første
Jordomsejler, f. i Portugal, i Prov. Tras os Montes c.
1480 af gl adelig Slægt, d. 17. Apr. 1521. Da han
var 26 Aar, drog han til Indien, hvor han deltog
i Stormen paa Malakka 1511. Allerede Aaret
efter drog han tilbage til Portugal, idet han
mente sig ikke tilstrækkelig paaskønnet af
Albuquerque. 1514 deltog han som Officer i
Krigen mod Marokko, hvor han fik et Lansestød i
Knæet, der gjorde ham halt for Livstid. Han
blev beskyldt for at have gjort sig ulovlig
Fordel ved at sælge Krigsbytte til de vantro, men
blev fuldstændig frikendt og tildelt en Pension
som Invalid.
Utilfreds med
denne
Pensions Størrelse
drog han til
Spanien efter
at have
frasagt sig alle
sine
Rettigheder som
portugisisk Borger. I Sevilla
kastede han
sig over
Studiet af
Kosmografi, særlig
over Indiens
Størrelse og
Udstrækning,
og undfangede
den Tanke at
naa til Molukkerne ved at sejle mod V. Sønden om
Amerika. 22. Marts 1518 sluttede han en
Overenskomst med den sp. Krone, iflg. hvilken han
blev udnævnt til Befalingsmand for en
Ekspedition til Krydderiøerne, samt fik Titel af
Adelantado (Statholder) over de eventuelt
opdagede Lande; dog skulde hele Farten foregaa
paa den sp. Jordhalvdel. 20. Septbr 1519
afrejste M. fra San Lucar med fem Skibe, Trinidad,
San Antonio, Concepcion, Victoria og San Jago.
Alle Skibe var smaa, tilsammen kun 500 t
og med en Besætning paa 237 Mand samt med
Proviant for 2 Aar. Bl. Deltagerne var den ital.
Ridder Pigafetta, hvis udførlige
Rejsebeskrivelse vi skylder de væsentligste
Oplysninger om Toget. Farten gik over Canarerne, langs
Afrikas Vestkyst til Sierra Leone og over
Atlanterhavet til Brasilien. 10. Jan. 1520 kom
Flaaden til La-Plata-Floden, og herfra
begynder M.’s Opdagelser. Alle Bugter paa
Patagoniens Østkyst blev undersøgte paa det
omhyggeligste, hvilket spildte meget af den kostbare
Tid, saa at man ved Vinterens Frembrud i
Marts ikke var naaet længere end til
St-Julians-Havnen (49° s. Br.), hvor M. besluttede at
overvintre. Under Overvintringen udbrød et
farligt Mytteri fra de sp. Skibschefers Side, som
det dog lykkedes M. ved sin store
Koldblodighed at undertrykke. I Maj forliste Skibet San
Jago. Først 24. Aug. 1520 brød Eskadren atter
op, og 21. Oktbr opdagedes M.-Strædet, som
det tog fem Uger at gennemsejle, og hvor
Skibet San Antonio saa Lejlighed til at
desertere hjem til Spanien. 27. Novbr sattes Kursen
fra M.-Strædets vestlige Udløb mod NV. over
det Store Ocean i Retning af Molukkerne. I tre
Maaneder og tre Dage sejlede de tre Skibe
tværs over dette Ocean uden i dette af Øer
opfyldte Farvand at berøre mere end to smaa
ubeboede Holme. M. undgik at spilde Tid og
maaske blive afledet fra sit opr. Hverv ved
ikke at stode paa Paumotus Øsværm, men paa
den anden Side var hele Ekspeditionen nær

F. Magalhaes.
F. Magalhaes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0399.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free