- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
695

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Martin, Eduard Arnold - Martin, Elias - Martin, Ernst - Martin, Fredrik Robert - Martin, Friedrich

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

senere Medicin, promoverede i Göttingen 1833
med en Afh.: De lithogenesi præsertim urinaria
og blev Prof. extraord. i Jena 1837, Direktør
for Fødselsanstalten og Jordemoderskolen 1846
samt Prof. ord. 1850. Han kaldtes — som D.
Busch’s Efterfølger — til Berlin 1850 og
oprettede der en gynækologisk Afdeling ved
Charité-Hospitalet, svarende til en gynækologisk
Privatklinik, som han, bl. de første i Tyskland,
havde haft i Jena. Han var den første Tysker, der
anvendte Narkose ved Fødsel (»Über die
künstliche Anaesthesie bei Geburten durch
Chloroformdämpfe«, 1848) og hans Navn er knyttet
til et af ham angivet
Fødselshjælper-Haandgreb (Pegefingerens Indførelse i Barnets Mund
samtidig med, at Hovedet presses ned med
den anden Haand), der senere især anvendes
af Wigand. Han studerede særligt det
kvindelige Bækkens Fysiologi og Patologi, angav en
Bækkenmaaler og opfandt fl. Instrumenter (en
Fødselstang, en Kefalotryptor, et
Perforatorium m. m.). Af hans Skr kan fremhæves
»Lehrbuch der Geburtshülfe für Hebammen«
(Erlangen 1854, adskillige Oplag), »Handatlas d.
Gynækologie und Geburtshülfe« (Berlin 1862, 2.
Opl. 1878), »Die Neigungen und Beugungen d.
Gebärmutter« (Berlin 1866, 2. Udg. 1870).
Desuden grundlagde han »Zeitschrift f.
Geburtshülfe und Frauenkrankheiten« (1875).
J. S. J.

Martin, Elias, sv. Maler og
Kobberstikker, f. 1739 i Sthlm, d. 1818 smst., arbejdede
først i Snedker- og Malerlære, indtil
Feltmarskal Ehrensvärd blev opmærksom paa hans
kunstneriske Anlæg og tog ham med til
Sveaborg, hvor M. bl. a. virkede som Tegnelærer.
1766 rejste han til Paris (arbejdede efter
Greuze, kopierede Boucher) og 4 Aar senere derfra
til London, hvor han studerede ved
Kunstakademiet (blev Medlem af Roy. Academy i
London). 1782 vendte han hjem til Sthlm, hvor
han Aaret i Forvejen var udnævnt til Medlem
af Akademiet, og tilbragte — med Undtagelse
af et lille Ophold i England (1788—91) —
Resten af sit Liv i Sverige. — M. har virket
som Portræt-, Genre- og Historiemaler, men
betydeligst er han som Landskabsmaler, hvor
han viser sig paavirket dels af Claude Lorrain’s
Kunst, dels — og særlig — af den fine poetiske
eng. Landskabsstili (Gainsborough, Wilson). M.
er i Nationalmus. i Sthlm repræsenteret ved en
Række Landskaber og Portrætter (bl. a. af
Bellman). Flere af disse var paa den sv.
Kunstudstilling i Kbhvn 1921, hvor man ogsaa saa
mange Prøver paa hans indtagende
Akvarelkunst (Dame med Vifte, Siddende Dame etc.);
i Göteborgs Mus. »Fra Westminster Bridge«
(under den danske Konges Besøg). Han
virkede ogsaa som Illustrator (Dalin, Bellman’ske
Vignetter). Som Kobberstikker kunde han
arbejde med største Elegance
(Konturgraveringen) og dannede Skole (fra den M.’ske Skole
udsendtes 1793 periodisk en Rk. Blade); han
udførte c. 200 Blade (langtfra alle heldige),
deriblandt 6 Blade med Fremstilling af en Datters
Opdragelse fra Vuggen til Brylluppet. En
Broder, den dygtige Johan Fredrik M.
(1755—1816) og en Søn, Fredrik Erik
(1776—1854), virkede ogsaa som Stikkere. (Litt.: G.
Paulsson
, »E. M.« i »Nationalmus. årsbok«
[1919]).
A. Hk.

Martin [’marti.n], Ernst, tysk Germanist
og Romanist, ovenn. Ed. M.’s Søn, f. i Jena
5. Maj 1841, d. 15. Aug. 1910. Han blev 1866
Privatdocent i Heidelberg, 1868 Prof. i
Freiburg, 1874 i Prag og 1877 i Strasbourg. Han
har bl. a. udg.: »Mittelhochdeutsche
Grammatik«, Examen critique des manuscrits du roman
de Renard, »Das Volksbuch Reynaert de vos«,
Le roman de Renart, »Kudrun« (1872),
»Elsässische Litteraturdenkmäler des 14.—17.
Jahrhunderts«. Sammen med Wiegand
»Strassburger Studien«.
(C. A. N.). C. B-s.

Martin, Fredrik Robert, sv.
kunstindustriel Forf., f. i Sthlm 8. Maj 1868, blev 1887
Student, 1890 filos. Kandidat, 1899 Dr. phil. i
Wien og ansattes s. A. som ekstraord.
Amanuensis ved Statens hist. Museum, 1903—08
Dragoman i Konstantinopel. Med Understøttelse af
det sv. Selskab for Antropologi og Geografi
foretog M. en arkæologisk-etnografisk
Forskningsrejse i Sibirien 1891—92, hvorfra rige
Samlinger hjemførtes. 1894—96 berejste han
Kaukasus og Centralasien samt Tyrkiet og Ægypten
og foreviste de paa denne Rejse indkøbte
kunstindustrielle Genstande — Tæpper,
Tapeter, Tøjer, keramiske Sager m. m. — paa
Udstillingen i Sthlm 1897 og i München 1910.
M. udsendtes 1899 af den sv. Regering til
Sibirien for at undersøge Rigtigheden af et Rygte
om, at Andrée’s Ballon var fundet der. 1900
begyndte han paa en Rejse til Tyrkiet sine
Undersøgelser vedrørende sv. Minder i fremmede
Lande, til hvilke den sv. Rigsdag 1898—1903
bevilgede Midler. Foruden fl. Arbejder om
Sibirien og Orientens Kultur- og Kunsthistorie har
M. udg. »Svenska kungliga gåfvor till ryska
zaren« (1647—99); »Silfverskatter i kejserliga
skattkammaren i Moskva« (1900), »Dänische
Silberschätze aus der Zeit Christian des IV,
aufbewahrt im keiserlichen Schatzkammer zu
Moskva« (1900) og A history of oriental carpets
before 1800
(1908).
A. M. D.

Martin [’marti.n], Friedrich,
Banebryder for den herrnhutiske Mission i Vestindien,
f. 1703 ell. 1704 i Øvre-Schlesien, d. 1. Febr
1750 paa St Croix. Et Medlem af
Brødremenigheden i Herrnhut vandt ham for den
evangeliske Kristendomsopfattelse. Da han begyndte at
vidne herom for sine kat. Omgivelser, blev han
udelukket af Kirken og kastet i Fængsel. Det
lykkedes ham dog at flygte til Herrnhut; 1734,
og her tilbød han sig som Missionær til St
Thomas, hvor Brødremenigheden 1732 havde
begyndt en Mission, som var blevet afbrudt
1734. Over Kbhvn rejste M. til St Thomas,
hvor han landede 1736. Det viste sig snart, at
han havde sjældne Gaver til at vinde
Negerslavernes Tillid, saa at de om Aftenen, naar
Dagens Arbejde var til Ende, samledes om ham
i store Skarer. Han talte og sang med dem og
lærte dem at læse og skrive. Han var meget
varsom med at døbe, idet han kun vilde
meddele Daaben til saadanne, hos hvem han troede
at se Vidnesbyrd om et nyt kristeligt Liv. De
Døbte forstod han at sætte i Arbejde for
Kristendommens Udbredelse bl. deres Landsmænd.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0715.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free