- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
555

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mansel, Henry Longueville - Mansfeld - Mansfeld, Peter Ernst - Mansfield - Mansfield (By i U. S. A., Massachusetts) - Mansfield (By i U. S. A., Ohio) - Mansfield, William Murray - Mansfield, William Rose - Mansionarii - Mansion-House - Mansket

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mærkelig Maade Kristendom og Agnosticisme. Han
optraadte i øvrigt ogsaa lejlighedsvis som
satirisk Digter. Bl. hans Værker kan nævnes
Prolegomena Logica (1851) og Lectures on the
Limits of Religious Thought
(1858; oversat paa
Dansk af N. Teisen, 1888). En Del af hans
Afh. og Artikler er efter hans Død blevne
samlede i Letters, Lectures and Reviews (1873).
A. Th. J.

Mansfeld [’mansfælt], By i preuss. Provins
Sachsen i Regeringsdistriktet Merseburg, 47 km
NV. f. Merseburg ved Thalbach og
Jernbanelinien Güsten—Sangerhausen, har 3200
Indbyggere, fortrinsvis Bjergværksarbejdere. I M. er
Luther-Huset, der tilhørte Luther’s Fader, og
Luther-Skolen, som Reformatoren
frekventerede. I Nærheden Kobberminer samt paa et stejlt
Bjerg Ruinerne af Greverne af M.’s Stamslot,
der i Trediveaarskrigen blev erobret af
Svenskerne 1635 og holdtes besat til 1650. 1674 blev
det for største Delen nedrevet, men er for
Kirkens og en Del af Slottets Vedk. restaureret
1860—61. (Litt.: Schrader, »Der
Mansfelder Kupferschieferbergbau« [»Zeitschr. f. der
Bergwesen im preuss. St.«, 1869]).
N. H. J.

Mansfeld [’mansfælt], Peter Ernst II
Greve, tysk General, f. 1580, d. 1626. Han blev
opdraget i Bryssel i den kat. Tro og kæmpede
omkr. 1600 med Udmærkelse i Ungarn og
Nederlandene. Da man imidlertid trods derom
givet Løfte ikke vilde overlade ham de Godser
i Nederlandene, som havde tilhørt hans Fader,
tog han 1610 Parti for de protestantiske
Fyrster og traadte over til den reformerte Kirke.
Han deltog i 30-Aarskrigen, snart som Fører for
et af ham selv dannet Korps, og snart ansat
under en af de protestantiske Fyrster. Han
kæmpede med Held mod Tilly, men blev et
Par Gange slaaet af Wallenstein. Efter sit
sidste Nederlag vilde M. begive sig til Venedig
for at skaffe Tropper, men naaede ikke saa
langt; han døde i en bosnisk Landsby, efter
Sigende staaende og i fuld Rustning, da han
foragtede at dø liggende i en Seng. (Litt.:
Ütterodt, »Ernest Graf zu M. 1580—1626«
[Gotha 1867]).
(B. P. B.). E. C.

Mansfield [’mänsfi’£d], By i Mellemengland,
24 km N. f. Nottingham, med c. 7000 Indb.
Byen, der ligger ved den nordvestlige Kant
af den store Sherwood Skov, har talrige Silke-
og Bomuldsvæverier, Strømpefabrikker og
Jernstøberier. I Nærheden ligger Byron’s fædrene
Slot Newstead Abbey.
N. H. J.

Mansfield [’mänsfi.£d], By i U. S. A., Stat
Massachusetts, ligger 40 km SSV. f. Boston ved
Taunton River og ved Banen fra Boston til
Providence. (1910) 5183 Indb. M. har Bomulds-
og Uldindustri.
N. H. J.

Mansfield [’mänsfi.£d], By i Staten Ohio,
U. S. A., mellem Cleveland og Columbus.
Maskin- og Papirfabrikker. (1920) 27824 Indb.
N. H. J.

Mansfield [’mänsfi.£d], William Murray,
Lord, eng. Jurist og Politiker, f. 2. Marts 1705,
d. 20. Marts 1793. Han stammede fra en gl
skotsk Adelsslægt, blev 1730 Sagfører og vandt
som W. Murray tidlig Ry for sin Veltalenhed
og sine grundige Kundskaber. 1742 blev han
Solicitor- og 1744 Attorney-general og var en
af Regeringens ypperste Talsmænd i
Underhuset, ja siden 1754 dets egl. Ordfører. 1756
blev han ophøjet til Peer som Baron M. (1776
forfremmet til Jarl) og Overdommer (indtil
1788), men forblev alligevel i 15 Aar (indtil
1771) med kort Afbrydelse knyttet til
Regeringen under fl. skiftende Ministerier; han afslog
et Par Gange Tilbud, om Lordkanslerposten,
men førte dog 1783 Forsædet i Overhuset. Han
regnes for at være Grundlægger af den eng.
Handelsret, idet han tilpassede de gl.
Lovregler efter Tidens ændrede Krav. Under hans
Forsæde fandt de retslige Forfølgelser Sted
mod J. Wilkes, Horne-Tooke og Junius-Brevene,
og over for Presseforseelser fastholdt han den
tidligere Vilkaarlighed for Dommernes
Kendelser, medens han i andre Forhold kraftig
hævdede Friheden, saaledes Negerslaveriets Ophør
paa Englands Grund og Katolikkernes
Ligestilling: hans Hus ødelagdes derfor 1780 under
Lord Gordon’s Optøjer.
E. E.

Mansfield [’mänsfi.£d], William Rose,
eng. General, f. 1819, d. 1876. Han udmærkede
sig under Kampen i Pandshab som Adjutant
hos den kommanderende General Campbell.
1855 var M. Raadgiver hos Ambassadøren i
Konstantinopel og fulgte 1857 atter Campbell
til Indien, hvor han med særlig Dygtighed var
ham behjælpelig med Oprørets Undertrykkelse
og Reorganisation af den indfødte Hær. Som
Belønning fik M. Generalmajorsgraden 1860 og
blev 1865 Højestbefalende for samtlige Tropper
i Indien, indtil han 1870 fik Overkommandoen
over Tropperne i Irland. 1871 ophøjedes han
til Peer under Navnet Lord Sandhurst.
(B. P. B.). E. C.

Mansionarii (lat.) bruges opr. i samme
Betydning som Ostiarii som Navn for dem, der
bevogtede en Kirke; de skulde blive i Kirken,
til alle var gaaet ud, og passe Lamperne.
Senere bruges det om dem, der styrer
Kirkegodset, og i Italien kaldes undertiden Korvikarerne
med dette Navn.
L. M.

Mansion-House [’mänsjən-’ha^us] (eng.:
»Beboelseshus«), Embedsboligen for Londons
(Dublins etc.) Lordmayor.

Mansket [nu alm* maŋ’sjæt] (manchette af
fr. manche, Ærme). Romerne havde en Tunika
med Ærmer (manicata), som dækkede Haanden
til Knoerne, og Manicæ, Halvhandsker, som
bares mod Kulde (se Handsker). I 6. Aarh.
var Manicæ Silkelinninger, fæstede om
Ærmerne ved Haandledet og broderede kostbart med
Guld og Perler. Da St. Radegunde (d. 587)
engang blev grebet af Afsky for al verdslig Pynt,
lagde hun som Offer paa Herrens Alter sine
Manicæ, sin udsyede Særk og Linet samt
Guldspænderne: alt hvad hun havde paa sig af
Glimmer, men da hun som Dronning af
Frankrig ikke kunde vise sig helt uden M., skar hun
sig et Par andre af sine syede Silkestrømper.
M. af denne Slags bares af Mænd i Danmark
ved Slutn. af den yngre Jernalder, og et
velbevaret Par droges frem af. Mammengraven
1868. De fandtes i Forbindelse med Levninger
af rødbrunt, vistnok opr. rødt Silketøj og bestod
af Linninger, besatte med guldindvævede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0575.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free