- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
604

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mariager, Peter - Mariager Fjord - Mariaser Kloster

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sidste Lamia« (1884), omarbejdet i dramatisk
Form som »Sybaris« (1887), »Magthaverne paa
Rhodos«. (1886), »Dronningen af Kyrene« (1890),
»Et Bryllup i Katakomberne« (1893) samt
»Sparta« (udg. af hans Hustru efter hans Død 1895).
Hans grundige og forstaaende Kendskab til det
gr. Oldtidsliv er i alle disse Arbejder forenet
med en smuk Kompositionskunst og en fin,
gennemdannet Stil, saa at det er med god
Grund, at hans antikke Fortællinger baade i
Danmark og i Udlandet vandt Udbredelse
og Anerkendelse; Oversættelser foreligger paa
Svensk, Tysk, Engelsk, Hollandsk og Græsk.
J. Cl.

Mariager Fjord skærer sig fra Kattegat c.
36 km ind i Jyllands Østkyst. Mundingen af
Fjorden er opfyldt af et stort Sandflak, hvis
indre Del er tørt ved Lavvande, og over hvis
nordlige Del Fjordløbet gaar. Flakket strækker
sig langt uden for Mundingen. En Barre gaar
tværs over Indløbet af Fjorden. Over Barren og
over de læge Steder i Fjorden er der uddybet
saaledes, at Dybden i Løbet fra Søen over
Barren er 6 m, og i Løbet mellem Barren og
Bunden af Fjorden 5,7 m. Den mindste Bredde i
Renderne er c. 25 m. Pynten paa Nordsiden af
Fjorden hedder Als Odde. Her er et lille Fyr
og Ledebaaker for Indsejlingen gennem den
gravede Rende. Lodser bor herude og border i
Reglen Skibene ud for Anduvningstønden ved
Rendens Munding. I hele den østlige Del af
Fjorden er Farvandet en fra 6—13 m dyb,
stærkt bugtet Rende. Denne er paa begge Sider
stejlt opgaaende, og Resten af Fjordbassinet er
ved Lavvande til Dels tør. Fjorden er
smallest, nemlig c. 1/2 km, ved den lille Ladeplads
Hadsund, der ligger paa Nordsiden af
Fjorden. Tæt Ø. f. dennes Havn er tværs over
Fjorden bygget en Jernbanebro med Svingbro for
Sejladsen. Omtr. 2 km inden for Hadsund
ligger Møllegrund tværs over Farvandet. Over
denne og V. f. denne fører gravede Render til
de store Broer paa Sydkysten. Vestligere er
Dybderne større, og Løbet udvider sig over
hele Fjorden med Undtagelse af en smal
Landgrund. Midt i Fjorden findes dog fl. Steder
Revler med lægt Vand. I Bunden af en Bugt
paa Sydsiden af Fjorden ligger Mariager, og i
det inderste af Fjorden Hobro. Ud for Mariager
findes Fjordens største Dybde, 29 m. Omtr.
midtvejs mellem Hadsund og Mariager træder
Skrivekridt frem i Skrænterne paa begge
Sider. Forekomsten heraf har givet Anledning til
en betydelig Cementfabrikation. Mange
Udskibningsbroer med indtil 5,7 m Vand findes ud for
Cementfabrikkerne Kongsdal, Cimbria og
Dania, der alle ligger paa Sydsiden af Fjorden
Ø. f. Mariager. Ved Mariager Skibsbro og ved
Bolværket i Hobro Havn er ligeledes 5,7 m. —
Fjorden er godt afmærket for Sejladsen. Ebbe
og Flod indtræffer med roligt Vejr
regelmæssigt i Mundingen af Fjorden og aftager indefter.
Uden for Fjorden kommer Floden N. fra og
Ebben S. fra. Inden for Barren løber
Strømmen i Farvandets Retning ofte med ret
betydelig Fart. — Den indre Del af Fjorden kaldes
Hobro Fjord. (Litt.: »Den danske Lods«).
G. F. H.

Mariaser Kloster, nu en Herregaard ved
Mariager By, var i Middelalderen et Kloster af
Birgitlinerordenen, indviet til Jomfru Maria
og Skt Birgitta. Dets første Oprindelse gaar
formentlig tilbage til Erik af Pommern’s Tid
(snarest Slutn. af 1420’erne), idet Maribo
Kloster da synes at have faaet overdraget en
Ejendom ved nuv. Mariager By til her at
grundlægge et Birgittinerkloster. I sin endelige
Form hidrører M. K. dog først fra Kristoffer
af Bayern’s Tid. Det, der gav Stødet til det,
var, at Kartheuserordenen Aar 1428 havde
faaet overladt de to ganske hensygnede
Benediktinerklostre, Glenstrup og Vor Frue i
Randers, med alle disses Besiddelser til deraf at
grunde et Kartheuserkloster, men senere
opgav Foretagendet og i Stedet overdrog
Ejendommen til Birgittinerne i Maribo, til Brug for
et nyt Birgittinerkloster i Danmark. Kristoffer
af Bayern stadfæstede denne Ordning, og i et
Brev af 1446 bekræfter Paven ligeledes
Godsoverdragelsen og gav Tilladelse til Stiftelsen
af det ny Birgittinerkloster under Navn
Mariager. Opførelsen af Klosteret trak dog i
Langdrag; endnu 1468 var det langtfra færdigt, og
Kristian I tilskrev da Paven om Klosterets
Vanskeligheder og bad om Støtte til, dets
Fuldførelse. Kongerne viste i det hele M. K. megen
Velvilje. 1449 gav Kristian I det Brev paa fri
Havn i den nærmest tilstødende Vig af Hobro
Fjord, og Kongerne Hans, Kristian II og
Frederik I stadfæstede ell. udvidede dets
Privilegier. Særlig Støtte fandt Klosteret fremdeles
hos Adelen, til hvilken i øvrigt ogsaa dets af
Nonner og Munke under Styrelse af en
Abbedisse og en Generalkonfessor bestaaende
Personale væsentligst hørte. Dels ydede Adelen
Jordegods ell. Kostbarheder ved Novicernes
Indtrædelse, dels skænkede den Jordegods for
Afholdelse af Messer ell. for at faa Tilladelse til
Bisættelse i Klosterkirken. I sin Velmagtstid
havde M. K. Ejendomme o. a. Besiddelser rundt
om i Jylland i By og paa Land, deriblandt
adskillige Kirker, Møller m. m. Mariager Købstad,
der i øvrigt skyldte Klosteret sin Opkomst, stod
længe i et vist Afhængighedsforhold til dette.

Ved Reformationens Indførelse inddroges
Klosteret under Kronen, og det var nu Sæde
for en kgl. Lensmand; Nonnerne og »de
indgivne Brødre« (ɔ: Munkene) fik dog Lov at
blive boende, og endnu en Aarrække efter
modtog Klosteret nyt Personale, idet Adelen havde
ønsket at bevare det som et Hjemsted for
Adelsfrøkener. De vekslende Lensmænd gjorde det
derfor til Pligt at underholde Kloster
jomfruerne og Brødrene samt til disses Opbyggelse at
holde »en lærd Prædikant, som skal lære og
prædike Guds rene Ord«. Efterhaanden
affolkedes dog Klosteret mere og mere, og endelig
blev det 1588 ganske ophævet. Det vedblev
imidlertid at være et kgl. Len indtil 1664, da
det solgtes og gik over i privat Besiddelse. De
første Ejere var Albert Baltzer Bernt’s
Arvinger og Leonhard Marselis, derefter F. L. v. d.
Wiele, d. 1680, og fra 1683 den tyske Friherre
Andreas Pauli v. Liliencron, af hvis Arvinger
Frederik IV 1713 overtog det i Kraft af sin
Indløsningsret. Ved Auktion 1720 købtes Gaard

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0624.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free