Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mannerheim, Karl Erik - Mannerheim, Lars Augustin - Manners, J. - Mannerskantz, Karl Axel - Mannesmann's Valsning - Mannfeld, Bernhard - Mannhardt, Johann - Mannhardt, Wilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aristokratiske Embedsmandsgruppe, som i
Decennierne nærmest efter Foreningen med
Rusland ledede Finlands Styrelse«.
(A. S.). G. C.
Mannerheim [’manərhæ^im], Lars Augustin,
sv. Politiker (1749—1835) var Embedsmand i
»Kongens Kancelli« (den centrale
Forvaltning), men optraadte paa Rigsdagen 1789 i
Oppositionen mod Gustaf III og tog derefter
sin Afsked af Statstjenesten. 1809 var M.
medvirkende ved den ny Statsordens
Grundlæggelse og stod Adlersparre nær. Han tog først
af alle i Ridderhuset Ordet for Gustaf Adolf’s
og hans Slægts Udelukkelse fra Tronen, var
1809 Formand i Konstitutionsudvalget og
1809—23 »Justitieombudsman«.
(A. S.). G. C.
Manners [’mänə.z], J., se Rutland.
Mannerskantz [’manərskants], Karl Axel,
sv. Rigsdagsmand, f. 27. Novbr 1809, d. 5. Jan.
1888. Deltog som Medlem af Ridderskabet og
Adelen i de 9 sidste Stænderrigsdage, var
1867—72 Medlem af og Viceformand i
Rigsdagens 2. Kammer og tilhørte derefter 1.
Kammer 1872—83. M. interesserede sig som
Rigsdagsmand meget for Bank- og
Pengevæsenet, Repræsentationsreformen samt
Forsvarets Fremme og Ordning paa Grundlag af alm.
Værnepligt. Som stor Jordegodsejer udfoldede
han en nyttig Virksomhed til Landbrugets
Fremme og var Medlem af Kalmar Amts
sydlige Landbrugsselskabs Administrationsudvalg
og Selskabets Formand i en lang Række Aar.
(A. B. B.). A. M. D.
Mannesmann’s Valsning har sit Navn efter
Opfinderne, Brødrene Mannesmann; den
fremstod omtr. ved Aaret 1890 og gaar ud paa at
fremstille hule Legemer med højst forsk.
Godstykkelse og Diameter af en massiv Metalstang
af Staal, Kobber, Messing, Aluminium.
Processen udføres paa Skraavalseværket, hvis
Valser ikke som det alm. Valseværks er
parallelle, men danner en spids Vinkel indbyrdes.
Arbejdsstykket føres glødende ind i Valsernes
Halveringslinie og faar af Valserne, der løber
i modsatte Retninger, baade en omdrejende
Bevægelse om sin Akse og en Bevægelse i Retning
af denne, saa at det roterende trækkes gennem
Valseværket. Ved passende Form og Stilling af
Valserne griber de Stykkets yderste Lag og
krænger dem frem over dets Kerne, saa at der
fremkommer et Rør med konstant Godstykkelse
(Fig. 1). Da Rørdannelsen afhænger af Stykkets
Tykkelse i Forhold til Valsernes Stilling, er
man i Stand til af en Stang med variabel
Tykkelse at fremstille et helt lukket Hullegeme
(Fig. 2). Legemer af denne Art har Bet. som
Beholdere for fortættede Luftarter (Kulsyre, Ilt,
Ammoniak, Svovlsyrling o. s. v.). Vil man sikre
sig et indvendig glat Rør med ganske ens
Godstykkelse, valser man over en Dorn, som holdes
imod Arbejdsstykket (Fig. 3). Man kan ogsaa
anvende M. V. paa et allerede dannet Rør og
bruger da ogsaa Dorn (Fig. 4). M. V. bruges
navnlig til at omdanne massive Staalblokke til
hule Cylindre, der da ved alm. Valsning ell.
Presning strækkes og indsnævres til Rør af
alm. Dimensioner, sjældnere fuldendes Røret
ved M. V. Mannesmanns Rør er stærkere end
Rør med Svejsesøm, men den voldsomme
Behandling skørner Materialet, og sømløse Rør
fremstilles nu ogsaa ved andre Processer, der
leverer et sejgere Produkt.
(F. W.) E. Su.
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
 |
| Fig. 3. |
 |
| Fig. 4. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
