- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
806

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mayenne (Arrondissementshovedstad) - Mayer, Charles - Mayer, Constance - Mayer, Étienne François, Auguste - Mayer, Johann Tobias - Mayer, Julius Robert

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Korn. For Kardinal Cheverus, der er født i M.,
har Byen rejst et Mindesmærke, udført af
David d’Angers.
N. H. J.

Mayer [’majər], Charles, tysk
Klaverspiller, Lærer og Komponist, f. 21. Marts 1799 i
Königsberg, d. 2. Juli 1862 i Dresden. M. kom
som Barn til Rusland og blev Elev af John
Field, først i Moskva, senere i Petrograd, hvor
M. selv i 25 Aar udfoldede en meget omfattende
Lærervirksomhed. 1845 foretog han en stor
Kunstrejse gennem Tyskland og Skandinavien
— i Kbhvn blev han af Christian VIII udnævnt
til Hofpianist — og bosatte sig endelig 1850 i
Dresden, hvor han virkede til sin Død. M. har
skrevet fl. Hundreder, i sin Tid meget spillede,
Kompositioner for Klaver, mest Salonstykker,
Fantasier, Etuder o. s. v.
S. L.

Mayer [ma’jæ.r], Constance (Marie
Françoise Constance la
Martinière
), fr. Malerinde, f. i Paris 1775 (1778), d.
smst. 26. Maj 1821. Hun var Elev af Greuze
og malede en Tid i dennes Smag (»Bedende
Pige« [1799] m. m.). Omtr. 1803 kom hun i
Prudhon’s Atelier. Da Prudhon’s Hustru, med
hvem han levede alt andet end lykkelig, blev
indsat i en Sindssygeanstalt, flyttede M. til
ham, blev hans Elskede og en øm og opofrende
Moder for hans moderløse Børn. Hendes Kunst
blev nu helt Prudhon’sk, og i de følsomme
Emner tolkede hun sin egen Kærlighed. Let
saarlig og ømfindtlig over for sin tvetydige Stilling
skar hun en Dag efter en Rivning mellem
hende og Prudhon ganske uventet Halsen over
paa sig, idet hun tog et uoverlagt Ord fra sin
Lærers Side som Tegn paa, at han aldrig vilde
gifte sig med hende. En Pastel i Louvre af
Prudhon viser hendes Træk. Til samme Mus.
kom tre Arbejder af M.: »Den lykkelige
Moder«, »Forladt Moder« (1810) og »Drøm om
Lykke« (1819). (Litt.: Ch. Gueullette,
Mlle. C. M. et Prudhon [Gaz. d. beaux-arts
1879]).
A. Hk.

Mayer [ma’jæ.r], Étienne François,
Auguste
, fr. Sømaler, f. 8. Juli 1805 i Brest,
d. 22. Juli 1890 smst. Han debuterede paa
Salonen 1833 og fik gennem vidtstrakte Rejser
et stort Studiefelt til sine Sø- og Havnestykker
(han malede »Børsen i Kjøbenhavn«). I Mus. i
Versailles: »Søslag mellem Johannitter og
Tyrker«, i Mus. i Dijon: »Den fr. Flaade tiltvinger
sig Adgang til Taio 1831«.
A. Hk.

Mayer [’majər], Johann Tobias, tysk
Astronom, f. 17. Febr 1723 i Marbach, d. 20.
Febr 1762 i Göttingen. Efter autodidaktiske
Studier i Esslingen, hvor han 1741
offentliggjorde en geometrisk Afh., og et kortere Ophold i
Augsburg, hvor han 1745 publicerede sine mat.
Tabeller, gik han 1746 til Nürnberg som
Medarbejder ved det Homann’ske Landkortinstitut.
1751 blev M. kaldet til Göttingen som Prof. i
Matematik og fik 1754 Opsynet med det
derværende tarvelig udstyrede Observatorium —
et til Opstilling af Instrumenter tjenende
Værelse i et af Stadsmurens runde Taarne, ved
det nuv. Nicolaithor, og hvor han observerede
under de uheldigste Forhold, til
Overanstrengelse lagde ham for tidlig i Graven. Men netop
gennem de Vilkaar, hvorunder han maatte
arbejde, har han vist sig som en af 18. Aarh.’s
dygtigste og nidkæreste Astronomer. Som
Iagttager staar han kun tilbage for Bradley. Hans
Arbejder har beskæftiget sig med Maanens
Bevægelse; han verificerer Cassini’s Lov og
anviser ved Studiet af Maanens Libration en
Metode, som endnu benyttes. Resultaterne af disse
Studier samlede han i sine Maanetabeller
(Theoria Lunæ [1767], Tabutarum motuum solis et
lunæ et longitudinum methodus promotet
[1770]).
For disse Tabeller, der allerede 1755 blev
forelagte det eng. Admiralitet, fik han en Del af
den Prisbelønning, den eng. Stat allerede 1713
havde udsat for den bedste Metode til
Længdebestemmelse (Prisen blev delt mellem M.,
Urmager Harrison og Euler, som havde uddybet
betydeligt Teorien for Maanens Bevægelse).
Han anstiller de første nøjagtige Maalinger til
en Topografi af Maanens Overflade, foretager
Observationer af Fiksstjerner (»Tobias M.’s
Sternverzeichniss, neu bearbeitet von A.
Auwers« [1894]), samler Data til Undersøgelse af
Stjernernes Egenbevægelse, undersøger den
astron. og terrestriske Refraktion, udarbejder
en Metode til Beregning af Sol- og
Maaneformørkelse o. s. v. Ogsaa som Opfinder har han
vundet sig et Navn. I sin Afh. Nova methodus
perficiendi instrumenta geometrica
beskriver
han Princippet for at multiplicere Vinklen og
Reflektionscirklen, hvilket senere paa lgn. Vis
blev indført af Borda. Som Magnetiker har M.
udført fundamentale Arbejder og omtales af
Gauss som »immortalis M.«. Allerede i hans
Tid og under hans Ledelse var Göttingen
Verdens magnetiske Hovedstad. En Del af M.’s
Arbejder er publicerede i
Göttingen-Akademiets Forhandlinger (han var Medlem fra 1753),
en Del af hans utrykte Arbejder blev udgivne
af Lichtenberg: Opera inedita, I (Göttingen
1775), men endnu venter fl. Arbejder paa deres
Udgivelse.
J. Fr. S.

Mayer [’majər], Julius Robert, tysk
Læge og Fysiker, f. 25. Novbr 1814 i Heilbronn,
d. smst. 20. Marts 1878. M. studerede fra 1832
Medicin ved Univ. i Tübingen, blev bortvist af
politiske Grunde, fuldendte sine Studier i
München og Wien, blev Dr. med. 1838 og nedsatte
sig som Læge i Heilbronn. Kort efter blev han
Læge paa et holl. Skib og kom til Java. Her
saa han 1840 ved en Aareladning, at en
Europæers Veneblod var lyst som Arterieblod, og
hørte, at dette Forhold ikke er sjældent i
Troperne. Dette gav ham Anledning til at tænke
over Iltningsprocessen i Organismen i Forhold
til det ydre Varmetab og Organismens
Arbejdsydelse. Resultatet blev en kort Artikel »Ueber
quantitative und qualitative Bestimmung der
Krafte«, som indsendtes 1841 til Poggendorff,
der imidlertid refuserede den. Han
omarbejdede den og sendte den som »Bemerkungen
über die Kräfte der unbelebten Natur« til
Liebig, der optog den i sine »Annalen der
Chemie«, 31. Maj 1842. Paa Grundlag af, at
en Aarsag ikke kan forsvinde, men maa
genfindes i sin Virkning, opstiller M. her den
Sætning, at Kraft (brugt i samme Bet., hvori man
nu bruger »Arbejde« ell. »levende Kraft«) er en
uforgængelig Størrelse. Naar der (ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0826.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free