- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
627

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marineforeningen - Marinehospitalet - Marineingeniør - Marinelim - Marinelli, Giovanni - Marinelli, Olinto - Marinemaleri - Marinemessing - Marineministerium - Marineo - Marineo, Lucio - Marine- og Landskabsmaleri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Medlemmer optages Mænd, der har Interesse for
Krigs- ell. Handelsmarinen ell. de hertil
knyttede Institutioner.
C. B-h.

Marinehospitalet (Søv.) benævnes det for
Søværnets Mandskab indrettede Hospital, hvor
tillige det faste Mandskabs Koner og Børn kan
finde Optagelse. Det ligger i Prinsessegade og
blev taget i Brug 1915. M. ledes af en
Direktion, bestaaende af Chefen for
Marineministeriets Admiralitetsdepartements 2. Afdeling og
Chefen for Søværnets Lægevæsen.
Administrationen forestaas af en Inspektør. Det
indeholder 3 Afdelinger, en for med. Sygdomme, en
for kirurgiske og en for Hud- og
Kønssygdomme samt forsk. Klinikker.
C. B-h.

Marineingeniør [-sje-] (Søv.). Officersgrad
i det danske Maskinkorps efter Søværnsloven
1909—22. Den bestod af Marinestabsingeniøren,
Marineoveringeniører, Marineingeniører af 1.
og 2. Grad samt Marineingeniørassistenter. M.
udførte navnlig Tjeneste om Bord i Skibene.
Efter Lov om Søværnets Ordning af 1922; er
den tidligere anvendte Benævnelse
Maskinmester indført for de farende
Maskinofficerer, medens Benævnelsen Ingeniør kun
anvendes for de højeste tekn. Stillinger ved
Orlogsværftet, der kræver særlig
Ingeniøruddannelse. En lgn. Ordning haves i den norske
Marine.
C. B-h.

Marinelim, se Kit.

Marinelli [mari’næli], Giovanni, ital.
Geograf (1846—1900), studerede Matematik og
Jura i Padua, var 1867—79 Lærer ved
Gymnasiet i Udine, indtil han 1879 blev Professor
i Geografi i Padua. Fra 1892 virkede han som
Lærer i Geografi og Etnografi ved Instituto di
Scienze sociali
i Firenze, og var tillige
Direktør for Rivista geografica italiana. Bl. hans Skr
kan, foruden talrige Smaaartikler, fremhæves
La geografia e i padri della Chiesa (Rom 1882),
La superficie del regno d’Italia (Venedig 1883),
La Terra, trattato popolare di geografia
universale
(Milano 1883), Colli Euganei (Padua
1888), Venezia nella storia della geografia
cartografica ed esploratrice
(Venedig 1889),
Commemorazione de Eugenio Ruspoli (Firenze 1894).
C. A.

Marinelli [mari’næli], Olinto, ital.
Geograf, f. 1874, Prof. i Geografi ved Teknisk
Institut i Firenze, har studeret Karstfænomener
i Østalperne og har bl. a. udg. Fenomeni carsico
(1897) og Studi orografici nelle Alpi orientali
(1899).
C. A.

Marinemaleri, se Marine- og
Landskabsmaleri
.

Marinemessing, se Sømetal.

Marineministerium. Da i Danmark den
gl. Landsstyrelse gennem Kollegier 1848 afløstes
af den nugældende ministerielle, oprettedes
som øverste Administrationsinstitat for alt, hvad
der direkte ell. indirekte vedrører Søværnet,
M., der i sin nuv. Form bestaar af 2
Departementer: Admiralitets- og Kommisisariats-Dept.
I Spidsen for M. staar
Marineministeren, ell., naar Flaade og Hær har samme
Minister, »Forsvarsministeren«. Er Ministeren
civil, ansættes en Søofficer som Direktør for
hele M.

Admiralitetsdepartementet er delt i 2
Afdelinger, hver med en Søofficer som Chef. 1.
Afdeling bestaar af Sekretariat- og
Kommandokontoret. Under dette sorterer alle egl. milit.
Sager, saasom Kommandosager, Mandskabets
Indkaldelse og Fordeling, Udfærdigelse af
Instruktioner og Bestemmelser, Skibenes
Udrustning og Personellets Øvelse og Udrustning,
Fiskeriinspektionen ved Island og Færøerne,
Orlogsværftet, Søværnets Jurisdiktion, Skoler,
Afskedigelser og Ansættelser, Naadesbevisninger
m. m. Under denne Afdeling sorterer endvidere
Revisionskontoret, der foretager Revisionen af
Søværnets Regnskaber og af de under M.
henlagte civile Institutioners Regnskaber.

2. Afdeling bestaar af Admiralitetskontoret,
under hvilket sorterer de under M. henlagte
civile Institutioner som: Fyrvæsen,
Vagervæsen, Lodsvæsen, Redningsvæsen, Søkortarkivet,
Meteorologisk Institut, Hirsholmene,
Uskadeliggørelse af Vrag, endvidere Hospitals- og
Sygevæsen, Nyboder, Fiskeriinspektionen, i de
danske Farvande, Marinens Bibliotek m. m.

Kommissariatsdepartementet, hvis Chef er en
civil Departementsdirektør, bestaar af
Kommissariatskontoret og Kassererkontoret, der
administrerer Flaadens Økonomi og Anskaffelser,
Skibenes Proviantering, Holmens Kirke,
Christiansø, Søkvæsthuset, Arkivforretninger,
Kassererforretninger o. a. l.
C. B-h.

Marineo [mari’næo], By paa Sicilien, Prov.
Palermo, ligger 20 km SSØ. f. Palermo, ved en
lille Indskæring. (1911) 8100 Indb. M. har Avl
af Vin, Sydfrugter og Oliven.
C. A.

Marineo [mari’næo], Lucio, kaldet M.
Siculo, Humanist, f. i Bedino paa Sicilien
omtr. 1460, d. efter 1533. Fra sin Fødeø, hvor
han tidlig havde virket som lærd Skolemand,
drog han i 1480’erne i en sp. Adelsmands Følge
til Spanien, hvor han snart opnaaede betydelig
Anseelse som lærd Universitetslærer. Han var
Prof. i Salamanca i de klassiske Studier
1484—96; derefter levede han, ved Hoffet og i
Kongens umiddelbare Omgivelser. M. er Forf. til fl.
omfangsrige og betydelige Værker, navnlig
Epistolarum familiarium libri 17 (Valladolid 1514)
og De rebus Hispaniæ memorabilibus (Alcalá
1530), hvilken er at betragte som en Slags
»Bädeker« over Spanien og tillige en Krønike
over Samtidens Begivenheder.
E. G.

Marine- og Landskabsmaleri.
Landskabsmaleriet spiller kun en lille Rolle
i den antikke klassiske Kunst, hvor
Naturfænomenerne under den overvejende Interesse
for Menneskeskikkelsen ofte netop billedlig
udtrykkes ved Personificering (Vinde, Flodguder
etc.). Men som Litteraturen tilfulde viser de
antikke Folkeslags levende Interesse for
Naturens Skønhed, giver ogsaa Oldtidsfund —
baade kunstneriske og litterære — os Beviset for,
at Interessen for billedlig Fremstilling af
landskabelig Skønhed ikke laa Antikken saa fjern.
I lange Tidsrum fremtræder dog Landskaberne
mest som Baggrund ell. i rent dekorative
Øjemed. I den alexandrinske Tid med dens mere
udprægede Natursans faar Landskabet et
selvstændigere Præg. Som ejendommeligt Eksempel
paa senere antikt Landskabsmaleri (»historisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0647.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free