Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meaux - Méchain, Pierre François André - Mechanicsburg - Mechanicville - Mèche - Mechelin, Leopold Henrik Stanislaus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1328. M. var den første protestantiske By i
Frankrig og led meget under Hugenotkrigene.
Bossuet, »Ørnen fra M.«, var 1681—1704 Byens
Biskop, og i Katedralen findes et smukt
Gravmæle over ham. M. var under Verdenskrigen
det Punkt, hvor Tyskerne under deres Offensiv
1914 naaede nærmest til Paris.
N. H. J.
Méchain [me’∫æ], Pierre François
André, fr. Astronom (1744—1804), blev ved
Lalande vundet for Astronomien, var Medlem
af det fr. Akademi og Bureau des Longitudes.
Sammen med Delambre deltog M. i Maalingen
af Meridianbuen fra Dunkerque til Barcelona
(M. maalte Buen fra Rodez til Barcelona) og
fik udvirket, at denne blev forlænget til de
Baleariske Øer. Fra 1781 til 1801 opdagede M.
11 Kometer; han redigerede Connaissance des
temps (1786—96), udgav sammen med Lalande
Atlas celeste de Flamsteed (1795) og har i
Akademiets Forhandlinger meddelt talrige
Observationer og Beregninger.
J. Fr. S.
Mechanicsburg [mi’käniksbəg], By 18 km
VSV. f. Harrisburg i Staten Pennsylvania, U.
S. A. Den har et Kollegium for Kvinder
(Cumberland Valley Institut) og Trævarefabrikker.
(1910) 4469 Indb.
N. H. J.
Mechanicville [mi’känikvi£], By i U. S. A.,
Stat New York, ligger 25 km N. f. Albany paa
højre Bred af Hudson og ved
Champlain-Kanalen. (1910) 6634 Indb. M. er
Jernbanecentrum og har betydelig Bomuldsindustri samt
store Træmasse- og Papirfabrikker.
N. H. J.
Mèche [mæ∫] (fr.), egl. en Lunte ell. Væge
til en Lampe. Bruges i Lægevidenskaben for at
betegne en Strimmel sugende Traadvæv, der
undertiden lægges i Saar for at lede
Saarafsondringen ud til Overfladen paa samme
Maade som Drænrør.
(E. A. T.). V. Sch.
Mechelin [mekə’li.n], Leopold Henrik
Stanislaus, finsk Retslærd og Statsmand,
f. i Frederikshamn 24. Novbr 1839, d. 26. Jan.
1914 i Helsingfors, Student 1856, mag. phil.
1860, cand. jur.
1864, Dr. jur.
1873, var Chef
for
»Föreningsbanken«
1867—72, blev
Prof. i
Statsret 1874,
Senator og
Medchef for
Statens Finansdepartement
1882, Chef for
Handels- og
Industridepartementet 1888,
afgik fra
Senatet 1890,
hvorefter han
atter en Tid
var
Bankdirektør (1893—96). Han blev Æresdoktor i det
filos. Fakultet i Upsala 1893. 1903 blev M.
landsforvist, men fik Tilladelse til at komme
tilbage 1904 og blev, efter at de lovlige
Tilstande atter var bragt paa Fode 1905, Chef for
Senatets Finansdepartement, afgik fra denne
Stilling 1908, da de politiske Forhold atter
forværredes. Som Medlem af Regeringen udførte
M. et stort Arbejde. Sammen med den russiske
Finansminister ordnede han Handelsforholdene
mellem Rusland og Finland og var sammen
med den russ. Minister Gortschakov i Madrid
1887 for at underhandle om en Handelstraktat
mellem Rusland og Spanien, som ogsaa havde
Bet. for Finland. Han skrev i Senatet mange
vigtige Betænkninger og udtalte sig om næsten
alle Landets Livsspørgsmaal, ligesom han var
et initiativrigt Medlem af mange
Regeringsudvalg; det var saaledes ham, der udarbejdede
Senatets Forslag af 1907 til en ny
Regeringsform.
M. begyndte sin politiske Bane, da han 1872
blev indvalgt i Landdagens Borgerstand. 1876
blev han adlet og virkede derefter i
Adelsstanden som et af Landdagens mest fremragende
Medlemmer indtil Forfatningsændringen 1906.
Senere var han indvalgt i Etkammerlanddagen
1909—13. Han var Formand for adskillige
Udvalg, særlig Finans- og Grundlovsudvalget og
1899 Militærudvalget. M. blev straks en af
Lederne for det liberale Parti, der arbejdede ud
fra de af »Helsingfors Dagblad« siden 1861
forfægtede Ideer, hvis Kerne var: Finlands Folk
er et Hele, hvori de to Sproggrupper er smeltet
sammen, ikke blot til en politisk, men ogsaa til
en national Enhed. Efter at dette Parti under
det stærke Tryk fra yderliggaaende sv. og
finsk Side var bukket under i Slutn. af
Firserne, stod M. en Tid uden for Partierne, indtil
han ved sin Indtræden i den ny Landdag 1909
sluttede sig til det 1906 dannede sv. Folkeparti.
M. deltog i Kirkemøderne 1886 og 1893, var
Direktør i Statsbanken 1877—82,
Borgerrepræsentant i Helsingfors 1875—78 og 1891—99 (den
meste Tid som Formand). P. Gr. a. sjældne
saavel ydre som indre Fortrin: en
imponerende Skikkelse, glimrende Veltalenhed, stor
Erfaring og omfattende Viden, ligesom ved en
urokkelig og frisindet Holdning over for
Rusland kom M. til at staa i den retslige Kamp
som Landets første Mand. Hans mange
personlige Forbindelser og ualmindelige
Sprogkundskaber gjorde ved Siden af et omfattende
Forfatterskab M.’s Navn kendt langt ud over
Landets Grænser, samtidig med at hans
utrættelige og maalbevidste Arbejde for hans Land
gjorde ham særlig forhadt i Rusland, som i
ham saa det for sin Forfatning kæmpende
Finland personificeret.
M. var en af den moderne Fredsbevægelses
ypperste Forkæmpere og tog ivrig Del i
Fredskongresser. Af M.’s Værker kan nævnes: »Om
statsförbund och statsunioner« (Disp. 1873),
Précis du droit public du Grandduché de
Finlande (1886), »Das Staatsrecht des
Grossfürstentums Finnland« (i Marquardsen’s Sam. 1889)
samt en Mængde betydningsfulde Smaaskrifter,
f. Eks. »Finlands grundlagars innehåll« (1896),
»Till frågan om Finlands autonomi och
grundlagar« (1903), »Olika meningar i rysk-finska
frågor« (1908), »De rättsliga förhållandena
mellan Ryssland och Finland« (1909), »Granskning
af den ryska lagen af den 17. (30.) Juni 1910«
 |
| L. H. S. Mechelin. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
