- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
694

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Martin (Paver) - Martin (Ærkebiskop i Braga) - Martin, Bon Louis Henri - Martin, Charles Marie Félix - Martin, Christoph Reinhard Dietrich - Martin, David - Martin, Eduard Arnold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og han gyste, bare han hørte Ordet
»Kirkemøde«. Han maatte dog sammenkalde et
Kirkemøde til Pavia 1423; det blev flyttet til Siena
og hævet 1424. Han maatte ogsaa forberede
Kirkemødet i Basel, men han døde, inden det
blev aabnet. (Litt.: L. Pastor, »Geschichte
der Päpste« [Freiburg 1886, 3. Opl. 1901], I).
L. M.

Martin, Ærkebiskop i Braga (Bracara), f. i
Pannonien, d. c. 580. Som ung opholdt han sig
i et østerlandsk Kloster, hvor han erhvervede
en for sin Tid enestaaende Viden. Efter sin
Hjemkomst oprettede han et Kloster i Dumium
ved Braga i Svevernes Land, han blev Abbed
og, da Klosteret blev Bispesæde, Biskop; senere
hen blev han Ærkebiskop i Braga. M. fik paa
en Synode i Braga Katolicismen gjort til
eneherskende bl. Sveverne. Han har forfattet fl.
Skr, hvoraf de interessanteste er Formula vitæ
honestæ
(»Anvisning til et ærbart Liv«) og De
moribus
(»Om Sæderne«), der ofte blev
optrykte i 15. og 16. Aarh.; Tankerne i dem ligner
Seneca’s, og de gik ogsaa længe under hans
Navn. De correctione rusticorum er en
»Bondeprædiken«, der indeholder fl. Bidrag til
Forstaaelse af Almuens religiøse Standpunkt. En
Del af M.’s Skr er udgivne af Migne i Patrol.
patrum lat.
LXXII. C. P. Caspari har udgivet
De correctione rusticorum og forsynet den med
Anmærkninger og en Levnedstegning (Kria
1883).
L. M.

Martin [mar’tæ], Bon Louis Henri, fr.
Historiker, f. 20. Febr 1810, d. 13. Decbr 1883.
Han begyndte med at skrive nogle historiske
Romaner, men vendte sig derpaa til
Historieskrivningen. 1833 paabegyndte han sammen med
flere andre en stor Frankrigs Historie, som han
fra første Binds Udgivelse fortsatte alene og nu
gav en mere personlig Karakter. Den fuldførtes
hurtig i 15 store Bind, og siden fulgte to ny
Udgaver efter ny grundigere Undersøgelser.
Den sidste, der udkom 1854—60 i 16 Bd, er et
Værk af stor Bet. og helt igennem præget af
den Liberalisme, der raadede hos Forskere fra
1830. Under Napoleon III’s Kejserdømme
stillede han sig i bestemt Opposition og talte i fl.
Værker Frihedens Sag, saaledes: L’Unité
italienne et la France
(1861), Pologne et Moscovie
(1863), La Russie et l’Europe (1866). 1871
valgtes han til Medlem af Nationalforsamlingen,
hvor han ivrig støttede Thiers; siden stillede
han sig i bestemt Opposition mod
Reaktionsforsøgene under Mac Mahon. Samtidig fortsatte
han stadig sine hist. Arbejder. 1847 havde han
udgivet De la France, de son génie et de ses
destinées
, 1856 Jeanne d’Arc, nu fulgte Études
d’archéologie celtique
(1871) og Les Napoleons
et les frontières de la France
(1874). Desuden
udg. han en 1867 begyndt mindre Histoire de
France
i 6 Bd og en Histoire contemporaine de
la France
(fra 1789 til 1815). 1878 fulgte han
Thiers som Medlem af det fr. Akademi. Hans
Biografi er skreven af Hanotaux (1885) og
Mainard og Duguet (1884).
P. M.

Martin [mar’tæ], Charles Marie Félix,
fr. Billedhugger, f. 2. Juni 1844 i
Neuilly-sur-Seine. M., der var døvstum, kom paa École des
beaux-arts
i Paris og debut. 1864 paa Salonen;
han har hentet Motiver til fl. af sine Arbejder fra
Døvstummeverdenen, saaledes »Frants fra
Sales oplærer en døvstum« (1865) og »Abbé de
l’Epée oplærer en ung døvstum« (1876) til det
Monument, der opstilledes i Institution nationale
des sourd-muets
i Paris. Andre Værker: »Den
tabte Søn« (1866), »Ludvig XI i Peronne«
(1872, i Bronze 1875), »Negerjagt« (1873) og en
Rytterstatue af Cæsar (1884).
A. Hk.

Martin [’marti.n], Christoph
Reinhard Dietrich
, tysk Retslærd, f. 2. Febr
1772 i Bovenden, d. 13. Aug. 1857 i Gotha, 1789
Notar i Göttingen, 1796 Dr. jur. smst.,
Privatdocent s. A., Prof. extraord. 1802, Prof. ord.
1805 smst., s. A. Prof. ord. i Heidelberg, hvor
han samimen med Heinse og Thibaut hørte til det
retsvidenskabelige Fakultets mest lysende
Stjerner. Krænket over en hos ham af Regeringen
foretaget Husundersøgelse tog M. sin Afsked
og blev 1816 Overappellationsraad i Jena, hvor
han tillige virkede som Prof. og søgt
Retskonsulent, f. Eks. i den Bentink’ske Sag, medens
baade den preuss. og sachsiske Regering
overdrog ham legislative Hverv. Som Retslærd var
M. udpræget Positivist og Praktiker; hans
processuelle Hovedværker, saaledes »Lehrbuch des
deutschen gemeinen bürgerlichen Processes«
(1800, 13. Udg. ved Theodor M. 1862) og
»Lehrbuch des Teutschen gemeinen
Criminal-Processes mit besonderer Rücksicht auf die neueren
in Teutschland geltenden Strafprocessgesetze«
(1812, 5. Udg. ved J. D. H. Temme 1857),
beherskede indtil den nyere Tid Litteraturen og
Retsundervisningen i Tyskland, i ikke ringe
Grad supplerede og komimenterede af en Rk.
andre Forf., f. Eks. J. K. Gensler. I sin »Lehrbuch
des Teutschen gemeinen Criminal-Rechts mit
besonderer Rücksicht auf das im Jahre 1813
publicirte Strafgesetzbuch für das Königreich
Baiern« (1825, 2. Udg. 1829) begrundede M.
Straffen som Nødværge fra Statens Side.
Foruden en Rk. Tidskriftafhandlinger o. l. skal af
M.’s øvrige Skr kun fremhæves
»Rechtsgutachten mit Entscheidungen des
Heidelberger Spruchkollegiums« (1808), »Anleitung zu dem
Referiren über Rechtssachen« (1809, 3. Oplag
1829), Selectarum dissertationum et
commentationum iuris criminalis collectio
(I, 1822) og
»Vorlesungen über die Theorie des deutschen
gemeinen bürgerlichen Processes« (I—II,
1855—57. Under Medvirkning af Theodor M.).
Fz. D.

Martin [mar’tæ], David, fransk reformert
Præst, f. i Revel 1639, d. 1721. Ophævelsen af
det nautiske Edikt bevirkede, at M. maatte
opgive sin Præstegerning og forlade Landet. Han
drog til Utrecht og blev Præst der, 1686 blev
han Prof. i Teologi i Deventer, og 1695 blev
han kaldet til Haag. Han var en lærd Mand,
og hans Studier drejede sig navnlig om
Eksegesen. 1696 udgav han det ny Test. med Noter,
og 1707 udgav han Genferoversættelsen af hele
Bibelen revideret med mange Noter og med
Indledning til hvert Skrift. En Synode i
Leuwarden 1710 autoriserede Oversættelsen, og
den bruges endnu meget.
A. Th. J.

Martin [’marti.n], Eduard Arnold, tysk
Gynækolog, f. i Heidelberg 22. Apr. 1809, d. i
Berlin 5. Decbr 1875. M. var opr. Jurist, men stud.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0714.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free