Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mazzini, Giuseppe - Mazzola - Mazzolini, Lodovico - Mazzoni, Guido - Mazzoni, Guido
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sammensværgelser mod de ital. Regeringer. Under
Krigen 1859 holdt han sig tilbage af Mistillid mod
Frankrig, ja brød endog med Kossuth, fordi
denne havde søgt fr. Hjælp til Ungarns
Frigørelse. 1860 vakte han Opstanden paa
Sicilien, endnu før Garibaldi kom, og gjorde sin
yderste Flid for at hindre, at Øen kom under
Cavour’s Indflydelse; ligeledes stod han 1862
bag Garibaldi’s ny Tog til Syditalien.
Derfor afslog den ital. Regering ogsaa
gentagne Opfordringer om at tillade hans
Tilbagekomst, og Deputeretkamret forkastede 1865 to
Gange det Valg, der var faldet paa ham i
Messina. Paa sin Side nægtede han ogsaa som
Republikaner at modtage Valget og krævede
rent ud Huset Savojens Afsættelse. Septbr 1866
ophævedes ved den alm. Amnesti
Dødsdommen imod ham (fra 1857 for Opstanden i
Genua), og han kunde derefter frit vende tilbage;
men han afviste dette Tilbud med Harme, da
han ikke vilde have »Benaadning for at have
elsket Italien over alle Ting«. 1868 valgtes han
endog til Stormester for alle ital. Frimurere.
I Garibaldi’s Forsøg mod Rom 1867 havde han
ingen Del, derimod ledede han Maj 1869 en
Sammensværgelse i Milano og Juli 1870 en
anden i Palermo; blev fængslet, men frigivet efter
Roms Tilknytning s. A. Hans sidste politiske
Udtalelser var 1870 mod Dogmet om Pavens
Ufejlbarhed og siden til Bedste for Tyskland
mod Frankrig, samt Foraaret 1871 mod
Paris-Kommunen for dens materialistiske og
antireligiøse Retning. 1871 bosatte han sig i Pisa
og levede her et helt Aar ukendt og under et
fremmed Navn. Under stor Højtidelighed
foregik hans Ligfærd først i Pisa og 17. Marts
1872 i hans Fødeby. Sørgefester holdtes rundt
om i Italien, og Deputeretkamret udtalte sin
Anerkendelse af, hvad han havde virket for
Folkets politiske Vækkelse, og af hans
personlige Uegennyttighed. 1882 rejstes et
Mindesmærke for ham i Genua. M. var visselig en
Fantast og en Fanatiker langt mere end en
politisk Folkeleder: som en Profet forstod han
at vække Begejstring hos sine Landsmænd,
men det Maal, han stræbte efter, naaedes
ingenlunde; med Kongedømmet forsonede han
sig aldrig, skønt det grundlagde Enheden. Hans
Skr udgaves 1861—91 i 18 Bd: Gli scritti
litterarii (Turin 1904) og fl. Samlinger Breve
1875—1905. (Litt.: Simoni, M. Histoire des
conspirations mazziniens [Paris 1870]; Nardi,
G. M. [Milano 1872]; J. W. Mario, M. nella
sua vita e nel suo apostolato [Milano 1885];
Life and writings of Jos. M. [6 Bd, London
1870, 2. Udg. 1879—91]; Linton,
Recollections of M. and his friends [London 1892];
Bolton King, M. [1903]; v. Schack, »J.
M. und die italienische Einheit« [1891]; Lucio,
G. M. [1905].
E. E.
Mazzola [ma’t.såla] (Mazzuola,
Mazzuoli), ital. Kunstnerfamilie, hvis enkelte
Skikkelser Kunsthistorien har svært ved at
rede ud fra hinanden. Nævnes kan Filippo
M. (d. 1505, virkende i Fødebyen Parma; i
Berlins Mus. to Billeder: »Maria og Barnet«)
og Girolamo M. (d. 1569), ligeledes
væsentlig knyttet til Parma; her findes bl. a.
»Den hell. Katharina’s Formæling« (i S.
Giovanni). Mest kendt er Francesco Maria
M., kaldet Parmigianino (s. d.).
A. Hk.
Mazzolini [mat.so’lini] (Mazzolino),
Lodovico (da Ferrara, Il
Ferrarese), ital. Maler, f. c. 1480 i Ferrara, d.
smst. 1528. Han er Elev af L. Costa, dog iflg.
Lermolieff ogsaa uddannet under Indflydelse
af D. Panetti og E. Roberti, har
Ferrara-Skolens Præg, er energisk, ofte overdreven, i
Gengivelsen af det mimiske Udtryk (ret plumpe
Typer), i Besiddelse af en særdeles kraftig, men
stærkt broget Kolorit, med dybt glødende
Lokalfarver, hvis Virkning forhøjes ved
Anvendelse af Guld (Guldrelief til det høje Lys i
Draperier); Baggrundene er gerne forsynede
med symmetrisk holdt Arkitektur. Hans
Billeder er med faa Undtagelser smaa og fint
gennemførte. Kendte Arbejder: i Berlins Mus.
»Kristus som 12-aarig i Templet« (to
Fremstillinger), Fløjalter med tronende Maria samt
»Hellig Familie med Elisabeth«, i Wiens
Hofmuseum »Kristi Omskærelse«, i Londons Nat.
Gallery to »Hellig Familie« og »Kvinde grebet
i Hor«, i Ferraras Ateneo »Presepio« (Barnets
Tilbedelse); andre i Galerier i München,
Dresden, Louvre, Uffizi i Firenze, Rom, Turin etc.
A. Hk.
Mazzoni [ma’t.soni], Guido, kaldet
Modanino, ital. Billedhugger (1450—1518). Han
virkede især i sin Fødeby Modena; en Tid, fra
1491, vides han at have opholdt sig i Neapel.
M. er berømt for sine bemalede Frigrupper af
Ler, ofte i Legemsstørrelse, beregnede paa at
opstilles i Nicher paa Valfartssteder,
Gravmæler o. l.; Emnerne er gerne Klager over Kristi
Død ell. Tilbedelsen af Madonna med Barnet i
Krybben. Disse Arbejder, hvortil der vel
fandtes adskillige Sidestykker fra tidligere Tid og
karakteristiske Forbilleder udførte af Niccolo
dall’ Arca og Onofri, har M. behandlet
genremæssig med den stærkeste Naturalisme og
kraftigt dram. Liv; Figurerne er Folkelivstyper,
tagne efter levende Model, i Datidens Dragt;
Affekten i Ansigtstrækkene er ofte drevet op
til Grimassen. Kendte Arbejder: Hovedværket
»Pietà« (Kristi Lig paa Moderens Skød, begrædt
af de Omstaaende; i S. Giovanni decollato i
Modena [1477—80]), »Madonna æret af to
knælende Hellige« (Modena-Domkirkens Krypt),
»Kristi Begrædelse« (Pietà) i Chiesa di
Montoliveto i Neapel (hvor Gruppens enkelte
Figurer, til Skade for Virkningen, er skilte fra
hinanden), et lgn. Arbejde i S. Maria della
Rosa i Ferrara m. m. En Bronzebuste af Kong
Ferrante i Museo Nazionale i Neapel
tilskrives M.
A. Hk.
Mazzoni [ma’t.soni], Guido, ital.
Litteraturhistoriker og Digter, f. i Firenze 12. Juni
1859. 1887 blev han Prof. i ital. Sprog og Litt.
ved Paduas Univ.; 1894 i Firenze. Som Digter
har han først været stærkt paavirket af
Carducci, men har efterhaanden udviklet mere
Ejendommelighed; han udmærker sig ved
Ynde, Følelse og ypperlig Versform i sine Versi
(første Gang 1880), Poesie (1882), Nuove Poesie
(1886), Voci della vita (1893) og Cinquanta
epigrammi (1910). M. er tillige en udmærket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
