Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maskingevær eller Mitrailleuse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og M. spillede i det hele en saa stor Rolle
under Krigen, at de, fra at være Hjælpevaaben, for
Tiden med en vis Berettigelse kan kaldes
Fodfolkets Hovedvaaben.
Bortset fra de Fordringer, som i skydeteknisk
Henseende stilles til M. (se herom nærmere
under Skydning), gælder det ved Valget af
M. bl. a. om, at finde det bedste System for
Selvlademekanismen o. a. vigtige Geværdele,
den bedste Affutering og
Transportmaade og den rigtige taktiske
Anvendelse.
Forsk. Systemer for
Selvlademekanismen m. v. De fleste M. kan m.
H. t. Mekanismens automatiske Funktionering
henføres til en af flg. 3 Grupper:
1. M. med Piberekyle, der har
bevægelig Pibe og fast Lukning for Kamret.
2. M. med Gasafledning, der har fast
Pibe og fast Lukning for Kamret. Denne
Gruppe benævnes undertiden ogsaa M. med
Gastrykladning,
3. M. med Bundstykkerekyle, der
har fast Pibe og ingen fast Lukning for
Kamret.
For alle 3 Grupper kan man tænke sig
Forholdet saaledes, at Krudtgassen, direkte ell.
indirekte, foruden at udskyde Skarp et besørger det
Arbejde, som en Skytte udfører, naar han efter
et affyret Skud aabner og lukker Laasen paa et
alm. Magasingevær. I begge Tilfælde besørges
samtidig automatisk flg.: Det tomme Hylster
trækkes ud og udkastes, Slagmekanismen
(Hanen) spændes, og en ny Patron føres ind i
Kamret. Men hertil kommer ved M., at det næste Skud
automatisk affyres, saa snart Laasen er ført
paa Plads, saaledes at Skydningen fortsættes,
hvorimod Geværskytten maa trykke paa
Aftrækkeren, før det næste Skud gaar af.
Ved M. med Piberekyle, Fig. 1
(skematisk), gaar ved Skudafgangen Piben P og
Bundstykket B samlede et større ell. mindre
Stykke tilbage, hvorunder den faste Lukning
ophæves derved, at Lukkeknaster ell.
Lukkerigler glider ud af deres Huller ell. Render i
den til Piben befæstede Laasestol, hvorefter
Bundstykket alene fortsætter Tilbagegangen og
spænder Lukkefjederen L helt. Derefter
bringer Rekylfjederen F igen Piben frem, og
endelig fører Lukkefjederen Bundstykket frem og
lukker det fast.
M. med Gasafledning, Fig. 2
(skematisk), har en Gennemboring H paa Piben
P’s Underside. Naar Skarpet har passeret
Gennemboringen, strømmer der Krudtgas gennem
denne ned i en Cylinder, hvor et Stempel S,
der er i Forbindelse med Laasen, paavirkes
saaledes, at den faste Lukning ophæves,
Bundstykket B slynges tilbage og Lukkefjederen L
spændes, hvorefter Lukkefjederen atter fører
Bundstykket frem og lukker det fast.
M. med Bundstykkerekyle, Fig. 3
(skematisk), har ingen anden Lukning end den,
der fremkommer ved, at den stærke
Lukkefjeder L holder det svære Bundstykke B paa
Plads. Naar Krudtgassen driver Skarpet frem,
driver den samtidig Bundstykket tilbage,
saaledes at Aflukningen for Krudtgassen bagtil
under Skarpets Fart gennem Løbet til Dels
maa besørges af den bageste Del af
Patronhylstret, som glider tilbage sammen med
Bundstykket. Det er dog kun et ganske ringe
Stykke, Bundstykket naar at gaa tilbage, før
Skarpet forlader Mundingen, fordi Bundstykket er
saa meget tungere end Skarpet, og fordi
Bundstykkets Bevægelse tilbage hæmmes af en
Knæledforbindelse e. l. Bundstykket naar
imidlertid at faa tilstrækkelig Fart til, at det kan
gaa helt tilbage og spænde Lukkefjederen, som
derefter atter fører Bundstykket frem paa
Plads. Det mest ejendommelige ved denne
Gruppe er Patronhylstrets Tilbagegliden i
Kamret under Skudafgangen, hvilket kan
nødvendiggøre en særlig Smøreindretning, for at
Hylstret ikke skal sætte sig fast og rives i Stykker.
Af andre Maader at frembringe den
automatiske Funktionering paa skal anføres flg.
der foruden ved Selvladegeværer (Bang’s
System) anvendes ved den fr. Puteaux-M.: Omkr.
Pibens Forende er anbragt en bevægelig Hætte,
der fortil har et Hul af noget større Diameter
end Løbet. Naar den efter Skarpet
udstrømmende Krudtgas passerer gennem nævnte Hul,
river den Hætten fremad, og da Hætten
gennem en Stangforbindelse langs Piben er i
Berøring med Bundstykket, kan Hættens
Bevægelse fremad bruges til at fremkalde
Mekanismens Funktionering. Ved enkelte M. gaar
Bundstykket ikke lige tilbage, men i en Bue.
En særlig Anordning findes ved Madsen M.
(Rekylgeværet), idet Bundstykket her er en
saakaldt Faldblok, der drejer sig om en
vandret Bolt bagtil, saaledes at Forenden kan hæves,
over og sænkes under Kammeraabningen.
Under Rekylen glider Bundstykkets Forende først
saa højt op, at Patronhylstret kan kastes ud
forneden, hvorefter Bundstykkets Forende gaar
saa højt ned, at den ny Patron af en særlig
Tilbringer kan føres ind i Kamret. Under
Slutningen af Fremløbet hæves Bundstykkets
 |
| Fig. 1. Maskingevær med Piberekyle (skematisk). |
 |
| Fig. 2. Maskingevær med Gasafledning (skematisk). |
 |
| Fig. 3. Maskingevær med Bundstykkerekyle (skemat.). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
