Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Margrete (Dronning af Skotland) - Margrete (norske Dronninger og Prinsesser) - Margrete af Angoulème - Margrete af Valois
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jakob III af Skotland aftaltes 1460 paa et Møde
i Bourges, hvor den fr. Konge mæglede i en
Strid mellem Skotland og Norge ang. en i lang
Tid ikke betalt Skat af Hebriderne. 1468 sluttedes
Ægteskabskontrakten; da Christian ikke kunde
udbetale Medgiften (60000 Gylden) kontant,
pantsattes Orkn-Øerne og Shetlands-Øerne til
Skotland; de indløstes som bekendt aldrig
senere. Brylluppet stod i Edinburgh 1469, og M.
vandt stor Popularitet i Skotland.
J. O.
Margrete, norske Dronninger og Prinsesser.
1) Margrete, Datter af den sv. Konge
Erik den Hellige og Dronning Kristina, blev
1185 gift med Norges Konge Sverre Sigurdssøn.
Efter dennes Død (1202) trak hun sig tilbage
til sine Godser i Vestergötland og Vermland.
Derimod maatte hun, saa nødig hun vilde, finde
sig i, at hendes Datter Kristina blev tilbage i
Norge. Det næste Aar kom hun efter Kong
Haakon Sverressøns Indbydelse til Norge og fulgte
ham til Bergen. Da Kongen døde her
Nytaarsdag 1204 med tydelige Tegn paa Forgiftning,
mistænkte man — iflg. Sagaen, som er hende
meget fjendsk — Dronningen, da hun havde
vist et lidet venligt Sindelag lige over for ham.
Hun vilde fri sig ved at lade en bære Jern for
sig. Prøven mislykkedes, hendes Stedfortræder
druknedes, og selv rømte hun fra Landet. Da
Datteren ægtede den tidligere Baglerkonge
Filip Simonssøn, kom hun tilbage, men blev syg
paa Vejen og døde kort efter Brylluppet (1209).
2) Margrete, Haakon Haakonssøns
Dronning, Datter af Hertug Skule Baardssøn og
Ragnhild, trolovedes 1219 med den 15-aarige
Konge, og Brylluppet fejredes 25. Maj 1225.
Skønt Ægteskabet var istandbragt af politiske
Grunde, var det, iflg. den officiøse Hoftradition
i Sagaen, meget lykkeligt, om end den
ærgerrige Hertug Skules Bagvadskelser og Oprør
maatte kaste sin Skygge over Kongeparrets
Samliv. M. var ikke med paa Skotlandstoget,
hvor Kongen døde (1263), men hun modtog
Kongens Lig i Bergen og førte det 22. Marts
1264 til dets Hvilested i Bergens Kristkirke.
Hun trak sig senere tilbage til Reins
Nonnekloster og døde her 1270.
3) Margrete, Kong Erik Magnussøns
Dronning, Datter af Kong Alexander III af Skotland,
f. 28. Febr 1261, blev gift Sommeren 1281 og
døde 9. Apr. 1283 efter at have født nedenn.
Datter.
4) Margrete, Kong Erik Magnussøns Datter,
f. 1283, blev af de skotske Stormænd kaldet til
Skotlands Dronning efter Morfaderen Kong
Alexander III (d. 1286). Allerede 1289 blev det
bestemt, at hun skulde ægte den eng. Prins
Edvard, senere Kong Edvard II. Var denne
Forbindelse kommen i Stand, vilde England og
Skotland allerede nu være bleven forenet. Om
Sommeren 1290 skulde den unge Dronning, som
Skotterne kaldte the maiden of Norway, Pigen
fra Norge, drage over til sit Rige; men hun
blev syg undervejs og døde paa Orkn-Øerne
ved Udgangen af Septbr 1290. Ti Aar senere
optraadte i Bergen en Kvinde, som udgav sig
for at være M. Men »den falske M.« blev
overbevist om Bedrageri, dømt til Døden og brændt
paa Nordnes (1301).
(O. A. Ø.) Edv. B.
Margrete af Angoulème, Dronning af
Navarra, f. 11. Apr. 1492, d. 21. Decbr 1549,
var Datter af Karl af Orléans, Greve af
Angoulème, og Louise af Savoyen. Faderen døde, da
hun var 4 Aar gl, men Moderen lod hende faa
en fortræffelig Uddannelse, der stillede hende
lige med Tidens mest kundskabsrige Mænd. 1509
ægtede hun Hertug Karl af Mençon og siden
efter hans Død Henri d’Albret, Konge af
Navarra, med hvem hun havde Datteren Jeanne
d’Albret, Henrik IV’s Moder. Dronning M.’s
Broder var Frankrigs Konge Frants I, og hun
øvede paa ham en meget stor Indflydelse. Stærkt
interesseret i alle aandelige Spørgsmaal samlede
hun om sig en talrig Kreds af Forfattere. Mange
af disse var mere ell. mindre udpræget
Tilhængere af den protestantiske Religion, og
Dronning M. havde selv Forkærlighed for denne.
Saa ofte der var Tale om Forfølgelse af
Protestanterne, talte hun deres Sag hos Kongen og
længe med Held. Katolikkerne angreb hende
voldsomt derfor, men opnaaede kun, at deres
hidsigste Ordfører blev fængslet. I de senere
Aar sejrede dog den kat. Indflydelse hos
Kongen, saa Dronning M. maatte nøjes med at yde
Protestanterne et Tilflugtssted i Navarra.
Hendes litterære Interesse fik Udtryk i Værker, der
har skænket hende en fremtrædende Plads bl.
den Tids fr. Forf. En stor Samling Digte af
hende udgaves under Titelen Marguerites de la
Marguerite des Princesses (1547, 2 Bd), men
mest berømt blev en Novellesamling efter
Decamerons Mønster: L’Heptaméron des novelles
de très illustre princesse Marguerite de Valois
(1559). Dette Værk er udg. ofte i mere ell.
mindre fuldstændig Skikkelse. Den bedste Udgave
er ved F. Frank (1879—80, 3 Bd). Endelig er
ved Génin udg. Lettres de Marguerite
d’Angoulème (1841—42, 2 Bd), og 1852 har man udg.
hendes Oeuvres complètes. (Litt.: Durand,
Marguerite de Valois et la cour de François I
[Paris 1848, 2 Bd]; Lotheissen, »Koenigin
Margarete von Navarra« [2. Udg. 1885]; De
La Ferrière, Marguerite d!Angoulème
[Paris 1891]; Lefranc, Les idées religieuses de
M. de Navarre [Paris 1898]; Mme
Darmsteter, M. de Navarre [Paris 1900]; W.
Rasmussen, »Marguerite af Navarra« [Kbhvn
1901]).
P. M.
Margrete af Valois (ell. Frankrig),
kaldet »Dronning Margot«, Dronning af
Frankrig og Navarra, f. 14. Maj 1553, d. 27. Marts
1615. Hun var Datter af Henrik II og Katharina
af Medici, og ved sin Skønhed og sit Vid øvede
hun tidlig en betydelig Indflydelse ved det fr.
Hof, en Indflydelse, hun anvendte mod de
Reformerte. Hun blev Hertugen af Guises
Elskerinde, og det var meget mod hendes Vilje, at
man tvang hende til Ægteskabet med Henrik
af Navarra, den senere Henrik IV. Deres
Bryllup, der fejredes 18. Aug. 1572, fulgtes faa Dage
efter af Bartholomæus-Nattens Blodsudgydelser.
Hun og Henrik af Navarra levede i de flg. Aar
uden at bekymre sig meget om hinanden; hver
af dem fortsatte med talrige
Elskovsforbindelser. Da Henrik IV flygtede fra Hoffet 1576,
blev M. holdt tilbage som Gidsel, men to Aar
senere, da Kong Henrik III nærmede sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
