- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
850

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meinardus, Ludwig Siegfried - Meinberg - Meineke, Johann Albert Friedrich August - Meinert, Frederik Vilhelm August - Meinert, Nicolaj Jonathan - Meinhold, Johann Wilhelm - Meinich, Hans Thomas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

levede han i Hamburg, hvor han bl. a. var
Musikkritiker ved »Hamburger-Korrespondent«.
Han døde som Organist i Bielefeld. M. har
skrevet fl. Oratorier (som »Simon Petrus«, »Luther
in Worms«, »Gideon«), Korballader, en Række
Kammermusikværker og et Par Symfonier; det
var dog kun som Oratoriekomponist, at M.
havde et vist Ry. Som Musikforfatter — af
konservativ Retning — gjorde han sig navnlig
bekendt ved »Rückblick auf der Anfänge der
deutschen Oper«, »Mattheson«, »Mozart, ein
Künstlerleben«, »Die deutsche Tonkunst im 18.—19.
Jahrhundert«.
W. B.

Meinberg [’ma^inbærk], Badested i
Lippe-Detmold, paa Skraaningen af Teutoburger Wald,
240 m. o. H. Der findes fl. forsk. Kilder,
saaledes en Svovlkilde, en meget kulsyreholdig,
svag Jernkilde, en Kogsaltkilde. Ogsaa det paa
Svovlforbindelser righoldige Mineralslam
benyttes til Moorbade. Stedet har et mildt Klima,
søges især for Katarrer i Aandedrætsorganerne,
Skrofulose, Reumatisme, Gigt. Sæson fra Midten
af Maj til Midten af Septbr.
(Lp. M.) E. F.

Meineke [’ma^inəkə], Johann Albert
Friedrich August
, tysk Filolog, f. i Soest
8. Decbr 1790, d. i Berlin 12. Decbr 1870. Efter at
have studeret i Leipzig, men uden at have
taget nogen Eksamen, blev han 1811 Lærer i
gr. og rom. Litt. ved et Gymnasium i Jenkau
ved Danzig, kom senere til Danzig, hvor han
blev Rektor 1817, og 1826 blev han Rektor ved
Joachimsthaler-Gymnasiet i Berlin, hvor han
virkede til 1857. Han har leveret adskillige, i
kritisk Henseende fortrinlige Udgaver af gr.
Forf., saaledes Græcorum comicorum fragmenta
(5 Bd, Berlin 1839—57, mindre Udg. 2 Bd,
Berlin 1847), Stephanus Byzantinus (Berlin 1849),
Strabon (3 Bd, Leipzig 1852—53), Stobaios (6 Bd
Leipzig 1852—64), Athenaios (4 Bd, Leipzig
1858—67), Aristofanes (2 Bd, Leipzig 1860). (Litt.:
F. Ranke, »August M.« [Leipzig 1871]).
H. H. R.

Meinert [’maj’-], Frederik Vilhelm,
August
, dansk Entomolog, nedenn.’s Søn, f. 3.
Marts 1833 i Kbhvn, d. smst. 20. Jan. 1912, tog
Artium 1850, og studerede derpaa Teologi, idet han
samtidig i sin Fritid var en ivrig Insektsamler
og derved kom under stærk Paavirkning af J.
C. Schiødte. 1857 tog han teologisk
Embedseksamen, men helligede sig derefter udelukkende
Entomologien. 1863 erhvervede han sig
Doktortitlen ved en Afh. om Ørentvistenes Anatomi,
1870 ansattes han som Assistent ved Zoologisk
Mus., 1883—85 holdt han Forelæsninger ved
Landbohøjskolen og 1885—1910 var han som
Schiødtes Efterfølger Inspector ved Zoologisk
Mus. Han har udg. en lang Række
videnskabelige Arbejder, af hvilke de betydeligste viser sig
stærkt paavirkede af den tyske Zoolog Leydig,
hos hvem M. studerede 1868—69. Af disse kan
nævnes, foruden Disputatsen, Afhandlingerne om
»De danske Myrers Naturhistorie« (1860), om de
levendefødende Gallemyglarver (1864—65), om
»De eucephale Myggelarver« (1886), om
Myreløvens Anatomi, m. m. Af rent anat. Art er
Undersøgelserne over Scolopendra-Hovedet 1883,
over Fluernes Munddele (1881) og over
»Sideorganerne hos Scarabælarverne« (1895), medens
den systematiske Side har Overvægten i
Bearbejdelserne af de i Mus. beroende Tusindben
og Vandkalvelarver, i Listerne over de danske
Krebsdyr, i Beskrivelsen af
»Ingolf«-Ekspeditionens Havedderkopper (1898) og i det af ham
sammen med Schiødte udgivne Værk over
Krebsdyrgruppen Cymothoæ. M. var en
fortræffelig Samler, der fra talrige Rejser, saavel her
i Landet som i Udlandet, har hjembragt til Mus.
et stort og værdifuldt Undersøgelsesmateriale.
R. H. S.

Meinert [’maj’-], Nicolaj Jonathan, dansk
Grosserer og Politiker, f. 9. Febr. 1791 i Kbhvn,
d. smst. 26. Febr 1877. Han drev en ret anselig
Grossererforretning i Kbhvn og beklædte forsk.
borgerlige Tillidshverv, bl. a. som Medlem af
Grosserersocietetets Komité, som
Borgerrepræsentant og Raadmand. I den vaagnende politiske
Bevægelse i 1830’erne og 1840’erne deltog han
paa nationalliberal Side. Han var Medstifter af
Trykkefrihedsselskabet og af den slesvigske
Hjælpeforening, i hvis Bestyrelse, »Syvstjernen«,
han sad sammen med nogle af de mest
fremtrædende nationalliberale Ledere. 1842—48 var
han Stænderdeputeret og 1854—55 Medlem af
Landstinget, men han spillede ingen betydelig
Rolle i nogen af disse Forsamlinger.
N. N.

Meinhold [’ma^inhålt], Johann Wilhelm,
tysk Forf., f. paa Øen Usedom 27. Febr 1797, d.
i Charlottenburg 30. Novbr 1851. Han indtog
som Præst paa sin Fødeø en ejendommelig
Stilling ved at hælde stærkt til Katolicismen og
indvikledes derved i adskillige Konflikter. Som
Forf. har han gjort sit Navn mest bekendt ved
den af gammeldags Sprogtone farvede Roman
fra 17. Aarh. »Maria Schweidler, die
Bernsteinhexe« (1843), der i vore Dage gentagne Gange
er bleven optrykt bl. a. hos Reclam, og som
dramatiseredes af Laube. Det lykkedes længe
M. at holde sit Forfatterskab til Bogen skjult
og udg. den for et ægte historisk Dokument.
Ogsaa »Sidonia von Borck, die Klosterhexe«,
der udkom nogle Aar senere, vakte
Opmærksomhed. Desuden har M. skrevet et romantisk
Epos »St. Otto« og den katholiserende Roman
»Der getreue Ritter«, der dog først udkom efter
hans Død. »Gesammelte Schriften« (7 Bd,
1846—47). (Litt.: Alex v.
Ungern-Sternberg
, »Erinnerungs Blätter«).
C. B-s.

Meinich [’mæ^inik], Hans Thomas, norsk
Embedsmand, f. i Lands Præstegæld 31. Jan.
1819, d. i Kria 7. Juni 1878, blev Student 1839,
cand. jur. 1844. Han var derefter i Aarene
1846—52 edsvoren Fuldmægtig hos
Sorenskriveren i Land og Hadeland og 1852—55
Fogedfuldmægtig, blev 1856 konstitueret Foged i Valdres,
Land og Hadelands Fogderi og 1858 — efter
Embedets Deling — udnævnt til Foged i Valdres
Fogderi. Efter at have repræsenteret Kristians
Amt paa Stortingene 1857 og 1858 blev han 1860
udnævnt til Amtmand i Søndre Bergenshus Amt,
var Medlem af den 1865 nedsatte Unionskomité,
afslog 1869 Tilbud om at indtræde i Regeringen,
blev s. A. Amtmand i Kristians Amt og var
fra 1872 af Medlem af
Hovedmatrikuleringskommissionen og den kgl. Kommission af 1874 til
Udarbejdelse af Plan for Rigets Jernbaneanlæg.
Foruden de afgivne Femaarsberetninger fra
Amterne har han skrevet en større Del af de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0874.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free