- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
664

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maroquin - Maroquinpapir - Maros - Marostica - Maros-Torda - Maros-Ujvár - Maros Vásárhely - Marot, Clément - Marot, Jean - Maroto, Rafael - Marpessa - Marple - Marpurg, Friedrich Wilhelm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Maroquin [maro’kæŋ], se Safian.

Maroquinpapir [maro’kæŋ-],
Safianpapir, Papir, der ved Farvning, Glitning og
Indpresning af Mønster har faaet et lgn.
Udseende som Maroquin.
K. M.

Maros [’måro∫] (i Oldtiden Maris, Marisos
ell. Marisia), Biflod til Theiss i Siebenbürgen og
Ungarn, udspringer ikke langt fra Grænsen af
Moldau paa Nordsiden af Hargita-Bjergene,
løber i vestlig Retning, træder ved Arad ind i
Lavlandet, hvor den danner Sumpe, og
udmunder ved Szegedin i Theiss. M. har et Løb paa
883 km, bliver sejlbar ved Karlsburg og danner
en Hovedvej for Transporten af Salt og Træ
mellem Siebenbürgen og det sydøstlige Ungarn.
N. H. J.

Marostica, By i det nordøstlige Italien,
Prov. Vicenza, ligger i Nærheden af Brenta og
har et gammelt Kastel, Straahattefabrikation,
Vinavl og (1911) 5500 Indb.
C. A.

Maros-Torda [’måro∫-’tordå], tidligere ung.
Komitat i Siebenbürgen, Rumænien, omkr. øvre
Maros. 4188 km2 med 200000 hovedsagelig
magyariske evangeliske Indb. Overfladen er mod
Ø. bjergrig; V. f. Maros findes det træløse,
saltrige Bakkeland Mezöség. Agerbrug og Kvægavl;
Industrien er uden Bet. Hovedstad er
Maros-Vásárhely.
N. H. J.

Maros-Ujvár [’måro∫-’ujva.r]
(Maros-Akna-Ujvár), Flække i Siebenbürgen,
Rumænien, ved venstre Bred af Maros, har 4400
magy. og rum. Indb., Slot og det betydeligste
Saltværk i Siebenbürgen (med en aarlig
Produktion af c. 50000 t Stensalt), Ammoniak- og
Sodafabrikker.
N. H. J.

Maros Vásárhely [’måro∫-’va.∫a.rhælj] (rum.
Osorhei), Hovedstad i tidligere ung. Komitat
Maros-Torda, Rumænien, ved venstre Bred af
Maros og Jernbanelinien
Kocsárd—M.—Szász—Régen, (1920) 26000 hovedsagelig magy. Indb.,
Appellationsret for Siebenbürgen og Kredsret,
Erhvervskammer, Over- og Undergymnasium,
tekn. Skole og Haandværksmuseum. Slægten
Telekis Slot indeholder bl. a. et kostbart
Bibliotek (70000 Bd). Sukker- og Spiritusfabrikation,
Savskæreri og Petroleumsraffinaderi. I
Omegnen Tobak-, Vin- og Frugtdyrkning.
N. H. J.

Marot [ma’ro], Clément, fr. Digter, f.
1496 ell. 1497 i Cahors, d. i Torino 1544. M.’s
Fader, Jean M. (1463—1523), der ogsaa var
Digter, var Kammertjener hos Frants I. Sønnen
studerede i Paris, blev 1519 Page hos Kongens
Søster, vandt Kongens Gunst ved Digtet Le
temple de Cupidon
, drog med ham til Italien
og blev 1525 fangen i Slaget ved Pavia, men
snart udløst af sit Fangenskab. 1526 blev han
fængslet, beskyldt for Kætteri, sad først i
Châtelet, derpaa i Chartres, men blev løsladt af
Frants I, til hvem han havde rettet et Digt. I
Fængselet satiriserede han over sine Anklagere
og Dommere i det allegoriske Digt L’enfer.
Atter anklaget af Sorbonnen som Kalvinist
flygtede han 1535 til Dronning Marguerite af
Navarra, fra hende til Hertuginde Renée i
Ferrara, hvor han gik over til Protestantismen, siden
til Venezia og 1536 tilbage til Frankrig, hvor
han nød Kongens Beskyttelse indtil 1542, da
hans Kongen tilegnede Oversættelse af David’s
Salmer paa ny vakte Sorbonnens Forargelse og
Forfølgelse, saa han maatte flygte til Genève
og herfra, p. Gr. a. sit lystige Levned, til
Torino. I M.’s Digtning parres Renaissance og
Reformation. Den udgik fra Middelalderen — han
udgav Romanen om Rosen og Villon’s Værker
—, men prægedes efterhaanden mere og mere
af den ny Tids Aand og Tænkemaade,
paavirkedes af de klassiske Digtere og af de ital.
Humanister. Som Hofmand og Hofdigter
uddannede han sig til en vittig konverserende og
aandfuld poetisk Kausør, skrev med Ynde og
Lune Rimbreve og Satirer, følsomme Elegier,
knappe og rammende Epigrammer, klare og
naturlige Sange. Fin Smag og livfuld Verve
præger hans lette, kvikke og indsmigrende
style marotique. Hans Cinquante psaumes udk.
1543, hans Œuvres complètes ved Jannet
1868—74 (4 Bd), ved Guiffrey 1876—1909 (3 Bd). Ogsaa
hans Søn Michel M. var Digter; han blev
1534 Page hos Dronning Marguerite. (Litt.:
Colletet, Notices biographiques sur les trois
M.
[1871]; O. Douen, C. M. et le psautier
huguenot
[2 Bd, 1878—79]).
S. Ms.

Marot [ma’ro], Jean, fr. Arkitekt, f. c.
1619 i Paris, d. 1679, er mindre kendt ved sine
udførte Arbejder end ved en Række
Kobberstik-Publikationer af egne og andres Bygninger, der
er vigtige Kilder til fr. Arkitekturhistorie. Hans
Søn, Medhjælper og Efterfølger Daniel M., f. c.
1660, d. efter 1718, der fortsatte denne
Udgivervirksomhed, maatte efter det nantiske Edikt
1685 gaa i Landflygtighed og nedsatte sig i
Amsterdam, hvor han blev Arkitekt for Vilhelm
af Oranien; hans talrige Ornamentstik varierer
med stor Dygtighed Bérain’s Motiver og har
sikkert bidraget meget til at sprede den senere
Louis—XIV—Stils Baandakantusværk over
Europa.
C. A. J.

Maroto [-’råtå], Rafael, sp. General
(1785—1847), indtraadte 1808 i en Friskare og blev
Officer; var 1815 Oberst for et Regiment, der kæmpede
mod Opstanden i Chile. 1832 blev han
Generalkaptajn i Guipuzcoa, men gik n. A. over til Don
Carlos og førte 1835 hans Tropper i Biscaya.
Han faldt dog senere i Unaade og drog til
Frankrig, men kaldtes i Maj 1838 tilbage og
sattes snart efter i Spidsen for Hæren. Forbitret
over de Intriger, som den klerikale Camarilla
drev imod ham, lod han først i Febr 1839 fl. af
sine Modstandere skyde og tvang Don Carlos
til at godkende hans Optræden, men aabnede
siden Underhandlinger med Espartero, fordi
Kampen syntes ham haabløs, og sluttede 31.
Aug. Overenskomsten i Vergara, hvorved
Borgerkrigen endte. Han kunde dog ikke sikre
Opfyldelsen af de Vilkaar, som var lovede
Baskerne, og drog derfor til Sydamerika, hvor
han døde i Chile.
E. E.

Marpessa, gr. Heroine, se Idas.

Marple [’ma.əpə£], By i det vestlige England,
tæt S. f. Manchester, ved Goyt og
Peat-Forrest-Macclesfield-Kanalen, med Bomuldsspinderier;
5000 Indb.
N. H. J.

Marpurg [’ma.rpork], Friedrich
Wilhelm
, tysk Musikforfatter, (1718—95), levede i
sin Ungdom en Tid lang i Paris, hvor han blev
bekendt med Rameau’s Teorisystem, tilbragte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0684.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free