Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Matthias Corvinus den Store - Matthiesen, Oscar Adam Otto William - Matthiesen, Søren - Matthieu, Georg David - Matthiola - Matthiolus, Pierandrea - Matthison-Hansen, Aage - Matthison-Hansen, Hans og Johan Gotfred og Waage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvorefter M. C. lod sig krone (29. Marts 1464),
de sidste maatte efter fleraarige Kampe slutte
en 5-aarig Vaabenstilstand og overlade M. C.
Bosnien, Vallachiet og Moldau. 1468 deltog han
i Korstoget mod sin Svigerfader, den hussitiske
Konge Georg Podiebrad af Böhmen, en Krig,
der kun havde sin Grund i Erobringslyst, og
aftvang hans Efterfølger Schlesien og Mähren
(1478). Da Kejser Frederik III havde hjulpet
Bøhmerne og Polakkerne mod M. C., angreb
denne igen Østerrig og erobrede hele Landet,
ogsaa Wien, hvor han døde saa pludselig, at
hans anden Hustru, Beatrix af Neapel, blev
beskyldt for at have forgivet ham, hvad der dog
ingen Grund er til at antage. (Litt.:
Fraknoi, »M. C.« [Freiburg 1891]).
(C. F.). C. A. T.
Matthiesen, Oscar Adam Otto
William, dansk Maler, f. i Slesvig 8. Juli 1861,
gennemgik Kunstakademiet 1878—84,
debuterede 1883 paa Charlottenborg med »Kaifas;
Dante’s Helvede 23. Sang«, og vandt 1884
Akademiets lille Guldmedaille for »Griffenfeld paa
Munkholmen, beskæftiget med at undervise
Børn«. M. har en Tid studeret i Frankrig og
var 1893 i Chicago som Kommissær ved
Verdensudstillingen. Han ynder at arbejde i meget
stort Format, saaledes »Ryttere i Havstokken«
(1904—06), et Par Aar efter »Leda med
Svanen«; i de senere Aar har han dekoreret en
Kuppel i Mineralogisk Museum og begyndt et
stort Billede af Rigsdagens Medlemmer i dens
Lokale paa Christiansborg. Disse sidste
Kompositioner er udførte al fresco, en Teknik, som M.
interesserer sig meget for. Han har ogsaa 1918
udg. en Bog om Freskomaleriets Historie i
Italien. 1922 valgt af en af Kunstnersamfundets
Afdelinger til Medlem af Akademiraadet.
P. J.
Matthiesen, Søren, dansk
Regnebogsforfatter (1653—1740). M., der var Klokker ved
Trinitatis Kirke og Lærer i Regning, har
foruden to mindre Regnebøger udg. en større, der
ogsaa indeholder algebraiske og geometriske
Opgaver og bærer Titlen: Compendium
arithmeticum ell. »Vejviser, hvorved man paa
korteste og netteste Maade kan ledsages til
Regnekunstens rette Brug«, 1680 (atter udg. med
Tillæg af Prof. Horrebow 1747). Det er til
denne Bog, der sigtes i et kendt Mundheld (»efter
Søren Matthiesen’s Regnebog«).
Chr. C.
Matthieu [ma’tiø], Georg David, tysk
Portrætmaler, f. 1737 i Berlin, d. 1778 i
Ludwigslust. M. var Søn af en fordreven fr.
Hugenot, Frederik den Store’s Hof-Miniaturmaler,
David M. og Elev af sin Stifmoder, den
begavede Malerinde Rosina Lisciewska. Han
virkede som mecklenburgsk Hofmaler og malede
en Mængde friske og karakterfulde Portrætter
fra det mecklenburg-schwerinske Hof. En
Udstilling af hans Arbejder i Schwerin 1911 gav
atter den længe oversete Kunstner sit Ry
tilbage. Et af hans mest fremragende Værker
er Portr. af Friherre, senere Overstatholder,
Karl Sparre (Höpkenska Saml. paa Bogesund i
Sverige). I det schwerinske Galeri ses foruden
Portrætter »Gammel Kone læsende i Biblen ved
Kærtelys«. (Litt.: E. Steinmann og H.
Witte, »G. D. M., ein deutscher Maler des
Rokoko« [1911]).
A. Hk.
Matthiola [-’ti’-], se Levkøj.
Matthiolus [-’ti’-] (Mattioli).
Pierandrea, f. i Siena 1500 (ell. 1501?), d. i Trient
1577, var kejserlig Livlæge hos Ferdinand I i
Wien. Han er særlig kendt som Forf. af en
»Urtebog«, en i sine senere Oplag mere og mere
udvidet Kommentar til Dioscorides, der opnaaede
over 60 Oplag og Udgaver i fremmede Sprog.
Levkøjens systematiske Navn er til Ære for ham
af Robert Brown kaldet Matthiola.
(V. A. P.). A. M.
Matthison-Hansen, Aage, dansk Forf., f.
20. Marts 1864 og tilhører den kendte M.-H.’ske
Musikerslægt. Han har, fra 1891 af, udg. en hel
Række smaa Digtsamlinger, der indeholder en
Lyrik, som er spinkel, enstonig og lidet
indholdsrig, men som ofte finder Udtryk for en
veg, sværmerisk Inderlighed og klæder sig i en
smtagfuld Fonn af musikalsk Velklang,
undertiden med Farve af kinesisk Lyrik, af hvilken
M. har oversat et og andet. Et Udvalg
foreligger fra 1909.
V. V.
Matthison-Hansen, 1) Hans, dansk
Musiker, f. 6. Febr 1807 i Flensborg, d. 7. Jan. 1890
i Roskilde. Tidlig viste han kunstneriske Anlæg,
ligelig delte mellem Musik og Billedkunst. 16
Aar gl kom han til Kbhvn og blev Elev af
Akademiet under Eckersberg. Efter et Par Aars
Studier som Maler vandt dog hans musikalske
Natur mere og mere frem, og under
Paavirkning af de musikalske Huse, hvor han jævnlig
færdedes som Kvartetspiller, og af Kuhlau og
Weyse, besluttede han sig omsider til at følge
sit musikalske Kald. Særlig lagde han sig efter
Orgelspil, og allerede 1832 skaffede Weyse ham
den meget eftertragtede Post som Domorganist
i Roskilde, hvilken Stilling han beklædte til sin
Død. Han udviklede sig her til en betydelig
Orgelspiller, særlig i den fri Fantasi og
Improvisation, hvor hans fantasifulde Naturel
uhindret kunde komme til Gennembrud. Som saadan
vakte han megen Opmærksomhed paa en Rk.
Kunstrejser, han i Aarenes Løb foretog dels til
Norge og Sverige, dels til Tyskland og London.
Hans Orgelkompositioner omfatter 6
»Symfonier«, 6 Fantasier, 50 Præludier, 12 Postludier.
Desuden har han komponeret smukke
Salmemelodier og aandelige Sange, Romancer, en hel
Række (Mskpt) Strygekvartetter, endelig flere
Kirkekompositioner, 2 Oratorier (»Den stille
Lørdag«, »Johannes«), David’s 130. Salme samt
2 Paaskekantater. 2) Johan Gotfred,
ovennævntes Søn, f. i Roskilde 1. Novbr 1832, d. i
Kbhvn 14. Oktbr 1909. Han blev Student og
læste til jur. Eksamen, men var dog allerede
dengang Musiker af Fag, særlig Orgelspiller
ligesom sin Fader. Efter en vellykket Debut i
Malmö 1856 lagde han de jur. Bøger bort og
helligede sig udelt til Musikken. 1859 blev han
Organist ved Frederiks tyske Kirke i Kbhvn,
1871 ved Skt Johannes, 1881 ved Trinitatis. Ved
Konservatoriets Stiftelse 1867 blev han Lærer
i Orgelspil, senere ogsaa i Klaverspil, 1900
Medlem af Bestyrelsen. Ved sin Virksomhed og ved
forsk. Studierejser modnedes han til den
fremragende Orgelspiller, han var, bekendt som
saadan ogsaa i Udlandet, særlig i Tyskland,
hvor han ofte optraadte ved
Tonekunstnerforsamlinger o. a. betydelige Lejligheder. I en
lang Aarrække afholdt han regelmæssig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
