Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mascagni, Pietro - Mascagnit - Mascalucia - Mascara - Mascarenhas - Mascaret - Mascaron - Mascart, Éleuthère Élie Nicolas - Mascha - Maschallah - Mascheroni, Lorenzo - Maschius, Jacob Mortensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rusticana, med hvilken M. sejrede i en af
Forlæggeren Sonzogno udskrevet Konkurrence, og
som opførtes i Rom 1890. Denne Opera gjorde
M. til en berømt og fejret Musiker ikke blot i
Italien, men rundt om i Verden, thi Cavalleria
rusticana vandt i Løbet af faa Aar en næsten
eksempelløs Udbredelse. En virkningsfuld
Libretto af en dengang ikke alm.
Virkelighedstroskab (Verisme) — for hvilken dog
Forbilleder findes, f. Eks. i »Carmen« — i Forbindelse
med en sikker Sceneteknik og en vis brutal
Kraft i det musikalske Udtryk dækkede i
denne Opera over de kunstneriske Mangler, der
traadte frem i de flg. Arbejder, hvilke for
største Delen kun beredte Skuffelser, ogsaa af den
Grund, at M. ingen Sinde senere har været
saa heldig med Valget af sin Libretto. Af disse
Operaer skal fremhæves: L’amico Fritz, Le
Rantzau, Ratcliff, Zanetto, Iris, Le Maschere,
Amica, Parisina, Il piccolo Marat m. fl. M. blev
1895 Direktør for Rossini-Konservatoriet i
Pesaro og har som Orkester- og Operaleder
gjort Turnéer i Europa og Amerika. Han har
forf. en Selvbiografi (Biografi af G. Marvin,
1904).
W. B.
Mascagnit [maskan’jit] kaldes det som
Mineral forekommende Ammoniumsulfat (N2H8
SO4); det findes i smaa, hvide, rombiske
Krystaller, som en Fumaroleafsætning omkring
Vulkaner og i visse Guanolag.
(N. V. U.). O. B. B.
Mascalucia [maska’lut∫a], Flække paa
Sicilien, Prov. Catania, ligger ved den sydlige
Skraaning af Ætna, med (1911) 3300 Indb.; den
har lidt meget, 1669 ved en Lavastrøm, 1818
ved et Jordskælv.
C. A.
Mascara, By i Algérie, Departementet
Oran, ligger 96 km SØ. f. Oran paa to Høje,
der dominerer den frugtbare Eghris-Slette.
(1912) 24250 Indb. Den driver livlig Handel
med den frugtbare Slettes Agerbrugsprodukter
(Vin, Tobak, Oliven og Uld). M. var berømt
som Abd-el-Kader’s Hovedstad fra 1832,
hvorfra han ledede Kampene mod
Franskmændene. 1835 blev den erobret, afbrændt og
forvandlet til en Grushob, hvoraf den først lidt
efter lidt har rejst sig.
C. A.
Mascarenhas [maska’ranja∫], se
Maskarener.
Mascaret [maska’ræ] (fr.), et Fænomen,
som opstaar ved Springflod, naar
Havflodbølgen træder ind i visse Flodmundinger, specielt
Girondes. Der viser sig en høj, skumklædt
Bølge ell. Vandvold, der skrider frem under stor
Støj og vistnok opstaar, naar Flodbølgen fra
det dybe Hav pludselig træder ind paa lav
Grund og samtidig møder det
udadstrømmende Flodvand. Lgn. Flodbølger har man under
Navnet af »Barre« i Seine, »Bore« i Ganges og
»Pororoca« i Amazonas. Disse M. kan ved
Springflod, naar de stiger til usædvanlig Højde,
ofte anrette store Ødelæggelser.
C. A.
Mascaron [maska’rå] (fr.) (ital. mascarone)
kaldes i Bygningskunsten et maskeformet
Hoved, af Mennesker ell. Dyr, fantastisk
forvrænget ell. karikeret, anbragt i Midten af en
Cartouche ell. anden Dekoration ell. som
Slutsten i en Bue over en Dør ell. et Vindu. Ofte
er Hovedet omgivet af Vindrueblade eller andre
dekorative Ornamenter.
(E. S.). C. B-r.
Mascart [ma’ska.r], Éleuthère Élie
Nicolas, fr. Fysiker og Meteorolog, f. 20. Febr
1837, d. 26. Aug. 1908. M. blev 1864 Prof. i
Fysik ved Collège Chaptal og 1872 Regnault’s
Efterfølger som Prof. i Fysik ved Collège de
France. 1878 blev han Bestyrer af det
meteorologiske Centralbureau. M. har især arbejdet
over Elektricitet, Optik og Meteorologi; han
har konstrueret adskillige Instrumenter og
udgivet en Rk. højt ansete Lærebøger: Éléments
de mécanique (1866), Traité d’électricité statique
(2 Bd, 1876), Instruction météorologique (1881),
Leçon sur l’électricité et le magnétisme
(sammen med Joubert) (2 Bd, 1882—86), Traité
d’optique (2 Bd, 1889—91) og endelig 1900 en
Lærebog i Jordmagnetisme.
(K. S. K.). H. M. H.
Mascha (Masha), ostindisk Vægt for ædle
Metaller og Juveler à 8 Ruttee: Normalvægt
1/12 Tola = 0,971984 g, gammel Basarvægt 1/10
Sicca = 1,16422 g, i Surate (Massa) 1/12 Tola
= 1,0109 g, i Patna = 1,1988 g.
(N. J. B.). H. J. N.
Maschallah (arab. ɔ: hvad Gud vil), alm.
Udraab for at betegne Forbauselse ell.
Beundring. Ordet forekommer ogsaa som Egennavn
for fl. litterære Personer. Til Sammenligning
kan anføres, at et af den hellige Augustinus’
Breve er rettet til en afrikansk Biskop, der
benævnes Quod vult Deus (»hvad Gud vil«).
J. Ø.
Mascheroni [maske’roni], Lorenzo, ital.
Matematiker, f. i Bergamo 1750, d. i Paris
1801. M. var Medlem af Gejstligheden og i
Besiddelse af digterisk Begavelse, men hans
Hovedinteresse var Matematikken; 1786 overtog
han et Professorat i Algebra og Geometri i
Pavia. Han havde Sæde i den cisalpinske
Republiks lovgivende Forsamling, men maatte p.
Gr. a. Østerrigernes Invasion tilbringe sine
sidste Aar i Paris, hvor han deltog i en
international Kommissions Udarbejdelse af det
metriske System. Hans mest kendte matematiske
Værk er Geometria del compasso (1797), der
omhandler saadanne Konstruktioner, som kan
udføres med Passer alene; han har desuden
skrevet Adnotationes ad calculum integrale
Euleri (1790—92).
Chr. C.
Maschius (ell. Masch), Jacob
Mortensen, norsk Præst, Kobberstikker, f. c. 1630 i
Bergen, d. 12. Aug. 1678 i Jølster. Han
deponerede 1651 fra Bergens Katedralskole. Om
hans Liv vides kun lidt. Fra 1659 var han en
Tid Huslærer paa Kongsberg, hvor han tillige
virkede som Tegner i Sølvværkets Tjeneste.
Efter et kort Ophold i Kjøbenhavn 1674
vendte han Aaret efter tilbage til Norge
som udnævnt til Sognepræst til Jølster i
Søndfjord. Hans Virksomhed som
Kobberstikker kendes kun gennem nogle faa, nu ret
sjældne Blade, nemlig: 2 Afbildninger af
Trondhjems Domkirke, den ene set fra NØ., den
anden fremstillende Vestgavlen (de hører egl. til
M.’s Digt, Norwegia religiosa [Kria 1661],
senere omstukne for G. Schøning til hans Værk
om Domkirken [Trondhjem 1762]), og det store
Prospekt af Trondhjem fra 1674, til hvilket
Kobberpladen endnu bevares i Trondhjems
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
