Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 554 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mansarde - Mansarovar - Mansart, François - Mansart, Jules Hardouin - Mansbach - Mansel, Henry Longueville

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hinanden stillede Tagflader, hvoraf den
nederste er den stejleste. Denne nederste Etage med
sine
Kvistvinduer og
sine næsten
lodrette
Sidevægge
egner sig
udmærket
til Beboelse
og anvendes
lige saavel i
den senere
fr.
Renaissance som i
moderne
Bygninger
den Dag i
Dag.
(E. S.). C. B-r.

Mansarde.

Mansarovar
(Mansaraur),
Sø i det
vestlige Thibet,
har en
næsten cirkelrund Form
og ligger 4660 m o. H. i øde, ørkenagtige
Omgivelser. M. er Kildesø for Satledsch og er et
af den ind. Mytologis helligste Steder.
M. V.

Mansart [mã’sa.r] François, fr. Arkitekt,
f. 23. Jan. 1598, d. 23. Septbr 1666 i Paris,
tilhører opr. en ital. Kunstnerslægt, Mensarto.
Han paavirkedes af de Brosse og fastholdt de
ældre fr. Traditioner i sine klare og rolige,
kun lidet barokt prægede Bygninger. Hans
berømteste Værk er Lystslottet Maisons (Lafitte)
ved Seinen nær St Germain, bygget 1642—51
for Finansministeren de Longueil. Da han
under Opførelsen ændrede sin Plan og paa egen
Haand lod nogle af de allerede opførte Mure
nedrive, faldt han i Unaade, og andre kom til
at fuldføre Kirken Val-de-Grace (stiftet af
Dronning Anna som Tak for Ludvig XIV’s
Fødsel), men ganske beslægtede Tanker
gennemførte han i Slotskapellet i Frênes. Som gl Mand
nægtede han at overtage Opførelsen af Louvres
Hovedfacade, da han ikke vilde forpligte sig
til nøjagtigt at følge sine egne Planer.
C. A. J.

Mansart [mã’sa.r], Jules Hardouin, fr.
Arkitekt, f. i Paris 1646, d. i Marly 1708, en
Nevø af den ovenn. Fr. Mansart, er den
berømteste af denne Slægts mange Bygmestre.
Han stod i stor Yndest hos Kong Ludvig XIV,
som udnævnte ham til Generaldirektør for alle
Frankrigs offentlige Bygninger. Et
Ungdomsarbejde er Ombygningen af Slottet Clagny (nu
ødelagt). Hans største Værk er Fuldendelsen af
Versailles, som under hans Ledelse
omformedes stærkt baade i det Ydre og i det Indre;
han har bl. a. opført Slotskirken og især efter
Le Brun’s Død dirigeret den indre Udstyrelse
af Appartements du roi. I Slotsparken har han
bygget Orangeriet, Kolonnaden og Grand
Trianon. Eremitagen i Marly er ødelagt under
Revolutionen. Hans kunstneriske Hovedværk er
dog Invalidedomen i Paris, fr. behersket i sin
Brug af Barokkens Virkemidler (1680—93).
Desuden har han planlagt de parisiske Pladser,
Place des Victoires og Place Vendôme og bl. a.
bygget Landslottet Dampierre og Raadhuset i
Lyon. — Efter hvilken af de to Arkitekter M.
de brudte Mansard-Tage har faaet Navn, er
næppe helt sikkert, men det synes dog, at J. H.
M. har skaffet denne Tagform Borgerret ved at
anvende dem i Clagny og paa Staldene i
Versailles.
C. A. J.

Mansbach [’mansbak], 1) Johann
Friedrich von, dansk og norsk Officer, Herre til
det adelige Gods Mansbach i Kredsen Hersfeld
i Kurhessen, f. i Hessen 26. Oktbr 1744, d. 15.
Marts 1803 paa Fredriksten. Han kom 1772 fra
hessisk Militærtjeneste i dansk, hvor han blev
Oberstløjtnant og Chef for Dronningens
Livregiment til Fods, blev senere Kammerherre og
naturaliseredes som dansk Adelsmand, var
1783—85 Chef for 2. Vesterlenske Regiment, 1785—87
for 2. Smaalenske Regiment, 1787—1803 for
Søndenfjeldske gevorbne Infanteriregiment og
Inspektør over Infanteriet søndenfjelds. Deltog
1788 som Generalmajor og Chef for 4.
Feltbrigade i Toget mod Sverige. Blev 1790
kommanderende General søndenfjelds og Kommandant
paa Fredriksten, 1801 Generalløjtnant.

2) Carl von, norsk Officer, Herre til
Mansbach, foreg.’s Søn, f. paa Fredrikshald 23. Marts
1790, d. paa Mansbach 17. Juni 1867, gjorde
som Barn Pagetjeneste paa Gottorp Slot, blev
1805 Sekondløjtnant, 1814 Kaptajn og
Divisionsadjutant i den norske Generalstab og 1816
Major, Overadjutant hos Kong Karl (XIII) samt
Kabinetskammerherre. Ved Siden af sin Stilling
ved Hoffet og i Generalstaben var han 1822—28
Chef for Krigsskolen, Oberst fra 1823 og
Generaladjutant fra 1825; blev 1828 Generalmajor,
Chef for Bergenske Infanteribrigade og
Kommandant paa Bergenhus samt første Adjutant
hos Kongen og overflyttedes 1838 til 1.
Akershusiske Brigade og Fredrikstens
Kommandantskab. Efter 1839 at være blevet Generalløjtnant
indtraadte han i den s. A. nedsatte
Unionskomité, hvis norske Ordfører han i 5 Aar var.
1847 gik han over i diplomatisk Stilling, var
derefter Minister ved Hofferne i Haag, Wien,
Berlin og Dresden, var 1857 Medlem af
Interimsregeringen og tog det flg. Aar Afsked.

3) Carl Adalbert von, norsk Officer og
Diplomat, foreg.’s Søn, f. i Kria 21. Aug. 1820,
d. paa Mansbach 4. Jan. 1890, Officer fra 1841
og Ordonnansofficer hos Kong Karl Johan,
indtraadte efter at have taget Kameraleksamen
ved Upsala Univ. i Udenrigsdepartementet og
blev siden ansat som Legationssekretær i
Berlin og fra 1859 som Ministerresident i Bryssel.
Tog 1867 efter Faderens Død Afsked for at
bestyre sine Godser Mansbach og Bodenhausen i
Hessen.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Mansel [’mäns_ə£], Henry Longueville,
eng. Teolog og Filosof, f. i Cosgrove i
Northampton 6. Oktbr 1820, d. smst. 30. Juli 1871.
Han var en Tid Præst, men levede i øvrigt sin
meste Tid i Oxford, beskæftiget med
Undervisning, indtil han 1866 blev Prof. i Kirkehistorie
ved Univ. der. Som Filosof var han paavirket
af Kant og Hamilton og forenede paa en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>